VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER
2. Gødningsplanlægning
Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du lave en gødningsplanlægning, der viser, hvilke jorder og afgrøder, du planlægger at dyrke i sæsonen. Ud fra gødningsplanen beregner du en kvote for, hvor meget kvælstof du må fordele på dine marker. Det er din kvælstofkvote. For at beregne kvoten bruges altså planlagte afgrøder (mark, areal, afgrøde), afgrøder dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder og kvælstofprognosen.
Du har mulighed for at korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter eller er udsat for ekstremt vejr. Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har MVJ-aftaler, MB-aftaler eller andre aftaler (afsnit 2.4).
Du skal være opmærksom på, at der er særlige regler for græs og brødhvede (se afsnit 2.5 og 2.6) samt regler om pligtige efterafgrøder (afsnit 4).
Frist for gødningsplanlægning
Din gødningsplanlægning skal være klar inden den 21. april 2009. Hvis du tilmelder dig til Register for Gødningsregnskab senere, skal du lave gødningsplanlægningen snarest efter, at du har modtaget dit tilmeldingsbevis. Du skal ajourføre din gødningsplanlægning i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold.
Du kan med fordel lave din gødningsplanlægning sammen med din ansøgning om enkeltbetaling til FødevareErhverv. Det betyder at:
- Kravet om udfyldelse af gødningsplanlægning i papirskema (Skema A) bortfalder.
- Fødevareministeriet beregner din kvælstofkvote ud fra de indtastede oplysninger
- Du kan se din procent med pligtige efterafgrøder
- Oplysninger, som du ellers selv skal overføre til dit gødningsregnskab, bliver fortrykt i dit gødningsregnskab. Du skal blot korrigere for eventuelle ændringer, der er sket i løbet af planperioden.
Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den elektroniske ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægning, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab.
Du kan også lave planlægningen i Skema A, eller i andre skemaer, godkendt af Plantedirektoratet. Der er et særligt Skema A til specialafgrøder, der omfatter skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer. Begge skemaer finder du bagest i vejledningen.
Særligt for MJV-ordninger: Ved følgende MVJ-ordninger, skal du lave en gødningsplanlægning, også selvom du ikke er med i Register for Gødningsregnskab:
- Aftale om nedsættelse af kvælstoftilførslen
- Miljøvenlig drift af græs, niveau 1 (Maks. 80 kg total N pr. ha)
- Udlæg af rajgræs eller pleje af græs- og naturarealer, hvis der er givet MVJ-løfte om tildeling af maksimalt 80 kg total N pr. ha, eller
- Hvis der, efter MVJ-reglerne for 2003-2005, er lavet aftale om mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning, som græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal du også lave et gødningsregnskab, som du skal opbevare i mindst 5 år.
Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige regler for beregning af virksomhedens produktion af husdyrgødning ved MVJ-aftaler (afsnit 3.2).
2.1 Gødningsplanlægning sammen med ansøgning om enkeltbetaling
Når du søger om enkeltbetaling, kan du indberette oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning. Her udfylder du oplysninger om mark nr., areal og afgrøder. Du kan finde forklaringer på begreber i afsnit 2.3.
For at kunne beregne kvælstofkvoten og gøre din gødningsplanlægning færdig skal du tilføje nogle få ekstra oplysninger til din ansøgning om enkeltbetaling på side 5. Her skal du notere JB-nr. (jordtype), eventuel vandingstilladelse (i feltet ”Vanding”), forfrugt, efterafgrøder, og hvis du dyrker flere hold afgrøder pr. vækstsæson. Du skal ikke anføre korrektionen for kvælstofprognosen da korrektionen sker automatisk, efter at prognosen er offentliggjort.
2.2 Gødningsplanlægning i Skema A og Skema A (specialafgrøder)
Skema A er vedlagt i denne vejledning. Du skal udfylde alle felter. En nærmere forklaring af de oplysninger du skal give, kan du finde i afsnit 2.3. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du tilføje et V i kolonne 3, ’JB-nr.’. Har du specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer), skal du bruge skema A (specialafgrøder).
Kvælstofkvote og planlagt forbrug
Du kan beregne din kvælstofkvote på bagsiden af skema A:
- Markernes kvælstofkvoter lægges sammen i kolonne 10 og summen overføres til første række i skemaet på bagsiden (felt l)
- Herefter trækker du forfrugtsværdien af efterafgrøder i efteråret 2008 fra (felt m)
- Til sidst korrigerer du for kvælstofprognosen (offentliggøres marts 2009).
Kvælstofprognosen
Du skal korrigere din kvælstofnorm for de afgrøder, du dyrker ud fra den årlige kvælstofprognose. Plantedirektoratet offentliggør prognosen omkring 1. april 2009. Korrektionen skal kun foretages for arealer med korn og forårssåede afgrøder (herunder grønsager og krydderurter) og afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter, at forfrugtsværdier er trukket fra. Din kvælstofkvote kan derfor ikke blive negativ.
For at udregne hvor meget du skal korrigere dit kvælstofforbrug, skal du for hver jordtype gange antal hektar med kvælstofprognosens tal for jordtypen i kg N pr. ha. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis prognose er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Resultaterne lægges sammen, så du kan se, hvor meget du skal lægge til eller trække fra for at få din endelige kvælstofkvote. Når du benytter ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægningen sker korrektionen for prognosen automatisk. Ellers kan du bruge bagsiden af skema A.
Fosfor og kalium
Du kan oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel fosfortal (Pt. 2-4) i Tabel 1. Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB 2 + 4 og middel kalital (Kt. 8-11) i Tabel 1.
Specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer)
Hvis du har specialafgrøder, kan du lave din gødningsplanlægning i skema A (specialafgrøder), eller i andre skemaer, godkendt af Plantedirektoratet. Du kan bruge skemaet, hvis du kun dyrker afgrøderne i Tabel 2, og i denne planperiode ikke bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Forskellen mellem gødningsplanlægning for disse typer afgrøder, i forhold til at bruge det almindelige skema A, er, at du finder din kvælstofnorm i Tabel 2, og at du skal oplyse, om du dyrker afgrøder i et åbent eller et lukket system.
Du beregner markens kvælstofnorm pr. hektar ved at trække forfrugtsværdien (afhængig af forrige års afgrøde) fra grundnormen for afgrøden og indregne eventuelle korrektioner. Til sidst udregner du markens samlede kvælstofkvote ved at gange markens areal med afgrødens kvælstofnorm; kolonne 2 x kolonne 9. Den samlede kvote for alle marker får du ved lægge tallene i kolonne 10 sammen.
Kvælstofnorm og -kvote: Hvis du har omsået, beregner du kvoten ud fra den afgrøde, du senest har sået. For lukkede systemer er normen den brugte mængde kvælstof. Ved udfyldelsen af gødningsplanlægningen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. ha. Hvis du dyrker kulturer, der ikke har en artsspecifik kvælstofnorm, kan du få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm. Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofkvote end den, der står i fællesnormen.
2.3 Hvad skal oplyses ved gødningsplanlægning
Nedenfor er en liste over oplysninger, der skal med i gødningsplanlægningen. De to efterfølgende afsnit beskriver, hvordan du gør.
1. Mark nr./markblok nr.: Er den enkelte marks identifikationsnr. Du skal oplyse mark-nr. (og markblok-nr. ved enkeltbetalingsansøgning) for alle dine marker. Det er kun dyrkede udyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.
2. Areal (ha): Er markens størrelse i hektar. Du skal oplyse markens areal i hektar med mindst én decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, hvis du søger om enkeltbetaling.
3. Afgrøde: Er afgrøden/afgrøderne i denne planperiode. Det er de samme afgrødekoder som i ansøgning om enkeltbetaling. Du kan finde afgrødekoderne i Tabel 1 og Tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i Tabel 1 eller Tabel 2, skal du bruge en fællesnorm, f.eks. ”Andre kornarter, efterårssået”, eller for specialafgrøder, f.eks. ”Anden træfrugt”.
4. JB-nr. (jordtype): Jordtype og JB-nr. bestemmes ud fra jordtyper i pløjelaget. Hver jordtype har forskellig kvælstofnorm. Jordtyperne er: Grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper.
5. Vandet sandjord: Er marker, der vandes, og derfor har en anden kvælstofnorm. Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere en vandingstilladelse på minimum 75 mm vand, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne størrelsen på det areal du kan vande, hvis du vil opfylde dette krav, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha.
6. Forfrugt: Markens forfrugt er hovedafgrøden på marken året før. Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2008, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i 2009. Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden. Du finder forfrugtsværdien af afgrøden fra sidste år i Tabel 1 og 2. Hvis der for afgrøden i den nye sæson står ’Nej’ i Tabel 1 i kolonne 4 ’Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm’, skal du skrive forfrugtsværdien som nul.
7. Kvælstofnorm: Er den maksimale mængde kvælstof du må bruge til at dyrke en bestemt afgrøde. Ud for hver afgrøde i Tabel 1 og 2, står der hvilken kvælstofnorm afgrøden har på forskellige jordtyper.
8. Efterafgrøde: Er afgrøder, der står på marken efter høst af hovedafgrøden, og derfor opsamler kvælstof, så det ikke vaskes ud. I forbindelse med din gødningsplanlægning skal du oplyse, om du skal etablere 10 eller 14 pct. pligtige efterafgrøder af din virksomheds efterafgrødegrundareal (afsnit 3.8). (Hvis du er økolog, skal du etablere seks eller 10 pct. pligtige efterafgrøder). Du skal ligeledes oplyse, hvor du etablerer eller udlægger efterafgrøder i efteråret 2009. Hvis du bruger skema A, skal du oplyse summen af arealer med pligtige efterafgrøder.
2.4 Korrektioner af kvælstofnormer
Du kan korrigere din kvælstofkvote, hvis du har forhøjede udbytter eller er udsat for ekstremt vejr. Du skal korrigere din kvælstofkvote, hvis du har MVJ-aftaler, MB-aftaler eller andre antaler. I gødningsplanlægningen skal du markere dette i kolonnen ”N- korrektion” i enkeltbetalingsansøgningen, eller i kolonnen ”Evt. N-korrektion”, i skema A. Du skal også skrive andre begrænsninger i kvælstofforbruget i denne kolonne, f.eks. begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse – angivet med tal.
Miljøordninger og andre aftaler
Hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed om, at bestemte arealer skal have mindre kvælstof, er det den aftalte mængde, der er grundlaget for din kvælstofkvote på disse arealer. Der findes forskellige aftaler for forskellige år. Nedenfor gennemgås hvordan du behandler de forskellige typer aftaler i forbindelse med gødningsplanlægningen.
A) MVJ-aftaler om pleje af græs- og naturarealer: Dette henviser til aftaler indgået i 2002 og tidligere, hvor der i aftalen er bestemt en kvote for den totale mængde kvælstof, du må tilføre et areal (se eksemplet nedenfor). Bemærk at aftalen lyder på total kg N, hvilket betyder, at der ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent (selvom der udbringes organisk gødning).
|
Eksempel 3: Korrektion ved MVJ-aftale om pleje af græs med afgræsning |
|
MVJ-aftaler lyder på tildeling af maks. 50 kg total N/ha. Afgrødekoden er 253 og JB-nr. 3, som har N-normen 80 kg N/ha. Korrektionen bliver derfor: 80 kg N/ha – 50 kg N/ha = 30 kg N/ha. I korrektionskolonnen anføres ”-30”, som så fratrækkes afgrødens norm, der derfor ender på de tilladte 50 kg N/ha. Den husdyrgødning der afsættes på marken ved græsning, kan fratrækkes i bedriftens normproduktion. |
B) MVJ-aftaler om ’Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer’: Her kan der være tale om tre forskellige typer MVJ-aftaler:
- Aftale med udtagningsforpligtelse: Her skal du anvende kvælstofnormen til afgrøder med afgrødekode 315 eller 319 for arealet, og det er ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen.
- Aftale om 0 kg N/ha, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt, for aftaler indgået i 2003 – 2005. Her beregnes kvoten for marken som indholdet af kvælstof i den afsatte husdyrgødning. Afgrødens kvælstofnorm fastsættes som: Kvælstofnormen pr. ha for marken (grundnormen = 0) + den mængde kvælstof husdyrene afsætter på marken pr. ha (= Evt. N-korrektion i enkeltbetalingsansøgningen eller Skema A). Opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken skriver du i kolonnen ’Evt. N-korrektion’. Hvis græsningstrykket er mindre end 0,2 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning fratrækkes via felt 319 i gødningsregnskabet. Du skal derfor ikke angive en kvote for marken. Dette gælder også, hvis dyrene tilhører andre. Du skal kunne dokumentere den modtagne mængde med en gødningskvittering (skema B1), hvor husdyrholder sætter kryds ved ’Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal’.
- Aftale om at kvælstofkvoten nedsættes med en procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet. For at beregne hvor meget din kvote nedsættes, skal du gange den fastsatte reduktion (i pct.) med afgrødens kvælstofnorm efter korrektion for kvælstofprognosen og forfrugtsværdi. Er afgrødens kvælstofnorm f.eks. 250 efter korrektionen for prognosen og forfrugtsværdi og du har en aftale om 30 pct. reduktion, vil din reduktion være 30 pct. x 250 = 75 kg N. Tallet skrives ind i gødningsplanlægningen under ’Evt. N-korrektion’.
C) Pleje af natur- og græsarealer: Aftale om 0 kg N/ha, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt, for aftaler indgået i 2003 – 2005. Her beregnes kvoten for marken som indholdet af kvælstof i den afsatte husdyrgødning. Afgrødens kvælstofnorm fastsættes som: Kvælstofnormen pr. ha for marken (grundnormen = 0) + den mængde kvælstof husdyrene afsætter på marken pr. ha (= Evt. N-korrektion i enkeltbetalingsansøgningen eller Skema A). Opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken skriver du i kolonnen ’Evt. N-korrektion’. Hvis græsningstrykket er mindre end 0,2 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning fratrækkes via felt 319 i gødningsregnskabet. Du skal derfor ikke angive en kvote for marken. Dette gælder også, hvis dyrene tilhører andre. Du skal kunne dokumentere den modtagne mængde med en gødningskvittering (skema B1), hvor husdyrholder sætter kryds ved ’Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal’.
D) MVJ-aftaler om at kvælstoftilførslen nedsættes til 60 pct. af kvoten: Der kan være tale om forskellige typer aftaler om nedsættelse af tilførsel af kvælstof og hvordan den korrigeres i forhold til kvælstofprognosen. I det følgende ser du et eksempel på, hvordan du udregner din korrektion i tre forskellige aftaler
|
Eksempel 4: Korrektion ved MVJ-tilsagn med 60 pct. af kvote |
|
Baggrundsinformation om bedriften: Kvælstofkorrektionen er 40 pct., da tilførslen skal nedsættes med 60 pct. Nedsættelse i kg kvælstof er derfor 0,4 x kvælstofnormen for markens afgrøder, det vil sige 0,4 x 120 kg N/ha = 48 kg N. I ’Evt. N-korrektion’ skriver du -48 kg N/ha og beregner herefter markens kvælstofkvote. Korrektion for kvælstofprognosen (for de marker der skal korrigeres, dvs. korn og forårssåede afgrøder med en kvælstofkvote, der er større end 0 kg N): 1. Din aftale siger, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote før korrektion for kvælstofprognosen (typisk for aftaler før 2004). Her indsætter du de +5 kg N/ha i feltet hvor konsekvenserne af prognosen beregnes. 2. Din aftale siger, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote efter korrektion for kvælstofprognosen. Her beregner du kvælstofprognosen som: 60 pct. x kvælstofprognosen (0,6 x 5 = 3). Du skal derfor skrive 3 som korrektion for kvælstofprognosen for det antal hektar du har en aftale for. 3. Din aftale siger, at dine marker ikke skal korrigeres for kvælstofprognosen. Her skriver du 0 for det antal ha, du har en aftale for under korrektion for kvælstofprognosen. |
E) Miljøbetinget tilskud: Der er forskellige ordninger for miljøbetinget tilskud til landbrugsarealer. De bestemmer, hvor meget kvælstof du kan give dine marker. F.eks. kan en aftale sige, at der højest må tilføres 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedriftens harmoniareal. I en sådan aftale er de 140 kg N/ha total N, og kvælstofkvoten gjort op i udnyttet kvælstof. Det vil sige, at den totale mængde kvælstof er blevet ganget med udnyttelsesprocenten. For din kvælstofkvote betyder det:
- Hvis den beregnede kvælstofkvote overstiger de 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, skal du se bort fra den beregnede kvælstofkvote og udelukkende bruge de 140 kg totalkvælstof pr. ha.
- Hvis den beregnede kvælstofkvote derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten.
Din aftale kan også være den, at kvælstofkvoten højest må være 75 pct. af kvælstofkvoten for det inkluderede areal, det vil sige, at din reduktion vil være 25 pct. Du skal derfor gange afgrødens kvælstofnorm (efter du har korrigeret for kvælstofprognosen og evt. forfrugtsværdi) med reduktionen på 25 pct. Reduktionen skrives i kolonnen ’Evt. N-korrektion’ (og bruges når markens kvælstofkvote skal udregnes).
F) Kvælstofkontrakter: Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du nedsætte hele bedriftens kvælstofkvote (efter korrektion for kvælstofprognosen) med den aftalte procentsats.
G) Økologiske producenter: For økologiske marker og marker, der er under omlægning, gælder at du højest må tilføre 170 kg totalkvælstof i husdyrgødning i gennemsnit pr. ha, også selvom den beregnede kvote er større. Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 170 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til den mindre kvælstofkvote. De 170 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav. Bemærk at økologiske producenter også er underlagt harmonireglerne (se afsnit 3.9).
Hvis du ikke udnytter din kvælstofkvote på disse marker, må du ikke bruge dette kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 5 i enkeltbetalingsansøgningen uden at tage hensyn til, at du er økolog.
Forventet højere udbytte
Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte for afgrøden. Det vil sige, at dit høstudbytte de sidste fem år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Tabel 1. Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste fem planperioders høstudbytte af afgrøden.
Dokumentation: Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne det manglende års udbytte som det laveste, og samtidig udelade det år med det højeste udbytte. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning.
Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 21. april 2009. Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2007/08, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt. Udbyttet skal du derfor udelade af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder. Dokumentationen skal være:
Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde skema A1. I enkeltbetalingsansøgningen noterer du dette, hvor du indberetter korrektioner til kvælstofnormen for en mark. I skema A afkrydses i feltet ’Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventet højere udbytter’.
Din korrigerede kvælstofnorm: For at få din korrigerede kvælstofnorm, skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde. Den står i Tabel 1, kolonne 15. Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. hektar, du må tilføre afgrøden, afhængigt af hvor mange hektokilo dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. hektar. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.
|
Eksempel 5: Korrektion ved forventet højere udbytte - havre på mark med JB-nr. 5 | |||||
|
År |
2003/04 |
2004/05 |
2005/06 |
2006/07 |
2007/08 |
|
Udbytte Hkg/ha |
65 |
67 |
56 |
69 |
65 |
|
Jordbruger vælger at udelade det højeste og det laveste udbytte af beregningen. Det vil sige, at kun tre planperioder medregnes. Normer og korrektionsfaktorer findes i Tabel 1, ved afgrødekode 3. | |||||
Forpagtning/køb og nystartet: Som forpagter eller nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation. Har du dokumentation for et højere udbytte i f.eks. vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.
Miljøgodkendelser
Hvis du har lavet en aftale om en reduktion af kvælstofnormen i forbindelse med, at du har fået en miljøgodkendelse til dit husdyrbrug fra kommunen (dette inkluderer også VVM godkendelser m.v.), skal du medtage denne reduktion i din gødningsplanlægning i kolonnen om Evt. kvælstofkorrektion (kolonne 8). Hvis du f.eks. har fået en reduceret kvælstofkvote for nogle marker eller for hele bedriften, bruger du denne som kvælstofkvote. Hvis du har fået en procentvis reduktion, ganger du det antal procent kvælstoftilførslen skal reduceres med markens kvælstofnorm og skriver tallet i kolonne ’Evt. N-reduktion’.
Ekstreme vejrtilfælde
Hvis du mister kvælstof, du har udbragt på en mark eller på dele af en mark på grund af ekstreme vejrtilfælde, kan din kvælstofkvote forhøjes. Du skal have en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt til dette af os. Erklæringen skal skrives på en blanket, der er godkendt af Plantedirektoratet og sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale. Du kan finde en formular til konsulenterklæringen på http://www.pdir.fvm.dk sammen med en vejledning.
Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for syv arbejdsdage.
2.5 Kvælstofnormer for græs
For at beregne kvælstofnormen for græs skal du beregne udnyttelsen af græsset, dvs. om det afgræsses og/eller der tages slæt. Det vil sige, at der skal være et bestemt antal græssende dyr pr. ha opgjort i dyreenheder (Tabel 1, Oversigtstabellen) eller tages et bestemt antal slæt. Du skal kunne dokumentere, at kravet bliver overholdt. Du kan beregne græsningstrykket ved hjælp af hjælpeskemaet ’Hjælpeskemaet til beregning af græsningstryk’. Her kan du også beregne forholdet mellem kravet til antal dyreenheder og antal slæt. Svin, fjerkræ, mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af græsningstrykket.
Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser dine marker, skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (skema B1), hvor antal dyreenheder fremgår. Antal dyreenheder fra et skema B1 skal ganges med 2, da det antages at græsningsperioden er 6 måneder. Hvis du ikke selv opfodrer slætgræs, skal du kunne dokumentere, at det er afsat til en anden virksomhed til opfodring.
Udlæg og efterslæt
Du skal være opmærksom på, at udlæg og efterslæt også skal med i beregningen af græsningsarealet, og dermed græsningstrykket pr. ha. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i Oversigtstabellen.
Græs i omdrift
Din mark er i omdrift, hvis den har været omlagt til en anden afgrøde inden for en femårs periode. Du skal bruge normerne for græs i omdrift, afhængig af kløverprocent i græsset (Tabel 1).
Du skal kunne dokumentere et græsningstryk, der svarer til det minimum antal græssende DE/ha, som står i Oversigtstabellen. Der er flere kategorier af græs i omdrift (f.eks. afgrødekode 260, 263 og 268). Udover krav til græsningstryk er afgrødekoderne opdelt efter normudbytte. Hvis du ikke kan dokumentere denne udnyttelse kan du benytte normen for ”Græs og kløvergræs uden norm” (264). Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm.
|
Eksempel 6: Hjælpeskema til beregning af græsningstryk | ||||||||
|
Afgrødekategori |
Græsareal i alt Ha |
Korrektionsfaktor ved slæt |
Korrigeret areal (Beregnes kol. 1 - 5) |
Minimum antal græssende DE pr. ha |
Minimum antal DE i alt (Beregnes kol. 6 ´7) | |||
|
Areal m. slæt Ha |
Antal slæt i gns. på slætareal |
Andel pr. slæt af samlet udbytte |
Beregnet slæt-areal (Beregnes kol. 2x3x4) | |||||
|
Kolonne: |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
|
Permanent græs med nomalt udbytteniveau (252) |
40 |
26 |
1 |
0,50 |
13 |
27 |
0,9 |
24,3 |
|
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5.år (257) |
90 |
90 |
3 |
0,33 |
90 |
0 |
2,1 |
0 |
|
Jordbruget har 40 ha permanent græs med normalt udbytteniveau, hvor der tages ét slæt på 26 ha, og 90 ha permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år, hvor der tages tre slæt. Skemaet udfyldes som vist ovenfor. Krav til minimum antal græssende dyreenheder i alt = 24,3 DE. Dyreholdet, der går ude, omfatter 32 ammekøer (over 600 kg) og 20 kvier og stude (tung race). Ammekøerne er på virksomheden hele året, mens de 20 kvier og stude blev solgt efter et halvt år i planperioden, da de var seks mdr. Dvs. der var 10 årsdyr kvier og stude. Antal dyreenheder (DE) = (32/1,4 DE) + (10/4,9 DE) = 24,9 DE. Derudover har jordbrugeren faktura for salg af slætgræs. Det vil sige, at jordbruger kan benytte kvælstofnormerne for permanent græs med normalt udbytteniveau (252), og permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år (257). | ||||||||
Permanent græs
Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis der har været græs på marken i mindst fem år. Der er flere kategorier af permanent græs f.eks. ’Permanent græs, med normalt udbytte’ (252) og 'Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år' (257). Dette kan have betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidigt opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte.
På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for afgrødekode 255, ’Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år’ undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og dokumentere, at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
2.6 Brødhvede
For at benytte normen til brødhvede skal du sende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil 50.000 ha pr. planperiode på landsplan.
Betingelser
Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du:
- Sende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret inden fristen.
- Have en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2008/09 (høst 2009).
- Have et løfte om brug af norm til brødhvede fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.
I kontrakten skal der være oplysninger om:
- Dit navn, adresse og CVR-nr.
- Navn, adresse og CVR-nr. på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden
- Størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter
- Den planperiode, kontrakten omfatter og daterede underskrifter.
Dokumentation
Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2007 eller 2008 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge normen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse om den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen skal være en faktura, en kvittering eller lignende. Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i fem år
Ansøgning om norm til brødhvede
Når du søger om norm til brødhvede, skal du bruge Plantedirektoratets skema ’Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2008/09’, som du finder i vejledningen. Du kan enten sende det på fax-nr. 87 40 52 00 eller i en kuvert mærket ’Brødhvede’ til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også finde skemaet på http://www.landscentret.dk/broedhvede eller på http://www.pdir.fvm.dk. Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning via både fax og brev. Du kan ikke sende ansøgningsskemaet elektronisk via e-mail eller lignende.
|
Oversigt 1: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede |
|
Asano, Cardos, Complet, Ellvis, Galvano, Gloria, Grommit, Hereward, Heroldo, Opus, Paroli, Skagen, Tommi, Torrild; Tuareg og Ure. Krav til brødhvedens kvalitet er mindst:
|
Du kan sende en ansøgning til modtagelse den 19. august 2008 til den 21. april 2009. Ansøgningsskemaer, som modtages inden 19. august 2008, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato. Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl. 16.30, regnes for modtaget den næste hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages på eller efter den dag, hvor arealgrænsen på 50.000 ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 19. august 2008 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de 50.000 ha divideres med det samlede ansøgte areal, som opfylder betingelserne.
Det er en god idé at kunne dokumentere afsendelse af ansøgning – f.eks. ved en afleveringsattest eller fax-kvittering. Du kan høre nærmere hos Landscentret (telefon 87 40 54 88), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet.
Hvis du ikke udnytter løftet eller overdrager arealer med brødhvedenorm
Hvis du ikke udnytter/kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal bedriftens kvælstofkvote reduceres tilsvarende, og du skal ajourføre din gødningsplanlægning.
Du kan ikke overdrage et løfte, hvis du ikke selv benytter det. Du kan kun overdrage løftet hvis du også overdrager arealerne, hvor der er givet løfte om norm til brødhvede. Du skal give den nødvendige dokumentation videre til modtageren, og modtageren skal være indforstået med at overtage kontrakten.
Nyetablerede jordbrugere
Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.
| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |
Denne side er kapitel 2 af 10 til publikationen "VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER".
Version nr. 1.0 af 02-10-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/9114/index.htm
© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009