Bioteknologiske redskaber har været brugt i fødevareproduktionen i årtusinder, og en række fødevarer som brød, øl, gær, alkohol, ost samt fermenterede kød- og fiskeprodukter har altid været fremstillet ved hjælp af bioteknologi. Med den moderne bioteknologiske udvikling, herunder den stadige udvikling af nye bioteknologiske metoder og værktøjer, har vi fået helt nye muligheder for design af bedre råvarer, mere forudsigelige, præcise processer, nye kontrolmetoder, sundere og sikrere fødevarer, og produktion af mere velsmagende produkter.
Det overordnede formål med en bioteknologisk forskningsstrategi for fødevareområdet er, at kortlægge de muligheder og barrierer, der er med hensyn til at udnytte bioteknologien inden for fødevareområdet i fremtiden. I strategien peges på vigtige indsatsområder og tiltag, hvor der er muligheder for at producere bedre fødevarer med en øget sundhedsmæssig værdi, en højere kvalitet og en bedre sikkerhed ved hjælp af bioteknologi inden for de næste 10 år. Det forventes, at strategien kan skabe rammerne for, at bioteknologi kan bidrage til en bæredygtig produktion af sunde, sikre og velsmagende fødevarer på en måde, der er etisk forsvarlig og acceptabel for forbrugerne.
2.1 Baggrund
Strategien tager udgangspunkt i en forventning om, at forbrugerne i fremtiden vil efterspørge kvalitetsfødevarer. Herved forstås fødevarer, der er velsmagende, sunde og fri for sygdomsfremkaldende mikroorganismer og uønskede stoffer, men også fødevarer, der er produceret på en for forbrugeren acceptabel måde. Der forventes også en stigende efterspørgsel efter fødevareprodukter, som er lette og hurtige at tilberede og efter decideret sundhedsfremmende fødevarer (funktionelle fødevarer). Bioteknologi er et vigtigt redskab til at designe, udvikle og producere sådanne fødevarer.
Danmark har været et foregangsland inden for den ”klassiske” bioteknologi, blandt andet med hensyn til anvendelse af mikroorganismer og enzymer i produktionen af fødevarer og inden for planteforædling. Samtidig har vi opbygget stor industriel og forskningsmæssige kompetencer inden for produktionen af både mikroorganismer, enzymer og hjælpestoffer. Vi har derfor en stærk udgangsposition i form af dygtige forskningsmiljøer og en bioteknologisk baseret industri, som er i verdensklasse. For at Danmark kan bevare en førerposition på feltet, er det afgørende, at vi satser seriøst og visionært inden for den moderne bioteknologi.
De overordnede visioner for den bioteknologiske forskning på fødevareområdet omfatter:
2.2 Sundhedsfremmende fødevarer
Vision:
Store befolkningsgrupper lider i dag af en ny form for ”fejlernæring”; primært pga. et for højt energiindtag i forhold til kroppens behov og enkelte befolkningsgrupper kan mangle visse næringsstoffer. Dette fører til sundhedsproblemer i form af bl.a. fedme, sukkersyge og hjertekarsygdomme.
Bioteknologien kan bidrage til at løse problemerne, bl.a. ved at der forskes mere i ernæring med henblik på at identificere og udforske sunde komponenter i kosten, som kan forebygge sundhedsproblemer. Den nye viden, man får ved en sådan forskningsindsats, kan anvendes til at udvikle nye, sundere fødevarer, herunder decideret sundhedsfremmende fødevarer, med et højere indhold af gavnlige stoffer.
En udforskning af samspillet mellem menneskets gener og kost kan også bidrage til en bedre forståelse af de enkelte kostkomponenters betydning for sundhed og sygdom. Ny bioteknologisk markørteknologi vil kunne give helt nye muligheder for at måle, hvordan kroppen reagerer på forskellige bestanddele af kosten. Med en bioteknologisk forskningsindsats kan man også forvente, at der udvikles nye stammer af mikroorganismer, som er gavnlige for fødevareproduktion og sundhed, og mikroorganismer og planter vil kunne anvendes til egentlig produktion af sundhedsgavnlige stoffer.
Forskning i anvendelse af bioteknologisk baserede principper til produktion af fødevareingredienser, og hvordan dannelse af sundhedsfremmende stoffer i råvarer og fødevarer fremmes, samt i hvad der sker med de sundhedsfremmende stoffer under de forarbejdningsprocesser, råvarerne gennemgår, kan give mulighed for at opnå sundere fødevarer.
2.3 Sikrere fødevarer
Vision:
Bioteknologi kan anvendes til at øge sikkerheden af vore fødevarer. Der kan ved hjælp af bioteknologi udvikles råvarer med færre skadelige indholdsstoffer og færre sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Infektioner i planter og dyr bekæmpes i dag med pesticider og antibiotika, og en bedre forståelse af de sygdomsfremkaldende mikroorganismernes økologi og fysiologi vil tillade nye, mere miljø- og forbrugervenlige bekæmpelsesmetoder. Både afdækningen af de sygdomsfremkaldende organismers adfærd og design af nye bekæmpelsesmetoder vil styrkes markant ved brug af bioteknologiske principper. Samlet vil dette lede til en forbedring af fødevaresikkerheden.
Gavnlige mikroorganismer og enzymer kan anvendes til nye konserveringsmetoder, og der vil kunne udvikles mere effektive og hurtigere metoder til at kontrollere fødevarerne for uønskede stoffer og mikroorganismer. Bioteknologien kan anvendes til udvikling af planter og dyr, som er mere modstandsdygtige over for infektioner, udvikling af nye og bedre vacciner, og udvikling af bl.a. gavnlige bakteriestammer, der kan bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer i de levende produktionsdyr og -planter.
Udvikling af modstandsdygtige plantesorter vil desuden kunne nedsætte forbruget af pesticider og dermed mængden af pesticidrester og f.eks. svampegiftstoffer i fødevarer.
2.4 Bedre spisekvalitet
Vision:
For at kunne producere de fødevarer, som forbrugerne forventes at efterspørge i fremtiden, kræves der en mere grundlæggende viden om de forhold, der er af betydning for fødevarers spisekvalitet. Det er derfor nødvendigt med bioteknologisk forskning i bl.a. de omdannelsesprocesser, der finder sted i råvarer og fødevarer og i hvilken rolle organismernes gener spiller for spisekvalitet. Dette kræver forskningen i mikroorganismers, afgrøders og husdyrs genetik, biokemi og fysiologi. Når den nødvendige viden er tilvejebragt, kan den anvendes til at udvikle nye processer og produkter inden for fødevareproduktion. Det vil betyde fødevarer med f.eks. nye smagsvarianter, bedre bevarelse af smagsstoffer, bedre udseende og konsistens og bedre sundhedsmæssige egenskaber.
Bioteknologien vil også betyde, at tilsætning af kemiske stoffer under fødevareproduktion vil kunne erstattes af biologiske processer, og at der vil kunne udvikles nye metoder til måling af kvalitetsudviklingen under produktion af fødevarer.
2.5 Bæredygtige produktionsmetoder
Vision:
Effektiviseringen af landbrug, fiskeopdræt og fødevareproduktion har medført en voksende miljøbelastning og en forarmelse af naturen. Bioteknologien indeholder store potentialer med hensyn til at gøre både primærproduktionen og forarbejdningsprocesserne mere bæredygtige.
Husdyrs og fisks udnyttelse af foder kan effektiviseres, hvis der forskes i foderets betydning for dyrs sundhed og velfærd, i genetiske faktorers betydning for foderudnyttelse, og i hvordan enzymer, som tilsættes foder, kan forbedre udnyttelsen i dyrene. En bedre foderudnyttelse vil desuden kunne nedbringe miljøbelastningen med kvælstof og fosfor. Der vil også ved anvendelse af bioteknologiske metoder kunne udvikles afgrøder med forbedrede foderegenskaber.
Forskning i husdyrs, fisks og afgrøders genetik og biokemi er nødvendig for at opnå den viden, der skal anvendes i avlsarbejde. Der vil kunne udvikles planter med bedre modstandsdygtighed over for sygdomme og insektangreb. Dette vil kunne nedsætte forbruget at pesticider. Der vil også kunne fremavles husdyr og fisk, som er mere robuste i forhold til infektionssygdomme og produktionssygdomme. En af de gavnlige effekter af dette vil være et nedsat antibiotikaforbrug i landbruget og i fiskeopdræt. Det er også væsentligt at forske i, hvordan planter optager og udnytter næringsstoffer i jorden. Viden om disse faktorer vil kunne resultere i øget udbytte uden samtidig at øge miljøbelastningen.
Anvendelse af bioteknologiske processer til fødevarefremstilling forventes at kunne føre til mere skånsomme og mindre energikrævende produktionsmetoder. Desuden vil karakterisering af gener og genetisk variation skabe en viden, der kan udnyttes til at udvikle afgrøder med bedre ernæringsmæssige egenskaber til den tredje verden.
2.6 Diagnostik, kontrol og processtyring
Vision:
Det vil ved hjælp af bioteknologi være muligt at udvikle helt nye målemetoder til brug i hele fødevareproduktionskæden - fra råvare til færdig fødevare. Med metoderne vil man kunne måle forekomsten af både ønskede stoffer, f.eks. næringsstoffer og gavnlige mikroorganismer, og uønskede stoffer, f.eks. giftstoffer og sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Sådanne metoder er afgørende for at kunne producere sunde, sikre fødevarer af høj kvalitet, og der er behov for en forskningsindsats for at udvikle disse metoder. Der er også behov for udvikling af nye metoder til at skelne genetisk modificerede materiale i fødevarer fra materiale, der ikke stammer fra genetisk modificerede planter eller dyr.
For bedre at kunne kontrollere de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, er der behov for forskning i mikroorganismers forekomst, spredning, sygdomsfremkaldende mekanismer og samspil med den organisme som inficeres. Ved hjælp af bioteknologi forventes det muligt at udvikle langt mere effektive vacciner til infektionskontrol, men også dette kræver en forskningsindsats, for at opnå en bedre forståelse af bl.a. hvordan husdyrs immunsystem fungerer.
2.7 Forventninger og etiske overvejelser ved brug af bioteknologi
Dele af befolkningen er bekymrede eller negativt indstillede over for fødevarer produceret ved hjælp af bioteknologi. Bekymringerne omfatter bl.a. eventuelle risici ved brugen af bioteknologi, specielt i forhold til brugen af GMO. Risiko handler for mange ikke kun om eventuelle sundhedsskadelig eller miljøskadelige effekter, men omhandler også sociale, økonomiske, kulturelle og moralske dimensioner. I den offentlige debat om bioteknologi drejer diskussionen sig også om bl.a. nytte (hvilken gavn har en ny teknologi og for hvem) og naturlighed (krænker bioteknologien en naturlig orden). Befolkningen forventer øget bæredygtighed og øget hensyn til miljø, natur og husdyrs velfærd i fødevareproduktionen. Det synes afgørende for forbrugernes accept, at de kan se en fordel ved anvendelse af bioteknologi i fødevareproduktionen.
Der er behov for forskning, som fokuserer på, hvad der skal til, for at samfundet vil føle sig tryg ved og acceptere brugen af nye former for bioteknologi i produktionen af fødevarer. Herunder er der behov for en belysning af de etiske aspekter. Dette vil kunne udbygge forståelsen af befolkningens holdninger og føre til en klargøring af den uenighed, der findes mellem forskellige aktører (bl.a. forbrugere, forskere og den bioteknologiske industri), og dermed en bedre forståelse af de principper og værdier, der ligger til grund for de forskellige opfattelser og holdninger.
Den samfundsmæssige forskning er vigtig, da den vil kunne medvirke til dels at afdække de samfundsøkonomiske fordele og ulemper af bioteknologien, herunder de erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser af de bioteknologiske alternativer, dels at afdække, hvorfor befolkningens opfattelser og valg vedrørende bioteknologi er, som de er. Desuden bør der forskes i, hvordan man kan tilrettelægge en teknologiudvikling, der i højere grad inddrager forbrugere og borgere, og i hvordan nytte af nye, bioteknologiske produkter afvejes i forhold til den risiko, der er ved produkterne.
Endelig er der brug for forskning på det økonomiske område, for at undersøge hvilke konsekvenser bioteknologien, og evt. reguleringer på området, har for bl.a. fødevareindustriens konkurrenceevne, beskæftigelse, strukturudviklingen i fødevareerhvervene, prisdannelsen, og tilskyndelsen til innovation i erhvervet. Ligeledes indtager samspillet med den øvrige fødevarepolitik, miljøpolitikken og erhvervspolitikken en central rolle i overvejelserne af bl.a. de samfundsøkonomiske konsekvenser af bioteknologien. Forskning på det juridiske område er også vigtig med hensyn til lovgivning og regulering af fødevarebioteknologien, herunder de økonomiske konsekvenser af en sådan lovgivning og regulering.
2.8 Indsatsområder og anbefalinger
Den bioteknologiske forskningsindsats på landbrugs-, fiskeri- og fødevareområdet i Danmark bør styrkes. Der bør etableres et antal store, tværdisciplinære bioteknologiske forskningsmiljøer med stærke ledelser, længerevarende kontrakter og fleksibilitet og mobilitet af forskere. Hvert center bør endvidere være forpligtet til formidling, samfundsdialog og etiske diskussioner. De bioteknologiske forskningsmiljøer bør give sig udslag i en stærk kandidat- og forskeruddannelse. Ydermere, bør dansk bioteknologisk forskning og viden i videst mulig omfang nyttiggøres i udviklingslandene og i forbindelse med udviklings- og bistandsprojekter.
Forslag til indsatsområder:
Hvis Danmark skal få størst mulig udbytte af bioteknologien i fremtiden, og hvis danske virksomheders konkurrencedygtighed og førerpositioner på fødevareområder skal sikres, er det nødvendigt, at der satses målrettet på bioteknologisk forskning inden for bl.a. følgende forskningsområder: