Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger 2008 - Pleje af græs- og naturarealer, Braklagte randzoner, Miljøbetinget tilskud og Omlægningstilskud

1. Indledning

Denne vejledning omfatter følgende støtteordninger, der udbydes i 2008:

Miljøordninger:

Økologiordninger:

De to miljøordninger administreres af Miljøkontoret og økologiordningerne af Økologistøttekontoret i Direktoratet for FødevareErhverv.

Alle tilsagn gives som 5-årige aftaler, der løber i perioden 1. september 2008 til og med 31. august 2013.

Støtteordningerne er en del af Landdistriktsprogrammet 2007-2013, der har til formål at skabe varierede landskaber, rig natur og rent miljø. Du kan læse mere om Landdistriktsprogrammet på http://www.landdistriktsprogram.dk.

Hvem kan få tilskud?

Ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter kan få tilskud, når de i tilsagnsperioden driver de arealer, der ønskes omfattet af tilsagn om tilskud.

Både enkeltpersoner og selskaber, som f.eks. I/S, A/S, ApS og a.m.b.a. kan søge. Bedriften omfatter alle de produktionsenheder som jordbrugeren driver under samme CVR-nummer.

Ansøgningen

Der ansøges til ovennævnte miljø- og økologiordninger på side A i Fællesskemaet 2008. Fælleskemaet indeholder udover ansøgning om enkeltbetaling flere andre muligheder for ansøgning og indberetning for de arealbaserede støtteordninger, og nu tillige ansøgning om tilsagn. For vejledning til udfyldelse af det fælles ansøgningsskema skal man læse ”Vejledning til Fællesskema 2008”, som bliver udsendt til alle registrerede jordbrugere sammen med fællesskemaet. Vejledningen til fællesskemaet er desuden tilgængelig på direktoratets hjemmeside http://www.dffe.dk.

Ansøgning om tilsagn til miljø- og økologiordninger på side A skal indsendes sammen med fællesskemaet og være modtaget i direktoratet senest den 23. april 2008.

Ansøgere, der ikke søger Enkeltbetaling, skal ud over side A indsende side 1 og side 2 i Fællesskema 2008.

Ansøgning indsendes til adressen:

Direktoratet for FødevareErhverv
Nyrupsgade 30
1780 København K

Bemærk ændrede producentskifteregler

Fælles for alle fire ordninger gælder nye bestemmelser for producentskifte:

 

Til top | Forside | Indhold | Næste |

Denne side er kapitel 1 af 7 til publikationen "Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger 2008 - Pleje af græs- og naturarealer, Braklagte randzoner, Miljøbetinget tilskud og Omlægningstilskud".
Version nr. 1.0 af 15-02-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/8692/index.htm
© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009