VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

4. Vejledning om randzoneordningen

Der er etableret en frivillig 1-årig randzoneordning. Dette er sket på baggrund af regeringens indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af midlertidig ophævelse af kravet om braklægning i 2008. Formålet med ordningen er at øge arealet med randzoner og således bidrage til at eliminere miljøeffekten af den midlertidige ophævelse af EU’s braklægningskrav.

Det er muligt at være med i denne ordning og samtidig modtage støtte fra andre ordninger, f.eks. via MVJ-midlerne til ordningen ”braklagte randzoner”. Man skal i så fald være opmærksom på at overholde bestemmelserne i de pågældende ordninger.

4.1 Hvad går ordningen ud på?

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har udlagt randzoner omkring vandløb og søer eller op ad Natura 2000-områder, kan du øge din virksomheds kvælstofkvote ud fra de angivne procentsatser i nedenstående oversigt.

Det er et krav, at du øger dit efterafgrødeareal. Det vil sige, at hvis du vil være fuldt med i ordningen, skal du have 20 pct. efterafgrøder i forhold til randzoneordningen. Disse efterafgrøder kan ikke erstattes med vintergrønne marker. Derudover skal du som hidtil etablere lovpligtige 6, 10 eller 14 pct. efterafgrøder, hvoraf alt ud over 4 pct. som hidtil kan erstattes af grønne marker. Se yderligere under afsnit 4.4 om randzoneordningens efterafgrødekrav.

Oversigt 8: Øget kvote og krav til efterafgrøder afhængig af antal ha randzoner

Randzone i ha, 10 m-20 m bred

Øget kvote i procent

Øget krav til efterafgrøder i procentpoint

0,1-0,19

2

4

0,2-0,59

5

10

0,6-0,99

8

16

1,0->

10

20

 

4.2 Hvordan udlægges randzonen?

Randzonens bredde måles fra vandløbets eller søens øverste kant. Randzonen skal overalt være minimum 10 m (inkl. 2 m bræmmen) og være udlagt op ad et støtteberettiget areal, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2 af 29. september 2003. Randzonebredder på over 20 m indgår ikke i beregningen af randzonearealet. Den samlede randzonelængde skal minimum være 50 m langs vandløbets eller søens øverste kant og det samlede areal skal minimum udgøre 0,1 ha.

Randzonen skal minimum være udlagt ved 90 pct. af din virksomheds ejede eller forpagtede areal med naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, som er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om 2 m bræmmer og som samtidig opfylder kravene til at kunne udlægges som randzone. Vandløbsloven gælder ikke isolerede søer under 100 m2. Det vil sige, at hvis der efter vandløbsloven er krav om, at du skal udlægge en 2 m bræmme, skal du også etablere en yderligere randzone langs 90 pct. af disse arealer, som i øvrigt opfylder kravene til at kunne udlægges som randzone, for at være med i randzoneordningen.

Du skal stadig følge vandløbslovens bestemmelser, selvom du er med i randzoneordningen. Er du i tvivl om, hvilken status dine vandløb/søer har, bør du kontakte din kommune.

Først når randzoneordningens krav er opfyldt til at udlægge randzoner omkring naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer på bedriften, kan du supplere randzonearealet med randzoner omkring andre vandområder (kunstige og lavt målsatte vandløb) og op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder. Der er ikke krav om, at du skal udlægge en bestemt andel af disse arealer, der ikke er omfattet af vandløbsloven, men de øvrige betingelser til randzoneordningen skal være opfyldt.

Udpegningsgrundlaget for de danske Natura 2000-områder består af en række naturtyper og arter, hvoraf en del er kortlagt inden for det enkelte Natura 2000-område. Placeringen af de enkelte lokaliteter inden for et Natura 2000-område findes på kortbilag på:
http://www.vandognatur.dk/Emner/Naturplaner/Naturomraader

Krav til udlægning af randzoner langs kortlagte naturtyper (heder overdrev osv.) i Natura 2000-områderne følger de øvrige krav til randzoner for søer og vandløb mv. med den tilføjelse, at randzoner, der ligger 10-30 meter fra området, godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, dvs. at afstanden skyldes hegn, skel o. lign.

4.3 Hvilke krav er der til randzonen?

Både støtteberettigede og ikke-støtteberettigede landbrugs- og naturarealer kan udlægges til randzone. Allerede eksisterende småbiotoper, hegn og enkeltstående træer er tilladt på arealet. Vildtstriber må ikke etableres. Det er ikke tilladt at udlægge randzoner med skovbevoksning, dvs. træbevokset arealer på over 0,5 ha. med en bredde på over 20 meter, hvor træerne er over 5 meter høje og hvor kronedækket udgør mere end 10 procent af arealet.

Du kan udlægge randzoner, hvor der er græs- eller naturarealer pr. 20.oktober 2008 til 19.oktober 2009. Hvis du etablerer et plantedække, må det udsås med max. 25 pct. kvælstoffikserende planter.

Vær opmærksom på, at hvis arealet samtidig indgår i støtteordninger, kan der være skærpede krav til plantedække og pleje af arealet.

Du må ikke jordbehandle i randzonen eller tilføre arealet pesticider eller jordforbedringsmidler. Du må ikke tilføre randzonearealet gødning, udover den gødning, som afgræssende dyr afgiver i randzonen. Gødning fra græssende dyr skal fratrækkes i gødningsregnskabet. Randzonearealet har ingen N-kvote og tæller derfor ikke med i harmoniarealet.

4.4 Særligt om randzoneordningens efterafgrødekrav

Der skal ikke indregnes eftervirkning af de efterafgrøder, som er udlagt i medfør af randzoneordningen. Efterafgrøderne skal du etablere i 2009. Disse kan ikke indgå i opsparing til efterfølgende år, og efterafgrødekravet som følge af randzoneordningen kan du ikke opfylde under henvisning til din virksomheds opsparede efterafgrødeareal fra tidligere år.

En ejendom med 100 hektar efterafgrødegrundareal, der vil være med fuldt i randzoneordningen skal udlægge mindst 24 ha efterafgrøder, (20 ha som følge af randzoneordningen og minimum 4 ha lovpligtig efterafgrødeareal beregnet af efterafgrødegrundarealet). I dette tilfælde skal resten af bedriften udlægges med grønne marker, jf. § 29 i bekendtgørelsen eller de lovpligtige 6,10 eller 14 pct. efterafgrøder. Bemærk, at kravet om etablering af 4pct. efterafgrøder kun gælder for bedrifter over 30 ha.

Den øgede kvote og det ekstra efterafgrødeareal vil kun blive udregnet på basis af de arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet. Du kan se, hvilke afgrøder der indgår i efterafgrødegrundarealet i Oversigt 4. Det er muligt, at differentiere randzoneordningen. Du kan således f.eks. udlægge over 1 ha randzone, men vælge kun at øge kvoten med 5 pct., og derved dit efterafgrødeareal med 10 pct. point.

4.5 Tilmelding

Tilmelding sker i forbindelse med enkeltbetalingsordningen senest den 21. april 2009. Randzonearealet skal indtegnes på markkortet, og randzonerne skal have et specifikt marknummer.

Vær opmærksom på, at hhv. støtteberettigede og ikke-støtteberettigede arealer i randzonen skal indtegnes særskilt på markkortet, og dermed have forskellige marknumre. Gødningsplandelen i enkeltbetalingsansøgningen skal udfyldes. Virksomhedens kvælstofkvote vil herefter blive beregnet ud fra, hvor mange ha med randzone, der er udlagt på bedriften. Den samlede kvote vil derefter blive forudfyldt i virksomhedens gødningsregnskab for 2008/09.

Hvis du ikke opfylder de stillede betingelser for deltagelse i randzoneordningen, herunder hvis du ønsker at udtræde af ordningen, skal du være opmærksom på, at du ikke kan benytte dig af den ekstra kvælstofkvote, som ordningen åbner mulighed for. Hvis du uberettiget benytter dig af den forhøjede kvote, kan du således risikere at foretage overgødskning med heraf følgende risiko for pålæg af bøde.

 

| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |

Denne side er kapitel 4 af 10 til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 02-10-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/9114/index.htm
© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009