Udvalget har gennemgået den nugældende lovs funktion med udgangspunkt i de dele af loven, som den enkelte bruger har interesse i.
Udvalget finder, at de fleste af lovens bestemmelser om husdyr fortsat har betydning, og at den generelle samfundsudvikling således ikke har medført, at bestemmelserne er blevet overflødiggjort. Der er kun behov for enkelte mindre justeringer af bestemmelserne som følge af samfundsudviklingen. Der kunne eventuelt være tale om at ophæve kapitel V om tøjring og græsning, men det er udvalgets vurdering, at bestemmelserne bør opretholdes, da det kan medføre risiko for at skabe et retstomt rum, hvis de ophæves. Udvalget kan derfor ikke anbefale, at lovens bestemmelser om husdyr ophæves. Der kunne eventuelt være mulighed for at overføre bestemmelserne i kapitel I til lov om hold af dyr, men udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at overføre disse bestemmelser, der har central betydning for loven, til anden lovgivning.
Udvalget anbefaler, at taksterne for optagelse af husdyr ajourføres i nødvendigt omfang.
Udvalget har konstateret, at lovens § 17 er dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom. Bestemmelsen kan ikke undværes, og udvalget kan derfor ikke anbefale, at den ophæves. Der er i udvalget enighed om, at der ikke i anden lovgivning er noget oplagt sted at placere bestemmelsen. Ud fra udvalgets drøftelser må det således konkluderes, at bestemmelsen ikke kan placeres i
Udvalget finder, at der kan være væsentlige fordele ved at benytte systemet med vurderingsforretningerne, bl.a. er vurderingsmændenes kendelse eksigibel, således at erstatningen kan inddrives ved fogedretten. Det betyder, at skadelidte kan undgå at føre en væsentlig dyrere retssag, hvis de skadevoldende dyr ikke er forsikrede. Det er udvalgets vurdering, at bestemmelserne om vurderingsforretningerne bør opretholdes, således at der ikke opstår et retstomt rum. Udvalget kan derfor ikke anbefale, at bestemmelserne ophæves.
Udvalget anbefaler, at vederlaget til vurderingsmændene ajourføres i nødvendigt omfang.