Kommissiorium
21. november 2003
Bioteknologisk forskningsstrategi på fødevareområdet - kommissorium
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bedt Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en strategi for bioteknologisk forskning på fødevareområdet.
Dette kommissorium angiver formålet og rammerne for udarbejdelsen af en strategi for bioteknologisk forskning på fødevareområdet.
1. Formål
Med udgangspunkt i en vision for den bioteknologiske forskning på fødevareområdet skal strategien bidrage til fremme af udforskningen af biologiens muligheder og vise disse muligheders nytte i nye perspektiver. Strategien skal bidrage til en bæredygtig og etisk forsvarlig fødevareproduktion af billigere, sikre og bedre produkter til gavn for befolkningen og erhverv. Endvidere skal strategien på sigt styrke vidensgrundlaget for myndighedsberedskabet på fødevareområdet.
Strategien skal være medvirkende til, at fødevareområdet er en integreret del og et højt prioriteret område i den bioteknologiske forskning i Danmark. Den skal fremhæve mulige synergieffekter mellem discipliner inden for den bioteknologiske forskning i Danmark og udlandet. Derudover skal strategien bidrage til en styrkelse af samspillet mellem innovationen i fødevareerhvervene og den bioteknologiske forskning.
Strategien skal så vidt muligt relateres til EU´s strategi for bioteknologi og biovidenskab.
Strategien skal omfattes af en rapport, der:
2. Målgruppe
Den primære målgruppe for strategien er politikere samt relevante offentlige myndigheder, der medvirker til prioriteringer af offentlige forskningsmidler på bioteknologi- og fødevareområdet, herunder Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd.
Derudover er det håbet, at strategien kan give landbrugs-, gartneri- og fiskerierhvervene samt fødevareindustrien pejlemærker for fremtidige tiltag på området og understøtte det videnbaserede myndighedsberedskab.
3. Baggrunden for udarbejdelsen af strategien
Fødevareministeriet har som led i regeringens strategi Vækst med Vilje udarbejdet en analyse af virksomhedernes muligheder og barrierer for innovation. På baggrund heraf har Innovationsudvalget udarbejdet Handlingsplan for vækstmulighederne gennem innovation for fødevaresektoren i Danmark. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på den baggrund bedt Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en strategi for bioteknologisk forskning på fødevareområdet.
Fødevaresektoren og dens produktion har i mange år sikret Danmark et stabilt grundlag for vækst og velfærd. Dette gælder også i dag, men den danske fødevaresektor står over for store udfordringer. Samfundet efterspørger billige, sikre, sunde og velsmagende fødevarer produceret på et bæredygtigt ressourcegrundlag under hensyntagen til kulturelle og etiske værdier. Den teknologiske udvikling stiller virksomheder og forbrugere overfor nye og vanskelige valg og samtidig skærpes konkurrencen på de internationale markeder.
Fødevareforskningen spiller derfor en vigtig rolle og der er mere end nogensinde behov for en øget fokusering på vækstområder og nye teknologier, der kan bidrage til en fortsat udvikling af fødevaresektoren.
Bioteknologien er ofte nævnt som en af de teknologier, der kan bidrage til en øget vækst, da teknologien rummer mange muligheder i form af nye værktøjer og metoder, der kan anvendes i forbindelse med produktionen af fødevarer. Bioteknologi kan anvendes til udvikling af nye produkter, diagnosticering af sygdomme, sygdomsbehandling, kortlægning af virus og udvikling af nye vacciner, dokumentation af produkters kvalitet m.v.
Den bioteknologiske forskning skal bidrage med ny viden til gavn for befolkningen, erhverv og myndigheder. Dette skal bl.a. ske ved uddannelse af nye forskere samt etablering af stærke strategiske samarbejdskonstellationer på tværs af discipliner, sektorer og landegrænser. Mulige synergieffekter mellem sektorer skal være mere synlige for at understøtte nytænkning på området. Bioteknologisk forskning på det mere generelle niveau, forskning på det humanbiologiske område og fødevareforskning i primærerhvervenes produkter og produktionsmetoder kan eksempelvis drage nytte af hinandens viden.
I Danmark, og i en række andre lande, har anvendelsen af bioteknologi dog skabt grundlag for en vis skepsis over for metoder såvel som kvaliteten og udbyttet af eksempelvis nye produkter. Samtidig er der et særligt behov for at udforske biologiens muligheder og se disse muligheder i nye perspektiver og bl.a. derved sikre relevans for befolkningen og erhverv. Den bioteknologiske forskning skal bidrage til en bæredygtig og etisk forsvarlig fødevareproduktion. De etiske og samfundsmæssige aspekter af den nye teknologi bør indgå som en central parameter i forbindelse med beslutninger om fremtidige offentlige initiativer på området. Den bioteknologiske forskning skal i højere grad tage udgangspunkt i forbrugernes behov, således at det bliver muligt at opnå den forståelse og accept af udbyttet af forskningen, som er nødvendig for at sikre fremdrift og en dynamik på det bioteknologiske område.
4. Sammensætning af styregruppen
Styregruppen sammensættes som en mindre gruppe bestående af forskere og forskningskyndige, hvor der er repræsentanter fra Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg, universitets- og sektorforskningen, forskningsrådssystemet og erhverv.
Styregruppen består af:
Direktør Per Falholt, Novo Zymes A/S (formand)
Professor Peter Sandøe, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
Lektor Jens Stougaard Jensen, Aarhus Universitet
Lektor Anne Meyer, Danmarks Tekniske Universitet
Vicedirektør Egon Bech Hansen, Danisco A/S
Udviklingsdirektør Rie Sørensen, Slagteriernes Forskningsinstitut
Professor Lone Gram, Danmarks Fiskeriundersøgelser
Afdelingsforstander Kristian Møller, Danmarks Veterinærinstitut
5. Metode for udarbejdelse af en bioteknologisk forskningsstrategi på fødevareområdet
Figur 1. Organisationsdiagram for arbejdet
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Figur 1. Organisationsdiagram for arbejdet''
Arbejdsgrupper nedsat i forbindelse med udarbejdelsen af bioteknologisk forskningsstrategi på fødevareområdet:
13.1.1 Novel food forordningen
Genteknologiens fremkomst har imidlertid ført til markant forøgede krav til dokumentation for sikkerheden af ”nye” fødevarer herunder fødevarer fremstillet med hjælp af bioteknologi. Dette er bl.a. nedfældet i EU lovgivningen, hvor Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om ”nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser” omfatter levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som:
Forordningen fastsatte 15. maj 1997 som den skæringsdato, efter hvilken nye levnedsmidler skal underkastes en sikkerhedsvurdering efter en fællesskabsprocedure, inden de bringes på markedet.
Det skal præciseres, at det forhold, at der nu er fælles EU regulering af ”nye” fødevarer, ikke fritager traditionelle fødevarer og produkter fremstillet ved hjælp af traditionel bioteknologi for at skulle underkastes sundhedsmæssig vurdering, da det er producentens ansvar, at de produkter, som falbydes, ikke må være til skade for forbrugerens sundhed.
13.1.2 Forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foder
Senere er godkendelseskriterierne og mærkningsreglerne blevet strammet op med Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, som trådte i kraft den 18. april 2004 og kravene er udvidet til også at omfatte foder.
Reglerne om mærkning af fødevarer er ligeledes strammet op med forordningen om GM fødevarer og foder. Forordningen udvider kravet til at mærke fødevarer, der indeholder ingredienser, der er eller stammer fra en gensplejset organisme - også selvom man ikke kan påvise det analytisk i den færdige fødevare. Det gælder f. eks sojaolie fra en gensplejset herbicidtolerant sojabønne, hvor det ikke er muligt at måle på olien, at den stammer fra en gensplejset sojabønne. Derimod skal animalske produkter såsom æg, mælk og kød fra dyr, der er fordret med gensplejset foder, som hidtil, ikke mærkes, da de ikke indeholder GMO. Der er fastsat en tærskelværdi for acceptabelt indhold af GMO uden krav om mærkning på 0,9 pct. forudsat forekomsten er utilsigtet og teknisk uundgåelig.
13.1.3 Sporbarhed og mærkning
Endvidere er der med Europaparlamentets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 fastsat regler for sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer. Disse regler, der er en præcisering af direktiv 2001/18/EF (udsætningsdirektivet) trådte i kraft den 15. april 2004. Som konsekvens af, at mærkningen af gensplejsede fødevarer ikke længere er hægtet op på, at indhold af GMO skal kunne påvises analytisk, stiller sporbarhedsreglerne krav om, at information om indhold af GMO videregives til det næste led i forarbejdningskæden.
13.1.4 Sikkerhedsvurdering af fødevarer
Det genteknologiske område sætter normerne for sikkerhedsvurdering i forbindelse med brug af bioteknologi i produktion af fødevarer. Her bygges der som udgangspunkt på en vurdering af, om der er en væsentlig overensstemmelse (”substantial equivalence”) mellem moderproduktet og det gensplejsede produkt, og en fokusering på en sikkerhedsmæssig vurdering af de identificerede forskelle. Det kræver ud over en molekylær karakterisering af de nye indsatte egenskaber, herunder anvendelse af markørgener, en række sammenlignende målinger af bl.a. morfologi, fysiologi og vigtige indholdsstoffer.
Med den hastige udvikling af de genteknologiske metoder stilles der stadig større krav til de videnskabelige teknikker bag den sikkerhedsmæssige vurdering af genomet og dets nye produkter. Karakteriseringsteknikkerne er præget af udviklingen af ”genomic”-teknologierne på dna-niveau, proteinniveau, metabolitniveau og nu også på kulhydratnivau. På effektsiden har muligheden for introduktion af proteiner, som er allergene, været mest i fokus. Her er både proteinernes struktur, stabilitet, og udviklingen af dyre- og cellemodeller for human allergenicitet inde i billedet. Det næste centrale område er den generelle sikkerhed ved de introducerede ændringer, både i retning af toksikologiske egenskaber og ernæringsmæssig adækvathed. Også her er det udviklingen af dyremodeller og cellekultursystemer, som er den begrænsende faktor for at slippe produkterne igennem ”the pre-market stage” til afprøvning af de nye produkter i mennesker og husdyr før endelig frigivelse på markedet.
13.1.5 Udsætningsdirektivet
I det omfang genetisk modificerede organismer anvendes uden for lukkede systemer i industrien, er der en særskilt miljømæssig regulering. Det gælder f.eks. i forbindelse med dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder. Området er dækket af fælles EU regler, der er blevet kraftigt revideret og strammet i de senere år.
Den miljømæssige regulering af GMOer sker nu primært i henhold til det nyligt reviderede udsætningsdirektiv (Dir. 2001/18/EF). Det bærende princip, som går igen fra tidligere direktiver, er, at tilladelse til udsætning gives i en enkelt medlemsstat, der vurderer mulige negative konsekvenser af udsættelsen på natur og miljø og sundhed. Desuden skal det pågældende land i henhold til en fast procedure informere og høre de øvrige lande i EU. I tilfælde af uenighed mellem landene træder en mæglingsprocedure i kraft.
I det nuværende direktiv er kravene til miljørisikovurdering, i forhold til det oprindelige direktiv, blevet mere omfattende, ensartede og systematiske. Førstegangsgodkendelserne er blevet tidsbegrænsede til at gælde i højst 10 år og det præciseres, at risikovurderingen også skal omfatte langsigtede og indirekte miljøeffekter. I vejledende noter (2001/623/EF) til direktivet angives endvidere, at miljørisikovurderingen, lige som den sundhedsmæssige risikovurdering, bør foretages på en videnskabelig forsvarlig og gennemsigtig måde på grundlag af tilgængelige videnskabelige og tekniske data (såvel relevante forskningsresultater som nøje dokumenterede sammenlignelige erfaringer). Vejledningen er dog mindre klar på, hvad der menes med videnskabelig forsvarlig, og på, hvad der vil være relevante data til de enkelte typer af egenskaber man pt. indsætter i afgrødeplanter.
Som led i de nye regler, kan det pålægges anmelderne af et nyt produkt at overvåge konsekvenserne for miljøet, efter at man har fået godkendelsen. Etiske spørgsmål af generel karakter kan tages op i til behandling i EU-kommissionens etiske gruppe. EU-kommissionen skal så hvert år lave en rapport om de etiske spørgsmål der har været forelagt den etiske gruppe, og evt. komme med forslag til, at direktivet ændres. Et generelt etisk spørgsmål, der er under behandling i gruppen, kan dog hverken stoppe, forsinke eller ændre proceduren for godkendelsen af et konkret produkt, som spørgsmålet eventuelt vedrører.
Som noget nyt vil miljøgodkendelser til salg (markedsføring) i stigende grad blive givet via de nye regler for godkendelse og mærkning af gensplejsede fødevarer og foderstoffer eller via plantedirektiverne. Denne overflytning betyder hovedsageligt, at beslutningerne om godkendelse eller ej vil blive taget i EU's komitéer på plante-/fødevareområdet og ikke af EU's "udsætningskomité" på miljøområdet. Den nye Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet står for at koordinere risikovurderingen i samarbejde med de enkelte EU-landes fødevaremyndigheder. Denne gennemgang af reglerne på området viser, at der er langt hen ad vejen er sket en stramning mod at tage hensyn til forbrugernes frie valg og sikring af natur og miljø. Også etiske aspekter af generel karakter nu kan give anledning til revision af reglerne.
13.1.6 Sameksistens
De fælles EU-regler fastlægger harmoniserede regler for vurdering af nye gensplejsede afgrøders effekter på natur og miljø samt menneskers og dyrs sundhed. Det er imidlertid også vigtigt at være opmærksom på de enkelte landmænds muligheder for selv at vælge at dyrke GM-afgrøder eller vælge dem fra. Til at sikre dette har Fødevareministeriet udarbejdet regler for sameksistens mellem gensplejsede, konventionelle og økologiske afgrøder, som har til formål stærkt at begrænse spredningen af GMO fra gensplejsede afgrøder til andre afgrøder og dermed give alle tre former for landbrug lige udviklingsmuligheder. Folketinget vedtog i juni 2004 loven om sameksistens.
1 ”Vækstmuligheder gennem innovation for fødevaresektoren i Danmark”, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv, februar 2003.
2 I januar 2004 blev der afholdt det første møde i et EU-finansieret projekt ”European Nutrigenomics Organisation” (NuGO). Formålet med NuGO projektet er at skabe et verdensførende videnscenter for at udvikle og integrere genomics teknologier til fordel for Europæisk ernæringsforskning. Projektet har 22 partnerorganisationer, men ingen dansk deltagelse.
3 ILSI = International Life Sciences Institute
4 I denne sammenhæng forstås diagnostik, som muligheden for dels at påvise specifikke infektiøse sygdomme hos dyr og i planter, dels at påvise ønskede og uønskede specifikke ingredienser, stoffer, organismer og mikroorganismer i planter, dyr og fødevarer.
5 Kontrol skal her forstås i bred forstand og omfatter både forebyggelse og bekæmpelse såvel som egentlig kontrol, herunder sporbarhed foretaget af myndigheder eller producent.