Den kommende bioteknologiske forskning vil utvivlsomt give muligheder for at imødekomme behov for sunde, velsmagende og sikre fødevarer, der samtidig opfylder kravet om en bæredygtig landbrugsproduktion. Dog giver brugen af teknologien også anledning til en række spørgsmål, krav og udfordringer i forhold til risici og bekymringer. At det er en væsentlig og kompliceret udfordring, at foregribe og foretage en god håndtering af sådanne hensyn, kan tydeliggøres ved nogle eksempler.
Det første eksempel er produktserien Gaio, som blev lanceret af MD Foods i oktober 1993. Gaio er produceret ved traditionel mejeriteknologi og bioteknologi ved hjælp af en naturlig stamme af Enterococcus faecius. Denne understamme var identificeret af et mejeriforskningsinstitut i Kiev. Produktets sundhedsfremmende effekt gennem sænkning af kolesterolindholdet var dokumenteret af velansete danske ernæringsforskere og efter almindelige retningslinier for lægevidenskabelige forsøg, og den pågældende bakteriestamme var samtidig blevet godkendt til fødevareanvendelse af danske myndigheder efter en række forsøg.
Introduktionen af Gaio i Danmark var salgsmæssigt en meget stor succes. I marts 1996 skulle Gaio lanceres i Sverige. Umiddelbart før lanceringen af produktet udtalte en svensk professor imidlertid på TV, at man ikke kunne udelukke en teoretisk mulighed for, at den pågældende mikroorganisme ville kunne interagere med gule stafylokokker. En infektion med gule stafylokokker var på daværende tidspunkt meget farlig, idet disse var resistente overfor alle kendte antibiotika typer. Risikoen er meget teoretisk og blev afvist som en reel sundhedsfare af alle danske eksperter. Efter denne udtalelse på TV var det umuligt at markedsføre Gaio i Sverige, og salget i Danmark faldt umiddelbart med 25 pct. og har lidt varig skade. Dette eksempel viser, hvor sårbare nye produkter er, selv når der anvendes naturligt forekommende mikroorganismer, og hvor selv meget teoretiske betragtninger over mulige risici kan få fatale følger.
Et andet eksempel, som det er godt at tage ved lære af, er de kontroverser, som opstod i forbindelse med fremkomsten af de genetisk modificerede afgrøder fra midten af 90erne og frem. Disse afgrøder er udviklet af forskere, som klart ser store perspektiver i brugen af genteknologi i forbindelse med forædling af planter. De to egenskaber, som i første omgang er blevet udnyttet kommercielt, er resistens over for bestemte ukrudtsmidler og produktion af insektgiften bt-toxin, er primært af agronomisk interesse. Men toneangivende forskere inden for plantebioteknologi har alligevel ment, at disse afgrøder har store fordele, ikke mindst af miljømæssig art, og samtidig er de blevet set som den første generation, som hurtigt skulle efterfølges af nye generationer af GM-afgrøder med nye egenskaber af positiv relevans for produktkvalitet, menneskers sundhed og miljøet.
Måden, hvorpå de genetisk modificerede afgrøder blev introduceret, ikke mindst i Europa, og koblingen til andre kontroverser, f.eks. kogalskabsskandalen, førte til at genetisk modificerede afgrøder blev opfattet negativt af store dele af befolkningen. Som konsekvens heraf har en række store spillere på fødevaremarkedet, ikke bare i Europa men også i Nordamerika, valgt at have en restriktiv holdning til brugen af genetisk modificerede afgrøder. Endvidere har kontroverserne og den heraf følgende usikkerhed omkring regulering medført store indirekte omkostninger for såvel myndigheder som virksomheder. Der er heller ikke tvivl om at kontroverserne har haft negative konsekvenser for forskningen i plantebioteknologi, og at der fra mange sider i en overskuelig fremtid fortsat vil være betænkeligheder i forhold til at bruge de genetisk modificerede afgrøder i produktionen af fødevarer.
De ovennævnte eksempler illustrerer vanskeligheden ved at introducere nye fødevarer eller afgrøder på markedet, som er fremstillet ved hjælp af bioteknologiske metoder. I den forbindelse er befolkningens forhold til bioteknologi relevant i forhold til flere dimensioner, som er indbyrdes forbundne og delvist overlappende:
Risiko er naturligvis et centralt tema i forhold til bioteknologi. Befolkningens reaktioner på de nye teknologier har dog demonstreret, at risikobegrebet udvides til ikke blot at dreje sig om risiko i teknisk-naturvidenskabelig forstand (f.eks. giftighed), men at risikobegrebet også inkluderer sociale, økonomiske, kulturelle og andre moralske dimensioner – ofte henvist til som ’etik’.
Nogle af de centrale spørgsmål, der er rejst i den offentlige debat, og som rækker ud over den teknisk-naturvidenskabelige risiko, har således handlet om: Magt, dvs. bekymring over, hvem der træffer beslutninger om ny teknologi, og på hvilket grundlag dette sker og med hvilket formål. Nytte, dvs. hvilken form for gavn der tilstræbes (og for hvem). Sundhed bredt forstået – selv om produkterne er sikre, kan det tænkes, at de bidrager til en usund livsstil. Naturlighed, og specielt hvordan genteknologien krænker en naturlig orden.
Et yderligere centralt spørgsmål vedrører sikkerheden af den videnskabelige viden, herunder hvilke uforudsete og utilsigtede virkninger den nye teknologi kan tænkes at have, og om videnskaben overhovedet er i stand til at stille de rigtige spørgsmål med henblik på at vurdere bioteknologiens risici.
Sådanne temaer ligger til grund for befolkningens opfattelse af og syn på nye teknologier. Ud fra en traditionel risikovurdering (teknisk-naturvidenskabelig) kan anvendelsen af en teknologi således være ganske og aldeles uproblematisk, men alligevel forkastes af befolkningen, fordi den anses for værende usikker, unaturlig, umoralsk/illegitim eller unødvendig (dvs. unyttig).
Temaerne præger også købsbeslutninger – i hvert fald hos en del forbrugere – og de kan have betydning for forandringer i madkulturen f.eks. i form af ændret status for fødevaretyper (op- eller nedgradering af f.eks. køds status), ændrede måltidsmønstre (f.eks. individualisering som følge af funktionelle fødevarer målrettet til særlige befolkningsgrupper), ændring af sundhedspraksis og –fokus (f.eks. mere fokus på enkeltelementer i forhold til hele kosten, opbrud i vante måder at tænke ernæring på). Endelig kan de præge den ’fornemmelse’ mennesker kan have i forhold til den mad, de spiser, hvilket påvirker livskvalitet, velbefindende og i sidste ende sundhed (f.eks. afsky overfor ’oppustet’, ’pacet’, ’perverteret’ mad – eller glæde ved ’naturlig’, ’gammeldags’, ’ren’ eller ’ægte’ mad).
Landbrug og fødevareproduktion er baseret på udnyttelse af levende organismer til produktion af fødevarer og foder af en passende ernærings- og nydelsesmæssig kvalitet. Dette kan kun opnås gennem en fortløbende udvikling af de oprindelige planter, dyr og mikroorganismer.
Landbruget og fødevareindustrien skal leve op til kravene fra markedet om fortsat øget effektivisering og reduktion af produktionsomkostningerne med henblik på at kunne producere billigere fødevarer samtidig med, at de opfylder de (meget varierede) krav til kvalitet, holdbarhed, pris.
Samtidig skal landbruget kunne leve op til samfundets stigende krav om øget bæredygtighed, øget hensyn til miljø og natur samt husdyrs sundhed og velfærd.
I dette spændings- og udviklingsfelt ligger traditionel bioteknologi og de mange nye muligheder inden for genomics, proteomics, nutriomics – og hvad den bioteknologiske forskning ellers kaster af sig.
Det er vigtigt, at der tænkes over, hvor i produktionsprocessen det er mest hensigtsmæssigt at foretage ændringer/forbedringer – er det planten, der skal optimeres eller er det i den efterfølgende forarbejdning gennem tilsætning af diverse stoffer eller anvendelse af teknologiske hjælpestoffer?
I den forbindelse er det helt afgørende, at forbrugerne kan se fordelene ved de teknikker – eller i det mindste ikke oplever dem som et negativt kvalitetsparameter. Desuden er det vigtigt, at teknikken indføres på en måde, så der ikke skabes kontroverser i forhold til myndighederne og det civile samfund. Derfor er det også fra en erhvervsmæssig synsvinkel af afgørende betydning, at forskningen i de tekniske muligheder, som bioteknologien giver anledning til, går hånd i hånd med forskning i sikkerhed og holdninger, således at der skabes de bedst mulige forudsætninger for en samfundsmæssig robust anvendelse af bioteknologi på fødevareområdet.
En række af de bekymringer, som brugen af bioteknologi i fødevareproduktionen giver anledning til hos de forskellige berørte parter, er af etisk karakter. Der kan dels være tale om afvejninger af nytte og risiko, men også mere ”uhåndgribelige” opfattelser af, at bestemte anvendelser af bioteknologi ”krænker organismers genetiske integritet”, forstyrrer ”naturens orden”, eller at videnskaben ”leger Gud”.
Der er således behov for en belysning af de etiske aspekter af bioteknologi i forbindelse med fødevarer. En sådan belysning kan bl.a. tjene til at udbygge forståelsen af befolkningens holdninger, idet de ses i lyset af vigtige filosofiske og religiøse strømninger i vores kultur. Det er desuden muligt at klargøre uenigheden mellem de forskellige aktører, der har forskellige holdninger til bioteknologiske fødevarer, idet der redegøres for de principper og værdier, der ligger til grund for disse forskelle i holdninger. Endelig bliver det muligt at overveje de etiske aspekter af bioteknologiske fødevarer i lyset af en mere overordnet, sammenhængende vision om det gode liv, der ikke kun belyser de problemstillinger, der rejser sig her og nu, men også kan informere om fremtidens valg.
Overordnet set kan man sige, at der er behov for etiske analyser, der dels forholder sig helt konkret til de forskellige anvendelser af bioteknologi på fødevarer, dels udvider vores forståelse af de værdier, der ligger til grund for en stillingtagen til disse fødevarer. Hvis ikke den bioteknologiske forskning ledsages af seriøse overvejelser over etiske spørgsmål, kan det føre til beslutninger, der overskrider etiske grænser hos store befolkningsgrupper og dermed fører til legitimitetsproblemer i forhold til befolkningen. Denne vil opleve beslutningstagere, herunder forskere, myndigheder og erhverv, som kyniske og værdiblinde, uden blik for etiske spørgsmål.
Forskningsbehov i relation til bioteknologien er ikke kun relevant i forhold til de tekniske muligheder, introduktionen af nye bioteknologiske teknikker medfører også forskningsbehov i forbindelse med forbruger- og etiske spørgsmål. Forskningen skal fokusere på de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af den bioteknologiske udvikling, samtidig med at den skal fokusere på, hvad der skal til for at samfundet vil føle sig tryk ved og acceptere brugen af nye former for teknologi i produktionen af fødevarer, herunder at inddrage de behov, som landbrugs-, fiskeri- og de øvrige fødevareerhverv har i forhold til udvikling af ny bioteknologi med relation til fødevareproduktion. Der kan peges på en række hovedemner:
Det er væsentligt, at de konkrete indsatser i forhold til forskning i fødevarebioteknologi fra starten medtænker samarbejde med disse områder, således at det, der udvikles, er socialt robust og vil bidrage til styrkelse af de danske fødevareerhverv.
For yderligere at forstå befolkningens bekymringer og dermed afdække den kontekst de nye bioteknologier skal (eller ikke skal) implementeres i, er der behov for sociologisk og psykologisk forskning. Denne skal bl.a. afdække de fortolknings- og forståelseshorisonter, som præger befolkningens opfattelse af konkrete nye anvendelser af teknologierne inden for deres anvendelsesområder. Desuden er der behov for at udforske muligheder for at tilrettelægge en teknologiudvikling, der i højere grad inddrager forbrugerne og borgerne (participation). Endvidere kan nævnes forskning i de forskellige roller/identifikationer befolkningen optræden i forhold til genteknologien (borger, forbruger, spisende) og hvilke rettigheder, pligter, legitimitet, krav og fortolkning af nytte og risiko etc., der hører til hver kategori. Endelig kan nævnes forskning, som afdækker dagligdags praksis i forhold til levnedsmidler baseret på ny teknologi (plads i måltidsmønster, fordeling mellem husholdningsmedlemmer, tilberednings- opbevaringsmetoder).
Der er brug for økonomisk forskning, som bl.a. kortlægger de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af nye teknologier, herunder gennemførelse af cost-benefit analyser, og analyser af konsekvenserne for erhvervslivets konkurrenceevne, prisdannelsen og prisrelationer til andre fødevarer, beskæftigelsen, eksporten og importen af fødevarer, strukturudviklingen i fødevaresektorerne samt betydningen af den generelle udvikling på de globale fødevaremarkeder. Der er også et behov for at belyse de erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser af evt. reguleringer på området og deres samspil med den øvrige politik på fødevareområdet.
Specifikt på det etiske område er der behov for forskning i hvordan nytte kan afvejes overfor risiko i reguleringen af bioteknologiske fødevarer. Der er også brug for at undersøge det etiske grundlag for det såkaldte forsigtighedsprincip. Endvidere er der brug for at se nærmere på, hvad der menes med at sikre en retfærdig fordeling af de goder, bioteknologien kaster af sig, og på hvorledes hensynet til verdens fattige inddrages i diskussionen om retfærdig fordeling. Endelig bør der forskes i, hvordan kan man i et demokratisk samfund håndtere den situation, at der er en holdningsmæssig kløft mellem eksperter og beslutningstagere på den ene side, og store dele af befolkningen på den anden, f.eks. hvad angår GM-fødevarer. Kan der f.eks. findes en politisk procedure, hvor der tages behørigt hensyn til alle?
Inden for det juridiske område er der behov for forskning, som fokuserer på forskellige målsætninger, rationaler og reguleringsredskaber i reguleringen af fødevarebioteknologi set i sammenhæng med den samlede fødevarelovning. Det er meget ønskeligt, at den juridiske forskning får et tværfagligt sigte, således at den kan spille sammen med forskningen i etik og i forbrugeres opfattelser og hverdagspraksis.
Det er af afgørende betydning, at der i forbindelse med en fremtidig forskningsindsats i forbindelse med fødevarebioteknologi sættes midler af til en udvikling af det forskningsmæssige beredskab på de nævnte områder. Det er samtidig vigtigt, at forskningen organiseres på en måde, så der på den ene side er en tilstrækkelig kritisk masse, til at den pågældende samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning kan hævde sig i forhold til de præmisser for god forskning, som kendetegner de pågældende områder. På den anden side er det afgørende at forskningen sker i tæt dialog med de relevante bioteknologiske forskningsområder.