Danmark har et yderst godt udgangspunkt for bioteknologisk forskning og dens anvendelse inden for fremstilling af fødevarer. En række af Danmarks fødevareproducerende virksomheder er førende på verdensmarkeder med fødevarer baseret på bioteknologiske produktionsprincipper og et højt antal bioteknologiske virksomheder, set i forhold til landets størrelse, er allerede stærkt funderet inden for en række områder af fødevareproduktion, fødevareingrediensproduktion, starterkulturer og enzymer samt planteforædling.
Danske virksomheder er således med i hele spændet inden for animalsk og planteproduktion samt fødevarer både i de primære sektorer, forædlingen, i forarbejdningen og på ingredienssiden og der satses meget kraftigt på udvikling af nye produkter, der lever op til forbrugernes ønsker.
En "spin-off" effekt af bioteknologisektoren i Danmark er opbygningen af ledende forskningskompetencer på en række bioteknologiske og molekylærbiologiske områder, som knytter sig til fødevarer og agroindustriel produktion. Inden for de sidste år er der etableret en række nye bioteknologiske virksomheder samtidig med, at adskillige venturefonde er aktive på det agrobioteknologiske område.
Danmark har desuden en omfattende eksport af potteplanter og frø, ligesom der er en række andre non-food og non-feed afgrøder af væsentlig betydning for dansk økonomi (bioenergi, stivelse, olier, fibre). Denne danske bioteknologiske strategi på fødevareområdet bør derfor suppleres med fremtidige bioteknologiske indsatser på non-food og non-feed området. Bioteknologisk viden og værktøjer er i stigende grad anvendelige på tværs af de enkelte arter og de mulige synergier for den bioteknologiske forskning mellem de to produktkategorier bør udnyttes.
For at Danmark fortsat kan få størst muligt udbytte af den bioteknologiske disciplin kræver det, at der fremover satses målrettet på en række forskningsområder.
En målrettet indsats for at sikre Danmarks position på fødevareområdet vil stille særligt høje krav til den bioteknologiske forskning og udvikling, herunder at sikre danske virksomheders internationale konkurrencedygtighed og førerpositioner på disse områder. De relevante ministerier bør derfor definere rammebetingelserne for indsatsen således, at den fortsatte videreudvikling af bioteknologiens muligheder sikres, herunder at også de ressourcekrævende, mere basale bioteknologiske discipliner og metoder videreudvikles og kobles til fødevareforskningen. Den fremtidige indsats skal ydermere tilrettelægges, således at også teknologiudvikling, som er helt ny, og som sigter på etablering af nye højteknologiske virksomheder, kan fremmes.
Danmark bør fortsat satse på at udvikle afgrøder til foder og fødevarer, som er målrettet danske dyrknings- og produktionsforhold. Udvikling af nye plantesorter ved gensplejsning og forbedring af planter, husdyrracer og opdrætsfisk, der er udviklet via konventionelle tekniker, men baseret på omfattende bioteknologisk og genetisk kendskab, samt markedsføring af disse, er afgørende for Danmarks fortsatte betydning i international sammenhæng som fødevareproducent.
Yderligere er det afgørende for den danske fødevareproduktion og en stærk dansk eksport, at der fokuseres på bioteknologiske metoder til at sikre sundhed og velfærd for dyrene i den danske animalske produktion. Der skal fokuseres på at forebygge forekomsten af sygdomme, som kan spredes fra animalske produkter til mennesker. Dette skal sikre den bedste kvalitet og størst mulige sikkerhed på fødevareområdet.
Der bør derudover satses stærkt på at indføre nye bioteknologisk baserede principper i udviklingen og produktionen af fødevarer og fødevareingredienser. Dette skal sikre mere præcise, skånsomme og bæredygtige processer, hvor bl.a. niveauet af ønskede sundhedsfremmende komponenter og/eller spisekvaliteten maksimeres i de færdige produkter. Videre skal der satses på udvikling af nye mikrobielle kulturer til fermenterede føde- og drikkevarer. En målrettet indsats på det bioteknologiske område kan give Danmark særlige styrkepositioner på disse felter.
I de kommende år forventes yderligere ekspansion i brugen af nye, særligt sundhedsfremmende, mikrobielle kulturer og i brugen af enzymer i fødevare- og fødevareingrediensindustrien, herunder i udnyttelsen af nye råvarer og bioressourcer. En stor del af de innovative tiltag, som vil finde sted inden for levnedsmiddel- og ingrediensproduktion, forventes således at hvile på udvikling af specifikke molekylære modifikationer af særlige komponenter og på udnyttelse af bioteknologiske metoder, enzymer og mikroorganismer, til at facilitere de unikke omdannelser.
En væsentlig del af udviklingen forventes således at vedrøre erstatning af kemiske tilsætninger med biologiske processer, bl.a. ved konservering af fødevarer, ved produktionen af mere velsmagende produkter, i produktion af ingredienser og sundere kostkomponenter med hjælp af bioteknologiske processer og ved at gøre primærproduktionen mere bæredygtig og mindre afhængig af inputfaktorer.
De relevante ministerier bør udbygge den nuværende teknologiske kompetence gennem forskningsindsatser rettet mod at bringe de store informationsmængder fra danske og internationale genom programmer i anvendelse. Der foregår et regulært kapløb om opklaring og identifikation af sekvensinformation, og specielt oversættelsen af, hvad den betyder. Dette er et område, som i øjeblikket bliver opprioriteret mange steder i verden, og derved er der risiko for, at Danmark kommer bagud.
Vigtige forskningsområder, som der fremover bør satse på i Danmark, er derfor:
Ligeledes vil forskning i de erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser af bioteknologien, hvordan forbrugernes præferencer og etiske holdninger kan inddrages i teknologiudviklingen være væsentlig.
En befolkningsmæssig accept af nye bioteknologier og funktionelle fødevarer beror i høj grad på forskningens troværdighed. Det er derfor vigtigt, at bioteknologiske forskningsprogrammer også sikrer mulighed for forskning, der foregår uafhængigt af erhvervsmæssige interesser. Ligeledes skal forskning i de samfundsmæssige konsekvenser, forbrugeraccept og etik inddrages i arbejdet således, at der i tilslutning til den naturvidenskabeligt baseret bioteknologiforskning arbejdes med samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning, som retter sig mod at forstå de mere generelle samfundsmæssige konsekvenser og de holdninger hos de forskellige involverede grupper, og som tjener til at skabe et grundlag for en bred dialog om disse spørgsmål i relation til den bioteknologiske forskning og dennes anvendelse inden for fødevareområdet.
Danmark har opbygget en enestående forskningskompetence inden for den traditionelle, råvarebaserede, offentlige fødevareforskning (mejeri, kød, fisk, frugt og grønt, cerealier). Der er imidlertid et potentiale i en øget tværgående indsats, der går udover en opdeling i traditionelle discipliner som kemi, mikrobiologi, teknologi og ernæring. De basale fødevarevidenskabelige og teknologiske discipliner skal fortsat udvikles, men der bør samtidig skabes mulighed for dannelse af store, tæt koordinerede gruppestrukturer, der effektiviserer kædebetragtninger af fødevareprocesser i tværdisciplinære enheder fra genetik --> molekylær biokemi --> procesteknologi --> produkt. Levnedsmiddelcentret (LMC) og Plant Biotech Denmark (PBD) er eksempler på strukturer, hvor en koordineret indsats tilstræbes.
Generelt vurderes det, at der er behov for mere fleksibilitet mellem fødevareforskningens aktører. Inden for visse områder kan opdelingen af forskningsområder, og især delingen af projektindsatser og personale i mindre enheder være en ulempe for skabelsen og gennemførelsen af større satsninger. Mulighed for en større mobilitet af forskere, herunder også af seniorforskere og fakultetsansatte på de forskellige institutioner, vil gøre det nemmere at etablere nye, formaliserede samarbejder, som går på tværs af eksisterende fagopdelinger. Disse tværfaglige samarbejder behøver ikke at være permanente, men vil tillade, at der kan igangsættes nye, større satsninger, hvor forskelligartede eksisterende ekspertiser samles, og hvor der skabes nye samarbejdskonstallationer i forskningen. En mulighed for at frikøbe forskere i en periode til at deltage 100 pct. i et forskningsprojekt foreslås som en model, hvorved man kan sikre sådan fleksibilitet, fokusering og højt videnskabeligt niveau i forskellige satsninger.
Der er således behov for at skabe større, tværgående satsninger, som evt. kan være tidsbegrænsede, forbedre forskermobilitet og -fleksibilitet og øge ressourcerne, hvis dansk forskning på fødevareområdet skal være med til at skabe den ønskede udvikling og være en værdig samarbejdspartner i større internationale programmer og for den danske, bioteknologiprægede jordbrug-, fødevare- og ingrediensindustri og fødevareindustrien generelt.
Med udgangspunkt i ovenstående er det oplagt at uddanne kompetent arbejdskraft på dette område for at sikre, at Danmark kan opnå en sikker international førerposition inden for molekylært design, bioteknologisk ingeniørvidenskab, molekylær mikrobiel økologi og enzymteknologi, samt forædling af planter og produktionsdyr.
Det vurderes også, at der er et stort potentiale i proteomanalyse og functional genomics både inden for udvikling af råvarer og inden for analyse af proceskarakteristika. Det er vigtigt at sikre, at den nye viden om genkort bruges til målrettet produktion af højkvalitetsfødevarer, eksempelvis til rationel forædling af kødproducerende racer og afgrødeplanter med ønskede kvalitetsegenskaber og miljøprofil.
En satsning på nutrigenomics, dvs. anvendelse af genom-information fra dyr, planter og mikroorganismer i fødevarer og human ernæring, vurderes også at indeholde store muligheder. Selvom dansk nutrigenomics forskning må vurderes som svag, findes forskellige nødvendige ekspertiser, som kan refokuseres og samles, så der opnås synergi ved en ny, styrket dansk forskningsindsats på dette område.
Food safety genomics og proteomics, herunder strukturelt baseret protein- og enzymteknologi, er nogle af de områder, der derfor bør styrkes og koncentreres i Danmark. En del af de nødvendige kompetencer findes i dag inden for LMC og PBD, mens nogle nødvendige kompetencer er spredt på forskellige andre forskningsgrupper, for eksempel i de medicinske miljøer.
Det er helt afgørende, at indsatsen fokuseres som en kædebetragtning, hvor der satses på udvikling af nye afgrøder og husdyrracer med forbedrede egenskaber, samtidig med at der fokuseres på forarbejdningssektoren med fokus på teknologiudvikling, kvalitet, sikkerhed og omkostningseffektivitet.
Den øgede viden inden for bioinformatik og modellering bør i videst muligt omfang integreres i de eksisterende biologiske miljøer, hvilket bl.a. betyder, at studerende og yngre post docs i øget omfang skal tilbydes kurser inden for dette område.
Inden for forskeruddannelsen kan der oprettes ”klynger” af ph.d.-studerende, som arbejder hos specialisterne i de specifikke forskningsmiljøer. Der kunne også etableres et fælles forum, hvor studerende (og andre) kunne få en forståelse af det større system deres forskningsområde er en del af, gerne på flere niveauer (f.eks. ”fra molekyle til population”). Der bør i tilknytning til forskningsmidlerne indbygges incitamenter, der styrker samarbejder på tværs af institutioner og virksomheder.
Inden for fremtidens bioteknologiske fødevareforskning og -udvikling er det særligt vigtigt at integrere og udnytte flere basale videnskaber i endnu højere grad end hidtil. Danmark er i de sidste ca. 5 år sakket bagud inden for de højteknologiske, bioteknologiske metoder og inden for bioteknologisk fødevarekompetence generelt i forhold til Holland, Finland og Sverige, som vi normalt sammenligner os med.
De vigtige bioteknologiske områder vi bør styrke, for at Danmark også i fremtiden skal spille en vigtig og forhåbentlig ledende rolle i den moderne fødevareindustri, er dermed Functional Genomics, Proteomics, Nutrigenomics, Metabolomics, og Bioinformatics. Der har i Danmark kun været meget lidt aktivitet på disse nøgleområder, dels på grund af fragmentering af indsatsen, men især fordi der er anvendt meget få midler til en national indsats. Til sammenligning kan det nævnes, at Holland for nylig har afsat € 200 mio. på et nyt center for Bioinformatics, samt lignende beløb på både Genomics, Metabolomics og Functional Genomics.
Den rigtige struktur samt fleksibilitet med hensyn til forskningsgrupper er forudsætninger for en stærk dansk forskningsindsats på området. Det anbefales derfor, at der etableres et antal, koordinerede forskningsmiljøer, bestående af bioteknologiske forskningsgrupper med den fornødne kritiske masse og ekspertise frem for adskillige, mindre, geografisk spredte grupper, da dette samtidig kan sikre rationel og nødvendig brug af avancerede nye metoder, inklusive analysemetoder. Disse forskningsmiljøer kan have ophæng i eksisterende centre og miljøer, hvor dette er hensigtsmæssigt. På universiteterne vil sådanne miljøer endvidere bedre kunne varetage uddannelse af kompetente kandidater, som kan anskue komplekse problemstillinger og nye udviklingsprocesser ud fra et helhedssyn.
De nye bioteknologiske forskningsgrupper skal have en bedre infrastruktur for fremdrift på området end der findes i dag. Blandt andet vil en tæt koordineret bioteknologisk forskningsindsats bedre kunne imødekomme de tvær-disciplinære krav, som opstår i udviklingen af nye bioteknologiske løsninger i fødevareproduktionen. En koordineret centerdannelse vil samtidig mobilisere dansk fødevareforskning til at kunne initiere større internationale samarbejdsindsatser inden for fødevarebioteknologi, og bl.a. bane vejen for større dansk deltagelse i forsknings- og træningsprogrammer på europæisk plan.
Rammebetingelserne for industrideltagelse bør gøres meget fleksible, og man bør i videst muligt omfang overlade det til forslagsstillerne at vælge grad og art af industrideltagelse. Små firmaer kan være optimale kanaler for teknologiimplementering, men være ude af stand til at løfte store medfinansieringsbyrder.
Forskningsindsatser som sigter på udvikling af helt ny teknologi, hvor der således ikke er en naturlig, allerede eksisterende industriaftager, kan evt. have et ventureselskaber som observatør/rådgiver i en styregruppe, men ikke som medfinansierende forskningspartner. Forslag af denne karakter bør ikke mødes med krav om industrideltagelse i traditionel forstand.
Forskningsprogrammer bør udbydes med en prækvalifikationsrunde baseret på interessetilkendegivelser, hvorefter et mindre antal udvalgte ansøgere eller forskningskonsortier anmodes om at udarbejde projektansøgninger i fuld skala. De bevilgede projekter skal tildeles tilstrækkelige midler til at skabe den nødvendige kritiske masse for at opnå de ønskede mål samt, at skal der være mulighed for projektperioder på minimum 5 år med mulighed for forlængelse. Ydermere skal forskningsprojekterne have forpligtende milepæle og en stærk ledelse, som har kompetence til flytte de finansielle midler.
Med de stadig mere avancerede metodeudviklingstendenser stilles der større krav til den viden, som skal anvendes i forskning og udvikling. Samtidig kræver indføring af nye processer i dag detaljeret forståelse og dokumentation, hvilket er både ressource- og tidskrævende. Længere tidshorisonter for de offentlige bevillinger er derfor klart nødvendige for fortsat fremdrift.
Det nuværende forskningsklima i Danmark fordrer, at virksomheder deltager aktivt på alle niveauer fra de basale til de produktimplementerende faser i den anvendelsesrettede fødevareforskning. Erhvervet har et medansvar for at bidrage til uddannelse på alle niveauer, herunder især til ph.d.-uddannelse og til sikring af post-doktoral udvikling og specialisering.
Det er vigtigt, at alle virksomheder på området (fødevareingredienser, plante- og husdyrforædlere, analyseinstrumenter/sensorer, fødevareproducenter) gør sig deres betydning og medansvar for den offentlige fødevareforsknings udvikling klart, og herunder ruster sig til fortsat omfattende, aktiv deltagelse i partnerskaber med offentlige forskningsaktører.
Områder, hvor der er synergi mellem offentlige forskningskompetencer og en dansk industriel styrke, bør især styrkes og fremmes. Der er en meget omfattende tradition for netværksdannelser og samarbejder mellem forskningsinstitutionerne, forædlingsvirksomheder og den primære forarbejdningsindustri herhjemme som f.eks. de danske slagterier, mejerier og planteforædlere.
Opbygningen i Danmark af forskningsstrukturer og kompetencer, som sikrer en konstant dialog og interaktion mellem på den ene side forskning inden for bioinformatik og nutrigenomics og på den anden side fødevareteknologisk forskning, som udnytter den nye viden til udvikling af nye fødevarer og nye fødevareproduktionsstrategier, anses derfor som essentielt for en fremadrettet, dansk fødevarebioteknologisk forskning.
Strategien har haft til hovedformål at belyse bioteknologiens muligheder og barrierer på fødevareområdet. På baggrund af denne gennemgang anbefales følgende tiltag:
Anbefalinger