VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER
3. Gødningsregnskab
Når planperioden 2008/09 er slut, skal du lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof du har brugt på din bedrift i forhold til din kvælstofkvote, og om du har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Alle informationerne opgøres i gødningsregnskabet. Plantedirektoratet indkalder dit gødningsregnskab i oktober 2009 i Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI).
Gødningsregnskabet skal indberettes senest den 1. februar 2010. Du kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i GHI (eller på papir). På indkaldelsen kan du se dit CVR-nr. og en adgangskode, som skal bruges til at indberette elektronisk på http://www.landbrugsindberetning.dk. Der er flere fordele ved at indberette elektronisk:
- Der er indlagt regneværktøjer, der hjælper dig med at beregne gødningsproduktion, m.v. F.eks. er korrektionsformlerne for husdyrgødning og dyreenheder indlagt
- Oplysninger, du indtaster i ’Husdyrindberetningen’, overføres, så de kan bruges i gødningsregnskabet med det samme
- Du kan uploade dit gødningsregnskab fra ’DLBR Mark’ eller ’Næsgaard Mark’.
Skema B bag i denne vejledning kan bruges til skriftlig indberetning af gødningsregnskabet. Du kan også bruge andre godkendte skemaer, f.eks. skemaer fra ’DLBR Mark’ eller ’Næsgaard Mark’. Eller du kan bestille et papirskema på http://www.landbrugsindberetning.dk.
De oplysninger vi har om din virksomhed vil være fortrykt i gødningsregnskabet – du skal blot tjekke, at de er korrekte. Fortrykte oplysninger kan være:
- Kvælstofkvoten (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling)
- Areal (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling)
- Køb og videresalg af handelsgødning og anden organisk gødning (fra leverandør)
- Startlager af forskellige gødningstyper (fra slutlager i sidste planperiode 2007/08)
- Modtaget afgasset biomasse/forarbejdet husdyrgødning fra biogasanlæg/forarbejdningsanlæg
- Efterafgrødegrundareal (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling), samt eventuelt overskud fra sidste år.
|
Oversigt 2: Afhængigt af hvilken type brug du har, skal du opgøre forskellige tal i gødningsregnskabet | ||||
|
|
Husdyrbrug |
Planteavler (der modtager husdyrgødning) |
Planteavler (der ikke modtager husdyrgødning) |
Punkt |
|
Forhold mellem kvælstofkvote og forbrug |
X |
X |
X |
3.7 |
|
Areal |
X |
X |
X |
3.1 |
|
Forbrug af handelsgødning og anden organisk gødning |
X |
X |
X |
3.4, 3.5, 3.6 |
|
Pligtige efterafgrøder |
X |
X |
X |
3.8 |
|
Forbrug af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning |
X |
X |
|
3.2, 3.3 |
|
Harmoniforhold |
X |
X |
|
3.9 |
|
Produktion af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning |
X |
|
|
3.2 |
I de følgende afsnit, gennemgås gødningsregnskabet skridt for skridt, som de vises i GHI.
Oplysninger til gødningsregnskabet (punkt 2.5 i GHI)
Hvis du har haft husdyr i planperioden, skal du udfylde afsnit 2.5 i GHI. Ved at indtaste antal dyr mv. får du beregnet din normproduktion (husdyrgødningsproduktion). Du kan også bruge Skema A2 i vejledningen.
Husdyrgødning: Din produktion af husdyrgødning afhænger hovedsageligt af, hvilke dyr din bedrift har (dyretype), hvor mange dyr (antal årsdyr eller producerede dyr), og bedriftens staldsystem.
Årsdyr eller producerede dyr: Begrebet ’årsdyr’ gælder for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen, som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve, som du har i et halvt år fra fødsel til seks måneders alderen, til bidraget fra ét årsdyr.
For dyretyper, der tælles i ’producerede dyr’, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse. Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen.
På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01. Ved afvigende vægt skal du bruge korrektionsformlerne i Tabel 5.
Hvis du indtaster værdierne (f.eks. afgangsvægt) i den elektroniske løsning, vil normproduktionen blive korrigeret automatisk.
Du skal korrigere din husdyrgødningsproduktion, hvis husdyrene afviger fra standardværdierne i Tabel 5a, f.eks. hvis et slagtesvin vejer mere end de 105 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5a (se afsnittet om korrektioner nedenfor).
Skema A2: Produktion af husdyrgødning i planperioden: I skema A2, kan du få hjælp til at beregne produktion af husdyrgødning i planperioden. Du skal skrive besætningsnr. og indføre oplysninger om dyretype, staldtype, antal årsdyr/producerede dyr, gødningstype og mængde kvælstof. Værdierne kan du finde i Tabel 4. I kolonne 7 skriver du eventuelle korrektioner fra type 1 eller type 2 eller MVJ. Du kan udregne den mængde kvælstof hver dyretype producerer ved at gange antal årsdyr/producerede dyr med kg kvælstof pr. årsdyr/producerede dyr samt en eventuel korrektionsfaktor. Husk at GHI automatisk beregner din produktion af husdyrgødning, når du indtaster antal dyr.
Korrektioner
Hvis kvælstofmængden i din husdyrgødning afviger fra standarden, skal du korrigere indholdet. Du kan desuden korrigere for mælkeydelse og fosformængde, eller for afgræsning af MVJ-arealer. For at korrigere skal du beregne en faktor, som du ganger med tallene for din normproduktion. Du kan bruge værktøjerne i den elektroniske indberetning, eller udregne tallet på baggrund af formlerne i Tabel 5.
Du skal korrigere med det, der kaldes type 1 korrektioner (se nedenfor), og du kan korrigere for type 2 korrektioner, men du kan kun bruge én type korrektioner. Det vil sige, hvis du bruger type 2 korrektioner, skal du ikke samtidigt korrigere for type 1.
Type 1 korrektioner: Type 1 korrektion kan bevirke, at din normproduktion korrigeres enten op eller ned. Korrektionsformel ’type 1’ skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i tabellerne. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (årsopdræt, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, smågrise og slagtesvin). For slagtesvin, hvis afgangsvægt afviger fra standarden på 105 kg, bruges også type 1 korrektioner. For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning. Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse. Du bruger et gennemsnit for produktionen af de forskellige dyretyper. Du kan bruge op til 4 decimaler, eller afrunde resultatet efter almindelige regneregler.
Du skal kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr. Dokumentationen skal dække indeværende planperiode og skal ligge på bedriften sammen med dit gødningsregnskab.
Type 2 korrektioner (egne tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og sammensætning): Korrektionsformel ’type 2’ kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning. Der er type 2-formler for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink (Tabel 5).
Hvis du benytter egen avl til fodring af din besætning, eller blander foder ud fra egen avl og indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen, skal du benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed. Standardværdierne står i Tabel 6 for kvæg og Tabel 7 for svin. I Tabel 7 kan indhold angivet i gram pr. kg foder også bruges ved korrektion hos fjerkræ.
Du skal have dokumentation for de afvigende værdier. Det kan f.eks. være effektivitets-/produktionskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner, og afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. Dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september 2007 til 15. februar 2009.
Rediger gødningsregnskabet
Når du har udfyldt afsnit 2.5 i GHI kommer du til selve gødningsregnskabet. Først bliver du spurgt, om du ønsker at få vist felterne til husdyrgødning. Hvis du har eller bruger husdyrgødning skal du svare ’Ja’. Ophørsboksen skal du kun bruge, hvis du vil afmelde dig fra Register for Gødningsregnskab (afsnit 5).
3.1 Areal
Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal (braklagte) fra din gødningsplanlægning.
Harmoniareal
Hvis bedriften har husdyr eller modtager husdyrgødning, skal du oplyse dit harmoniareal. Dit harmoniareal består af arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. Tabel 1 og 2. Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på. Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer.
Følgende arealer kan ikke medregnes til harmoniarealet:
- Arealer, der ikke har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge Tabel 1 og 2
- Skovarealer – dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt arealer med nyplantning af skov på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under tre meter høj, medregnes til harmoniarealet
- Arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan eller må bringes ud, f.eks. skrænter, bakkede arealer, mose- og hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning
- Flerårigt eller 1-årigt braklagte arealer, med mindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, jf. Tabel 1 og 2
- Bortforpagtede arealer.
Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan Plantedirektoratet kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning.
Overdragelse af arealer i en planperiode: De arealer du overdrager, medtages hos den, der overtager arealerne. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode, samt overtagne lagre, medtages også hos denne.
3.2 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
Du beregner dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, ved at lægge din produktion af gødning sammen med startlager, samt den mængde gødning, du har modtaget. Fra dette trækker du både den mængde gødning, du har afsat og dit slutlager. Slutresultatet er dit totale forbrug.
|
Eksempel 8, punkt 3.2 Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning | |||
|
Startlager pr. 1. august 2008 |
|
1050 kg N |
310 |
|
Normproduktion i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009 |
|
+ 8956 kg N |
303 |
|
Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009 |
|
+ 2030 kg N |
304 |
|
Afsat husdyrgødning i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009 |
|
-0 kg N |
305 |
|
Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg |
|
- 1000 kg N |
321 |
|
Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler |
|
-0kg N |
320 |
|
Husdyrgødning afsat til MVJ 0N arealer via græssende dyr |
|
-350 kg N |
319 |
|
Afsat forarbejdet husdyrgødning til ikke-tilmeldt virksomhed |
|
-0 kg N |
177 |
|
Lagerstatus pr. 31. juli 2009 |
1230 kg N |
|
307 |
|
Forbrug fra 1. august 2009 til 30. september 2009 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2009) |
310 kg N |
|
306 |
|
Slutlager pr. 31. juli 2009 (Beregnes som felt 307 - 306) |
920 kg N |
- 920 kg N |
309 |
|
Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2008/09 (Beregnes som felt 310 + 303 + 304 - 305 - 321 - 320 – 319 – 177 - 309) |
|
= 9766 kg N |
308 |
|
En virksomhed, der bruger husdyrgødning, skal gøre det samlede forbrug op. Først opgøres den husdyrgødning, der har været til rådighed. Det vil sige startlager, produktion og modtaget husdyrgødning. Startlager overføres fra sidste år, mens produktionen beregnes ud fra dyr og staldsystemer enten i den elektroniske indberetning, eller på papir. Af kopien af gødningskvitteringerne for modtaget husdyrgødning fremgår det, at der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, hhv. 920 kg N og 1110 kg N, altså i alt 2030 kg N. | |||
Forarbejdet husdyrgødning: Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse, med mindre der sker en efterafgasning. Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning og indhold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Det samlede indhold af kvælstof ændres dog ikke. I gødningsregnskabet opgøres forbruget af forarbejdet husdyrgødning sammen med forbruget af husdyrgødning. Du kan læse om bestemmelser for forarbejdningsanlæg i afsnit 6.4
Hvis du ønsker at sælge forarbejdet husdyrgødning til private, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnr. hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder og Gødningsstoffer. Du skal betale 5 kr. pr. kg N hos SKAT (se også afsnit 6.4).
Lager
Dit startlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2008/09 skal være det samme som dit slutlager i 2007/08. Du skal også regne fiberfraktioner til afbrænding med. Du kan se dit slutlager i gødningsregnskabet for 2007/08 enten på http://www.landbrugsindberetning.dk eller i den papirversion, du har liggende. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2008, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2008 og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i den forlængede planperiode.
Dit slutlager af kvælstof beregner du ved at trække den mængde husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i den forlængede planperiode, fra lagerstatus 31. juli 2009. Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september. Gødningen skal bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2009. Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Ab lager er den betegnelse, der bruges om indholdet af kvælstof i den gødning der udbringes fra lager, hvor der tages højde for det tab af kvælstof der er når gødningen ligger på lager.
Begrænsninger for størrelsen af slutlageret:
- Slutlager ved 0-30 DE (dyreenheder): Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller mindre, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest svare til din normproduktion plus den mængde husdyrgødning, som du har modtaget i planperioden.
- Slutlager ved mere end 30 DE: Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 pct. af summen af din normproduktion i kvælstof og den mængde husdyrgødning, du har modtaget.
- Andre regler om slutlagerets størrelse:
Krav til gødningskvitteringer (skema B1)
Du kan finde en skabelon til gødningskvitteringen her. Gødningskvitteringer skal være udfyldt senest 31. juli 2009 (dog 1. oktober 2009 for gødning udbragt i den forlængede planperiode). De skal være skriftlige og indeholde følgende oplysninger:
- Dato og CVR-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
- Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
- Det totale antal kg kvælstof i husdyrgødningen/forarbejdet husdyrgødning, typen af gødning og kvælstofudnyttelsesprocenten
- Det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning svarer til, kan du afrunde til nærmeste hele tal
- Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr
- Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr på MVJ 0N areal
- Oplysning om modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng med afgiver
- Modtagers underskrift med dato.
|
Eksempel 9: Gødningskvittering (skema B1) |
|
||||||||
|
Virksomhedens CVR-nr. |
12345678 |
Dato (dd-mm-åååå) |
151 |
||||||
|
Modtagers navn og adresse |
152 |
Modtagers CVR-nr. |
153 |
||||||
|
Gødningstype |
154 |
Antal dyreenheder |
156 |
||||||
|
Antal kg kvælstof |
155 |
Kvælstofudnyttelse |
165 |
Husdyrgødning overført via græssende dyr? |
|
159 |
|||
|
2096 kg N |
|||||||||
|
Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal? (Sæt kryds hvis ja) |
|
166 |
|||||||
|
Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift |
160 |
Indgår i produktionsmæssig sammenhæng? |
|
167 |
|||||
|
Jordbruger med CVR-nr. 12345678 har kørt 2096 kg total N i svinegylle ud på Laust Ladefogeds marker, der også er med i Register for Gødningsregnskab. Mængden af svinegylle svarer til 800 producerede svin, det vil sige 23 DE (Tabel 8). |
|||||||||
Modtaget husdyrgødning
Du skal medtage modtaget husdyrgødning i dit gødningsregnskab. Det er den der afsætter gødningen, der har pligt til at have en kvittering med underskrift, men det kan være en fordel at have en kopi, så du kan se den mængde kvælstof, dyreenheder m.v. der er i den gødning, du har modtaget.
Afsat husdyrgødning
Du kan afsætte husdyrgødning til:
- Anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab
- Biogasanlæg
- Forarbejdningsanlæg
- Forbrændingsanlæg
- Udlandet
- Arealer med MVJ-aftale (afgræsning)
- Særlige naturarealer uden MVJ-aftale (afgræsning).
For at kunne trække den afsatte gødning fra i dit gødningsregnskab, skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning. Det er beskrevet nedenfor.
Til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab: Hvis du vil kunne trække den mængde husdyrgødning eller forarbejdede husdyrgødning, du afsætter, ud af dit gødningsregnskab, skal du sikre dig, at modtageren er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftlig underskrevet gødningskvittering fra modtageren. Du skal taste kvitteringerne ind i GHI sammen med indberetningen og opbevare den underskrevne kvittering på bedriften. Hvis du indsender på papir, skal du sende en kopi af kvitteringen til Plantedirektoratet sammen med gødningsregnskabet.
Til biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg (se også afsnit6): For afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg, der også er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal hvert år indberette leverancer af husdyrgødning til Plantedirektoratet, og du skal derfor ikke sende kvitteringen ind, men have den liggende på bedriften. Oplysningerne vil blive fortrykt i dit gødningsregnskab.
Ved afsætning til forbrænding skal kvælstofindholdet måles ved leveringen. For at du kan fraregne kvælstoffet i gødningsregnskabet, skal du dokumentere:
- Mængden af husdyrgødning/fiberfraktion, der fjernes fra din bedrift - ved vejebilag
- Den totale mængde kvælstof, der fradrages i gødningsregnskabet - ved en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold.
Til udlandet: Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du nu mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere gødningstypen, kvælstofindholdet, samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning ved vejebilag, samt en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, eventuelt virksomhedsident i det udenlandske virksomhedsregister, transportør og lignende.
Uforarbejdet husdyrgødning må generelt kun sendes mellem EU-landene, hvis der er tale om husdyrgødning fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien. Du må dog gerne samhandle husdyrgødning, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er en betingelse, at der ikke er restriktioner i området på grund af smitsom sygdom og gyllen anvendes under myndighedernes kontrol. Du kan læse nærmere om de specifikke betingelser for udførsel af husdyrgødning i Biproduktforordningens bilag VIII, kap. II, nr. I A.
Du skal være opmærksom på:
- Hvis du afsætter husdyrgødningen til andet formål end jordbrugsformål (f.eks. afbrænding), skal eksporten følge EU’s Transportforordning nr. 1013/2006 og skal forudgående anmeldes hos Miljøstyrelsen
- Transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal benyttes til jordbrugsformål, skal ske i overensstemmelse med reglerne i § 18 i bekendtgørelse nr. 1152 om husdyrhold og arealkrav mv.
- Du skal, som eksportør af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning jf. bekendtgørelsenr. 270 af 6. april 2000 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v. være registreret i den lokale fødevareregion.
- Du skal overholde reglerne i biproduktforordningen
- Ved udførsel til et EU-land, skal du kontakte modtagerlandet for at få oplyst eksportbetingelserne. Du skal sende betingelserne til den lokale fødevareregion.
Areal med MVJ-aftale (afgræsning): Her er to forskellige ordninger: Hvis dine husdyr afgræsser arealer med en MVJ-aftale, kan den mængde kvælstof, de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet. Dette gælder, hvis tilsagnet er givet før 2002 eller fra 2006 og frem, efter ordningerne ’Miljøvenlig drift af græsarealer’ eller ’Pleje af græs og naturarealer’. Det gælder både ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og virksomheder udenfor registret.
Hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005 efter ordningerne ’Miljøvenlig drift af græs og naturarealer’ eller ’Ordningen med etablering af vådområder’, skal kvælstofmængden indgå i gødningsregnskabet, da du her kan beregne en kvote for arealet. Der er dog to undtagelser:
- Hvis der er pligt til afgræsning, kan du trække husdyrgødningen fra din opgørelse af normproduktion, hvis arealets kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, og afgræsningen foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha
- Hvis arealerne tilhører en virksomhed, der ikke er med i Register for Gødningsregnskab, kan du også trække gødningen fra opgørelsen af normproduktionen.
Ved undtagelserne skal du ikke beregne mængden af den kvælstof, der afsættes ved afgræsning af arealet i din gødningsplanlægning.
Uanset hvilket år MVJ-aftalen er indgået, gælder det, at når gødningen er afsat på arealer der tilhører virksomheder, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal du bruge en gødningskvittering som dokumentation. Afsættes gødningen på arealer, der tilhører virksomheder uden for registret, dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med en skriftlig græsningsaftale, der minimum indeholder:
- Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser
- Græsningsperioden
- Størrelsen af græsningsarealet
- CVR- eller CPR-nr., navn og adresse.
Særlige naturarealer uden MVJ-aftale (afgræsning): Her er to forskellige ordninger:
- Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på særlige arealer uden MVJ-aftale kan fratrækkes, når dyrene afgræsser arealer tilhørende virksomheder, som er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, når arealet ifølge anden lovgivning må afgræsses, men alene må tilføres den gødning, dyrene afsætter på arealet. Arealerne kan f.eks være:
a. Beskyttede arealer i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, uden mulighed for omlægning
b. Arealer omfattet af fredningsbestemmelser herom, eller
c. Arealer omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed, (hegningsaftaler).
Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres ved at udfylde en gødningskvittering. - Afgræsser dine dyr særlige naturarealer tilhørende bedrifter uden for Register for Gødningsregnskab, kan du undtagelsesvis fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som dyrene efterlader på arealerne, hvis der er tungtvejende naturhensyn, der taler for afgræsning. Arealet skal ifølge anden lovgivning kunne afgræsses og må alene tilføres gødning forårsaget af afgræsningen. Sådanne arealer kan være de samme som omtalt ovenfor i 1a., 1b. og 1c.
Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres med græsningsaftale som indeholder minimum: Oplysninger om antal dyr eller DE, der afgræsser, græsningsperioden og størrelsen af afgræsningsarealet.
Vær opmærksom på, at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på udyrkede brakarealer, som lovligt afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion.
3.3 Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet
For at få det endelige forbrug af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen. I den elektroniske indberetning vil der i opsummeringen i husdyrindberetningen stå en fordeling af gødningen på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.). Gødningstypen bestemmes ud fra det staldsystem, du indfører. Normproduktionen i kg N vil automatisk blive udfyldt i gødningsregnskabet, mens du selv skal fordele, hvor meget du har forbrugt af hver gødningstype.
Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning. Benytter du blandinger af gødning, eller blandinger med anden organisk gødning, som f.eks. slam, skal du, ud fra sammensætningen, beregne, hvilken andel du skal medtage i gødningsregnskabet. Gødningsregnskabet viser de andele, du skal tage med i gødningsregnskabet (udnyttelsesprocenten) for de enkelte gødningstyper.
I den elektroniske indberetning skal du selv skrive mængden, der er udbragt af de forskellige gødningstyper, da du skal have mulighed for at justere for lager. I papirversionen af gødningsregnskabet (skema B) skriver du selv mængder ind for hver gødningstype og ganger med udnyttelsesprocenten. Resultatet skrives i kolonne 4 og tallene i kolonnen lægges sammen til dit samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.
Udnyttelsesprocenten for forarbejdet husdyrgødning beregnes af producenten (ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter).
Blandinger: Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes som husdyrgødning, hvis der ikke blandes mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis i husdyrgødningen. Blandes husdyrgødningen med mere end 25 pct. affald regnet på tørstofbasis, betragtes blandingen som affald og skal følge reglerne i Miljøministeriets slambekendtgørelse. Kvælstofindhold og udnyttelsesprocent beregnes ud fra indholdet af forskellige gødningstyper og deres mængde. For blandet gylle afhænger udnyttelsesprocenten af komponenterne i gødningen.
Dyr, der går ude: Hvis dyrene går ude hele året, skal du anvende staldsystemet ’Dybstrøelse’. Dog skal du, hvis du har søer på friland, anvende gødningstypen ’Anden husdyrgødning’, hvor andelen, der skal med i gødningsregnskab er 65 pct. Hvis du har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen ’Dybstrøelse’ også benyttes. Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet at året, så skal du vælge staldtypen ’Bindestald’ for hele perioden.
Afgasset biomasse: Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Alternativt kan kvælstofindholdet i afgasset biomasse bestemmes ved, at biogasanlægget udtager repræsentative prøver, som de sender til analyse på et autoriseret laboratorium. Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer. Vær opmærksom på, at en jordbruger, der har et biogasanlæg som benytter al afgasset biomasse på sin egen bedrift, ikke må benytte analyser til fastsættelse af kvælstofindholdet.
Udnyttelsesprocenten beregner producenten (ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver). For afgasset biomasse kan udnyttelsesprocenten i stedet sættes som andelen for svinegylle, der i 2008/09 er 75 pct.
|
Eksempel 10, punkt 3.3: Beregning af andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (opgjort i kg kvælstof) | ||||
|
Gødningstype |
kg kvælstof i alt |
Udnyttelses-procent |
Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet | |
|
Svinegylle |
8230 Kg N |
75 % |
6172,5 Kg N |
601 |
|
Kvæggylle |
Kg N |
70 % |
Kg N |
602 |
|
Minkgylle |
Kg N |
70 % |
Kg N |
613 |
|
Fjerkrægylle |
Kg N |
70 % |
Kg N |
614 |
|
Blandet gylle |
Kg N |
% |
Kg N |
603 |
|
Fast gødning |
Kg N |
65 % |
Kg N |
604 |
|
Ajle |
Kg N |
65 % |
Kg N |
605 |
|
Dybstrøelse |
509 Kg N |
45 % |
229,05 Kg N |
606 |
|
Væskefraktion efter forarbejdning |
120 Kg N |
85 % |
102 Kg N |
615 |
|
Afgasset biomasse |
Kg N |
% |
Kg N |
607 |
|
Anden husdyrgødning |
Kg N |
65 % |
Kg N |
611 |
|
Forarbejdet husdyrgødning |
1032 Kg N |
68 % |
701,76 Kg N |
612 |
|
|
Kg N |
% |
Kg N |
608 |
|
I alt |
9891 Kg N |
609 |
7205,31 Kg N |
610 |
|
En jordbruger udbringer på sine arealer sin egen svinegylle og dybstrøelse. Det skrives ind i punkt 3.3 og ganges med deres udnyttelsesprocenter. Herudover har jordbruger modtaget og udbragt 120 kg N i væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes og 1032 kg N i forarbejdet husdyrgødning. Væskefraktionen ganges umiddelbart med udnyttelsesprocenten. For den forarbejdede husdyrgødning er det blevet oplyst fra leverandøren, at der er en udnyttelsesprocent på 68 baseret på de husdyrgødningstyper, der indgår. Det skal jordbruger selv skrive ind i kolonne 3. | ||||
Dispensation ved husdyrsygdomme: Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. plasmacytose, kan der stilles særlige krav, til hvordan du håndterer din husdyrgødning. Kravene kan betyde, at gødningsværdien nedsættes. På den baggrund kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning nedsætte kravet til udnyttelse af gødningen.
Hvis vi giver dispensation fra det normale krav til udnyttelse, skal du skrive gødningen på under gødningstypen ’Blandet gylle’ med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen.
Væskefraktion efter forarbejdning hvor fiberfraktionen afbrændes: Dette er den flydende fraktion, der opstår ved forarbejdning af gylle, og hvor den faste fiberfraktion fra forarbejdningen anvendes til forbrænding. Væskefraktionen har en udnyttelsesprocent på 85 pct.
3.4 Handelsgødning
Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne hele indholdet af kvælstof i dit gødningsregnskab. Du skal justere dit forbrug for start- og slutlager samt indkøbt og afsat handelsgødning. Urea betragtes som handelsgødning.
Indkøbt handelsgødning
Den fortrykte oplysning om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra indberetninger om salg fra din leverandør. Hvis du har afsat handelsgødning til andre virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. Hvis oplysningerne om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte din gødningsleverandør. Leverandøren skal derefter indberette den rigtige mængde til Plantedirektoratet. Om videresalg af handelsgødning, se afsnit 6.
Lager
Det fortrykte startlager pr. 1. august 2008 svarer til slutlageret i gødningsregnskabet for 2007/08. Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2007/08, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2008 ud fra driftsbilag på indkøbt handelsgødning i 2007/08. Herfra fratrækker du udbragt mængde kvælstof i handelsgødning inklusive det, der er udbragt i den forlængede planperiode (perioden 1. august til 30. september 2008) til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2008.
|
Eksempel 11, punkt 3.4: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning (opgjort i kg kvælstof) | |||
|
Startlager pr. 1. august 2008 |
|
1542 Kg N |
708 |
|
Indkøbt handelsgødning i perioden 1.august 2008 til 31. juli 2009 |
|
+8456 Kg N |
703 |
|
Lagerstatus pr. 31. juli 2009 |
1020 Kg N |
|
705 |
|
Forbrug fra 1. august 2009 til 30. september 2009 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2009) |
- 560 Kg N |
|
704 |
|
Slutlager pr. 31. juli 2009 (Beregnes som felt 705 – 704) |
= 460 Kg N |
-460 Kg N |
707 |
|
Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2008/09 (Beregnes som felt 708 + 703 – 707) |
|
= 9538 Kg N |
706 |
|
En virksomhed har et startlager på 1542 kg N i handelsgødning (felt 708). Virksomheden har herudover i planperioden indkøbt 9000 kg N i handelsgødning, men videresolgt 544 kg N til en anden virksomhed i Register for Gødningsregnskab. Dette trækker de fra den indkøbte mængde, og tallet skrives ind i felt 703. Slutlager efter at forbruget i den forlængede planperiode er trukket fra er på 460 kg N. Det vil sige, at det samlede forbrug bliver: 1542 kg N + 8456 kg N – 460 kg N = 9538 kg N | |||
Slutlager: Størrelsen af dit lager af handelsgødning (lagerstatus) skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli 2009. Lagerstatus skal omfatte al din handelsgødning. Det gælder uanset, hvor du opbevarer gødningen, f.eks. faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskabet. Derudover skal du gøre den handelsgødning op, der er brugt til afgrøder i den forlængede planperiode (1. august til 30. september 2009), og som høstes eller afgræsses inden 31. december 2009.
Slutlageret skal du derefter gøre op som lagerstatus den 31. juli 2009 minus forbrug i den forlængede planperiode. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2009/10.
Hvis du afmelder dig fra registret, men beholder en mængde handelsgødning, skal du betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning.
3.5 Anden organisk gødning
Du skal oplyse dit forbrug og eventuelle lager af anden organisk gødning. Herefter kan du beregne det samlede indhold af kvælstof.
Anden organisk gødning omfatter organisk gødning, der ikke er urea, husdyrgødning, eller forarbejdet husdyrgødning. De organiske gødningsprodukter, du skal medtage i gødningsregnskabet, er:
- Produkter som kategoriseres som affald i henhold til ’Slambekendtgørelsen’ og som udbringes til jordbrugsformål, f.eks. spildevandsslam
- Andre organiske produkter med et indhold af kvælstof på mere end 3 kg N pr. ton produkt, og
- Produkter der indeholder mere end 20 kg N pr. ton tørstof, selvom indholdet af kvælstof er mindre end 3 kg N pr. ton produkt.
Du skal kunne dokumentere indholdet af kvælstof og mængden af gødning. Det skal du gøre ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og den leverede mængde. Din leverandør har pligt til at indberette anden organisk gødning, der afsættes til jordbrugsformål til Plantedirektoratet. Det gælder også f.eks. slagteri- eller fiskeaffald, der bruges i blandinger.
3.6 Andel af anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet
For at få det endelige forbrug af anden organisk gødning skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen. Den andel af kvælstof, du regner med i gødningsregnskabet, skal være den andel, der er fastsat for produktet i den planperiode, hvor produktet leveres.
Når du anvender blandinger af anden organisk gødning og evt. urea, skal du beregne udnyttelsesprocenten for blandingen med en vægtet procent af de enkelte gødninger i blandingen. Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres ud fra leverandørdeklaration.
3.7 Samlet opgørelse
Den samlede opgørelse viser forholdet mellem din kvælstofkvote og dit kvælstofforbrug, altså den mængde kvælstof du må bruge på bedriften. Du skal udregne din kvælstofkvote i din gødningsplanlægning (afsnit 2).
Kvælstofkvoten overføres fra gødningsplanlægningen. Hvis du har lavet gødningsplanlægningen sammen med enkeltbetalingsansøgningen, og givet os de nødvendige oplysninger, vil kvoten være fortrykt. Hvis du har lavet din gødningsplanlægning i Skema A, skal du selv skrive kvælstofkvoten ind. Forbruget beregnes ved at lægge forbruget af forskellige gødningstyper sammen: Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning og anden organisk gødning.
Overdraget areal
Det endelige forhold mellem forbrug og kvote skal du justere for gødning modtaget eller afsat på forpagtede jorder. Her skriver du kun handelsgødning på, mens du for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal have en gødningskvittering, for at kunne inkludere gødningen i punkterne i gødningsregnskabet, hvor de opgøres.
Bort- og tilforpagtning
Hvis du bortforpagter dele af dit areal, og der på arealet har været spredt handelsgødning ud inden bortforpagtning, f.eks. efterårsgødning til raps eller frøgræs, skal du i felt 904 anføre det CVR-nr., som får overdraget ’kvælstoffet, der er kørt ud’, og i felt 915 den mængde kvælstof, du har overdraget. Den virksomhed, der modtager arealet med ’kvælstof, der er kørt ud’, skal anføre det i felt 906 og 914.
|
Eksempel 12, punkt 3.7. Samlet opgørelse | ||||
|
Virksomhedens samlede kvælstofkvote |
3150 Kg N |
501 | ||
|
Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof |
3400 Kg N |
901 | ||
|
Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof |
50 Kg N |
902 | ||
|
Overdraget forbrug i planperioden | ||||
|
Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr. |
(CVR) ���������������� |
906 |
Kg N |
914 |
|
Udbragt på areal overdraget til CVR-nr. |
(CVR)1 2 3 4 5 6 7 8 |
904 |
300 Kg N |
915 |
|
Virksomheden har her spredt 300 kg N i handelsgødning på arealer, der senere i planperioden er blevet bortforpagtet til virksomheden med CVR-nr. 12345678. Kvælstofkvoten er også blevet korrigeret, da den, der modtager arealet, har ret til kvoten. | ||||
|
Eksempel 13: Eksempel på hvor meget den nye bruger må gødske |
|
En jordbruger overdrager brugsretten til et areal på 2 ha med en kvælstofkvote 7. april 2009. Kvælstofnormen for arealet beregnes p.b.a. JB nr.= 1. Afgrøde = vinterraps efter vårbyg. Kvælstofnorm = 169 kg N/ha ved standardudbytte. Korrektion for forfrugtsværdi = 0, Kvælstofprognose (fiktiv) = -5 kg N/ha. Det vil sige, at din kvælstofkvote for arealet = 2 ha x (169 kg N – 5 kg N/ha) = 328 kg N. Da arealet bortforpagtes, skal denne mængde trækkes fra den samlede kvælstofkvote. |
3.8 Pligtige efterafgrøder
Reglerne om pligtige efterafgrøder og plantedække handler om, hvor stor en del af dine marker du skal have tilsået eller -plantet i vinterhalvåret, og hvilke afgrøder du kan anvende til dette.
Hvem er omfattet/ikke omfattet af reglerne
Hvem skal have pligtige efterafgrøder: Hvis du har over 20.000 kr. i momspligtig omsætning årligt og et samlet areal på mindst 10 ha, har du pligt til at etablere pligtige efterafgrøder. Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej.
Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære), tilforpagtede og lejede areal, minus bortforpagtede arealer.
Virksomheder der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret 2009. Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab.
Hvem skal ikke have pligtige efterafgrøder: Virksomheder under 10 ha eller med en årlig momsomsætning under 20.000 kr. er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Virksomheder med mindre end 10 ha, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, er heller ikke omfattet af reglerne.
Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, skal ikke have pligtige efterafgrøder. Hvis virksomhedens efterafgrødegrundareal er mindre end 2 ha, (se herunder hvordan efterafgrødegrundarealet opgøres), skal virksomheden ikke have pligtige efterafgrøder. Virksomheder med under 30 ha matrikulært areal, men med 100 pct. grønne marker skal ikke have pligtige efterafgrøder.
|
Oversigt 3: Krav til pligtige efterafgrøder afhængig af antal hektar | |||
|
Ejendommens matrikulære areal |
Under 10 ha |
Fra og med 10 ha til 30 ha |
Større end eller lig med 30 ha |
|
Større end eller lig med 0,8 DE/ha |
Ingen krav |
14 pct. pligtige efterafgrøder der kan:
|
4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan:
Yderligere 10 pct. pligtige efterafgrøder, der kan:
|
|
Under 0,8 DE/ha |
Ingen krav |
10 pct. pligtige efterafgrøder der kan:
|
4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan:
Yderligere 6 pct. pligtige efterafgrøder, der kan:
|
Hvis virksomheden ikke skal have pligtige efterafgrøder, skal der i gødningsregnskabets punkt 8 udelukkende sættes kryds i felt 113.
Krav til efterafgrøder
Der er to niveauer for pligtige efterafgrøder:
- Hvis du har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha (harmoniareal) og derover i planperioden 2007/08, skal du etablere 14 pct. efterafgrøder
- Hvis du har udbragt mindre end 0,8 DE/ha skal du etablere 10 pct. efterafgrøder.
- Alle landbrug med et matrikulært areal over 30 ha og hvor de fire pct. efterafgrøder udgør over 0,8 ha, skal altid have mindst fire pct. med pligtige efterafgrøder. De fire pct. efterafgrøder kan ikke erstattes af vintergrønne marker eller opsparede efterafgrøder fra tidligere år.
- Du skal trække en eftervirkning på 25 kg N pr. ha (0,8 DE pr. ha eller derover) eller 17 kg N pr. ha (under 0,8 DE pr. ha) per ha pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2008 fra din samlede kvælstofkvote for 2008/09.
Specielt for økologer: Hvis du er økolog og har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha eller derover i planperioden 2007/08, skal du etablere 10 pct. efterafgrøder. Hvis du er økolog og har udbragt mindre end 0,8 DE/ha, skal du etablere seks pct. efterafgrøder.
Anden organisk gødning medregnes, så 100 kg N (total) fra lageret svarer til en dyreenhed. Efterafgrøden skal etableres i efteråret 2009 på henholdsvis 10 pct. eller 14 pct. af din virksomheds efterafgrødegrundareal 2008/09.
Nedsættelse af kravet: Hvis du etablerer plantedække med grønne marker (Tabel 3) på dine arealer, så du ikke har mulighed for at etablere et fuldt areal med efterafgrøder, er der kun krav om, at du skal etablere pligtige efterafgrøder på de fire pct. af dit areal. Hvis du eksempelvis etablerer 95 pct. grønne marker, skal du kun etablere efterafgrøder på de tilbageværende fem pct. af arealet. Men du skal altid have minimum fire pct. efterafgrøder.
|
Oversigt 4: Arealer, du skal medregne i efterafgrødegrundarealet. |
|
Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Majs |
|
*) F.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grønsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og etårige frøafgrøder. Enårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober. |
I dit gødningsregnskab skal du oplyse om:
- Du skal have pligtige efterafgrøder
- Udbragt mængde husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, eller anden organisk gødning i forrige planperiode
- Dit efterafgrødegrundareal 2008/09
- Arealer med efterafgrøder i efteråret 2009
- Overskud af efterafgrøder fra tidligere år
- Evt. reduktion pga. grønne marker
- Overskud af efterafgrøder i denne planperiode.
- Du skal ikke oplyse om efterafgrøder der er udlagt i forbindelse med randzoneordningen, miljøgodkendelser eller MVJ-aftaler.
Arealer med efterafgrøder må du ikke nedpløje eller nedvisne før 20. oktober 2009. For udlæg i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts 2010. Arealer med efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde i år 2010.
|
Oversigt 5: De efterafgrødetyper, du kan medregne som pligtige efterafgrøder |
|
|
* Græsudlæg, som du bruger som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver. |
|
Eksempel 14, punkt 3.8. Pligtige efterafgrøder | |||
|
Virksomheden skal ikke have pligtige efterafgrøder (Under 10 ha, under 2 ha efterafgrødegrund-areal og under 30 ha med 100 pct. grønne marker) (Sæt kryds hvis Ja) |
¨ |
113 | |
|
Virksomheden udbragte i planperioden 2007/08 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover (beregnes som felt 209 (udbragte DE) + felt 192/100 DE (DE i anden organisk gødning) / felt 106 (harmoniareal) ≥ 0,8 DE/ha) (Sæt kryds hvis Ja) |
x |
114 | |
|
Areal med randzoner som følge af ’Randzoneordningen’ |
ha |
119 | |
|
Efterafgrødegrundareal 2008/09 |
|
85 ha |
104 |
|
Overskud af efterafgrøde overført til 2008/09 |
|
5 ha |
112 |
|
Areal med pligtige efterafgrøder i efteråret 2009 |
|
7 ha |
105 |
|
Krav til pligtige efterafgrøder |
11,9 ha |
|
115 |
|
Reduktion i kravet pga. grønne marker i efteråret 2009 |
- 0 ha |
|
116 |
|
Krav til pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker |
= 11,9 ha |
ha |
117 |
|
Efterafgrødeoverskud (Beregnes som felt 112 + 105 - 117) |
0,1 ha |
118 | |
|
En virksomhed har et efterafgrødegrundareal på 85 ha, det vil sige marker med afgrøder fra Oversigt 3, og har udbragt mere end 0,8 DE/ha på sit harmoniareal. Der skal derfor etableres pligtige efterafgrøder på 14 pct. af grundarealet. Det svare til 11,9 ha. Sidste år havde virksomheden et overskud på 5 ha efterafgrøder, der kan overføres til i år. Derfor skal de kun etablere 6,9 ha med efterafgrøder. Da de har etableret 7 ha, er der et overskud på 0,1 ha, der overføres til næste år. | |||
Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan du ikke benytte som pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså udlæg af efterafgrøder i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Det indbefatter, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd.
Opsparing af pligtige efterafgrøder
Hvis du i de fire forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal, end du har pligt til, kan du lade det overskydende areal indgå i den nye planperiodes efterafgrødeareal. Det betyder, at du ikke kan overføre overskud af efterafgrøder fra 2003/04 og tidligere til planperioden 2008/09. Men kravet om minimum fire pct. pligtige efterafgrøder kan ikke opfyldes med overskud overført fra tidligere planperioder.
Du må dog ikke på noget tidspunkt have et mindre efterafgrødeareal, end Plantedirektoratet kræver, f.eks. med henblik på at etablere et større areal næste år. Det overskydende areal med pligtige efterafgrøder skal du oplyse i gødningsregnskabet. Du kan bruge bagsiden af skema A som hjælpeskema. Her er det muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder
|
Eksempel 15: Beregning af virksomhedens overskydende arealer med pligtige efterafgrøder fra tidligere år | |||||
|
|
2003/04 |
2004/05 |
2005/06 |
2006/07 |
2007/08 |
|
Overført overskud (ha) |
|
0** |
1 |
0 |
1 |
|
Efterafgrødeareal (ha) |
3 |
5 |
3 |
4 |
4 |
|
Efterafgrødegrundareal (ha) |
30 |
40 |
40 |
50 |
50 |
|
Krav (%) |
6 |
10 |
10 |
6 |
6 |
|
Krav (ha) |
1,8 |
4 |
4 |
3 |
3 |
|
Reduktion for grønne marker (ha) |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
|
Overskud |
1,2* |
1 |
0 |
1 |
2 |
|
*) Du skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de 4 forudgående planperioder. Derfor skal du ikke medtage overskuddet fra 2003/04. | |||||
3.9 Antal dyreenheder (DE) i perioden
I gødningsregnskabet opgøres, om dit forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (opgjort i dyreenheder) overholder harmonikravet i forhold til størrelsen af dit harmoniareal. Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde felt 209 (Udbragt antal dyreenheder (DE)) med 0.
Harmonireglerne handler om, hvor meget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgjort i dyreenheder (DE), du må bruge på din landbrugsbedrift (ét CVR-nr.) hvert år. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.
Du skal overholde harmonireglerne, hvis du har et dyrehold eller opbevarer eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, der svarer til tre dyreenheder eller derover. Når du beregner harmoniforholdene, kan du benytte hjælpeskemaet i denne vejledning.
Harmonikrav
Harmonikravet for landbrugsbedrifter er opgjort i tabellen nedenfor. Harmonikravet opgøres pr. planperiode. For at beregne om du overholder harmonikravet, skal du dividere den udbragte gødning opgjort i dyreenheder (DE) med størrelsen af dit harmoniareal i ha. Resultatet skal være under kravet til den type landbrugsbedrift, du har. Hvis du producerer flere dyrearter, skal du beregne kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art.
|
Oversigt 6: Harmonikravene | |
|
DE/ha/planår |
Type af landbrugsbedrift |
|
1,4 DE |
Du må udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, |
|
1,7 DE |
Har du kvæg, får, geder eller hjorte, må den udbragte mængde af gødning fra disse på din jord svare til 1,7 DE/ha/planperiode*) |
|
2,3 DE |
Er mindst 2/3 af dit husdyrhold kvæg, og overholder du betingelserne i Tabel 9 må den udbragte mængde gødning på din jord svare til 2,3 DE/ha/planperiode *) Husk økologer må ikke benytte undtagelsen. |
|
*Deltager du i en Produktionsmæssig sammenhæng, er du også omfattet af harmonikravet. | |
Undtagelsen om 2,3 DE: Hvis dit husdyrhold er på mindst 2/3 kvæg, kan du benytte undtagelsen (2,3 DE/ha), hvis du kan dokumentere, at betingelserne i Tabel 9 er opfyldt. Økologer må ikke benytte undtagelsen.
Du skal oplyse, om du benytter undtagelsen i gødningsplanlægningen, i gødningsregnskabet og ved kontrol. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af reglerne om nedsat kvælstoftilførsel. FødevareErhverv http://www.ferv.fvm.dk kan oplyse mere.
|
Oversigt 7: Krav til dokumentation, hvis de særlige regler for kvægbrug benyttes | |
|
Dokumentation |
Betingelse i Tabel 9 |
|
Erklæring om udbringning af husdyrgødning – dateret og underskrevet gødningsregnskab |
Pkt. 2 |
|
Afkrydsning i gødningsplanen (skema A) eller i enkeltbetalingsansøgningen |
Pkt. 7 |
|
Afkrydsning i gødningsregnskab (skema B) |
Pkt. 7 |
|
Jordprøver – analyseresultater for indhold af fosfor og kvælstof |
Pkt. 6 |
Du afkrydser ’Ja’ i gødningsregnskabs felt 403 og 405, hvis din virksomhed har benyttet undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvæg i planperioden 2008/09, og hvis du ønsker at benytte 2,3 DE/ha i planperioden 2009/10.
Erklæring om udbringning af husdyrgødning: Du skal med en dateret underskift vise, at du for planperioden 2008/09 er indforstået med punkt 3 i Tabel 9. Det gør du ved at datere og underskrive gødningsregnskabet, hvor du har afkrydset ’Ja’ eller ved, at du indsender det elektronisk.
Hvis du benytter harmonikravet på 2,3 DE/ha skal du for hvert 3. år (hvis de tre år ligger efter hinanden) udtage en jordprøve for hver fem ha areal, der er i omdrift i den pågældende planperiode. Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof. Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet Pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Husk at skrive datoen for prøvetagningen. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol.
Beregning af dyreenheder
En dyreenhed beskriver en bestemt mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Reglerne er beskrevet i Miljøministeriets ”Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere en 3 dyreenheder…”. Når du indberetter elektronisk, udfyldes udregningen af antal dyreenheder automatisk fra husdyrindberetningen i gødningsregnskabet. Du skal selv indtaste, hvor mange DE der totalt er udbragt.
|
Eksempel 16, punkt 3.9: Antal dyreenheder (DE) i perioden | |||||||
|
Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) |
201 |
202 |
207 |
208 |
203 |
204 | |
|
81 DE |
DE |
DE |
2 DE |
DE |
83 DE | ||
|
Udbragt antal dyreenheder (evt. overført fra hjælpeskema) |
78 DE |
209 | |||||
|
Har du anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2008/09, herunder overholdt bestemmelserne i bilag 2 til husdyrbekendtgørelsen? (Sæt kryds hvis Ja) |
¨ |
403 | |||||
|
Ønsker du at anvende det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2009/2010? (Sæt kryds hvis Ja) |
x |
405 | |||||
|
Indgik din virksomhed i produktionsmæssig sammenhæng i 2008/09? (Sæt kryds hvis Ja) |
¨ |
406 | |||||
|
Et husdyrbrug har 50 årskøer, 10 årsammekøer (over 600 kg) og 20 årsopdræt kvier og stude (> 6- 27 mdr., tung race). Herudover har landmanden 14 geder. Bruget beregner dyreenheder ved hjælp af Tabel 8 og hjælpeskemaet. Kvæg: 50/0,85 + 10/1,4 + 20/2,6 = 80,8 DE, Geder: 14/7 = 2 | |||||||
Husdyrgødning: Tabel 8 giver en oversigt over, hvor mange enheder af forskellige dyretyper, der går til én dyreenhed. Der skal f.eks. 2,3 ammekøer (under 400 kg) til én dyreenhed. Det vil sige, hvis din virksomhed har 23 ammekøer (under 400 kg), svarer det til 10 dyreenheder. Du kan bruge hjælpeskemaet bagerst i vejledningen til at beregne antal producerede dyreenheder. Resultatet skal du overføre til gødningsregnskabets punkt 3.9.
- Modtaget husdyrgødning: Her gælder kravet om 1,4 DE/ha. Det gælder dog ikke for de kvægbrug, der benytter undtagelsen om 2,3 DE/ha og for bedrifter i visse produktionsmæssige sammenhænge
- Afsat husdyrgødning: Beregnes med 1,4 DE/ha, så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra og en evt. restmængde afsættes med 1,7 DE/ha.
- Lager: Antallet af dyreenheder i start- og slutlager af husdyrgødning beregner du ved at sætte 1 DE til 100 kg N. Kravet ved lageropbygning er som for afsat husdyrgødning. På http://www.mst.dk/landbrug/vejledninger/fortolkning/kapitel+10.htm er der et eksempel på, hvordan kravet beregnes når der er en nettofrigivelse fra lageret.
Du skal korrigere for afvigende vægt og alder ved beregning af dit harmoniforhold (Tabel 8).
Græssende dyr: Gødning afsat af græssende dyr skal du medtage som udbragt (inkluderet i normproduktionen, hvor udgangspunktet er den valgte staldtype). Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan du fratrække i det samlede antal dyreenheder (fratrækkes normproduktionen), hvis:
- Dyrene afgræsser et areal, som du ikke kan medregne til harmoniarealet, f.eks. et fredet område, der ikke må gødskes
- Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der ikke må gødskes (dokumenteret ved en græsningsaftale)
- Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der kan og må gødskes (dokumenteret med gødningskvittering).
Du kan ikke fratrække dyreenhederne, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet. Du kan kun fratrække dyreenhederne for den periode, hvor dyrene går på græs.
Forarbejdet husdyrgødning: Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning beregner du antallet af dyreenheder således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til de gødningstyper, der indgår i anlægget. Du skal have skriftlige oplysninger og dokumentation fra anlægget for dette.
For husdyrgødning, hvor der må udbringes 1,4 DE/ha, kan kg N pr. DE dog øges fra 100 kg N op til 120 kg N pr. DE i visse fraktioner, hvor kvælstoffet kan udnyttes bedre efter en forarbejdning. De øvrige fraktioner skal til gengæld tillægges et tilsvarende antal dyreenheder. Der er dog følgende krav:
- Det samlede antal dyreenheder i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal DE før forarbejdningen
- Antal kg N pr. DE må kun øges i de fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning
- Ingen fraktion har et indhold på mindre end 40 kg N pr. DE.
For forarbejdet husdyrgødning fra biogasanlæg kan du omregne til dyreenheder som 100 kg N/DE. Hvis biogasanlægget laver en afsluttende forarbejdning af den afgassede gylle i et forarbejdningsanlæg, kan ovenstående model også anvendes.
Modtagere af fraktioner fra et forarbejdningsanlæg i tilknytning til et biogasanlæg kan derfor modtage forskellige typer fraktioner med forskellige forhold mellem kg N og DE.
Dyreenheder i husdyrgødning afsat til eksport eller afbrænding: Du beregner det afsatte antal dyreenheder ud fra den afsatte mængde kvælstof, som beskrevet ovenfor. For forarbejdet husdyrgødning kan du bruge reglerne i det forrige afsnit.
Dokumentation
Gødningskvitteringer: Hvis du videregiver husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal du have gødningskvitteringer liggende senest 31. juli 2009. Kvitteringer for husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode skal du dog først have dokumentation for den 1. oktober 2009. I gødningskvitteringer skal der være sammenhæng mellem mængderne af kvælstof og dyreenheder. Sammenhængen skal svare til produktionsformen for din bedrift (ikke modtagers).
Forpagtningsaftaler: Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at overholde harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om:
- De forpagtede arealers størrelse
- Parternes navn, adresse, CVR-nr., (eller evt. CPR-nr.)
- Gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel samt den dato aftalen er indgået.
Produktionsmæssig sammenhæng
Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng betyder, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter (afgrøder fra mere end 50 pct. af arealerne). Hvis landbrugsbedriften, der deltager i produktionsmæssig sammenhæng, vil anvende op til 2,3 DE/ha skal begge bedrifter opfylde de krav, der fremgår af Tabel 9. Økologisk autoriserede bedrifter kan ikke deltage.
| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |
Denne side er kapitel 3 af 10 til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 02-10-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/9114/index.htm
© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009