§ 18. Ønsker nogen at fremsætte erstatningskrav i henhold til § 3, stk. 1, skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet ham bekendt, begære den vurderet af de i § 21 nævnte vurderingsmænd.
Stk. 2. Begæringen rettes til formanden for vurderingsmændene, der samtidig såvidt muligt skal underrettes om navn og bopæl på besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.
Stk. 3. Undlader skadelidte at lade skaden vurdere som fastsat i stk. 1 og 2 uden med dyrets besidder at have truffet overenskomst om erstatningens størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde, bortfalder ethvert krav mod dyrets besidder på erstatning for de i § 3, stk. 1, omhandlede skader. Dette gælder dog ikke, såfremt det ved dom fastslås, at skaden er voldt i ond hensigt eller ved grov hensynsløshed.§ 19. Når skaden er vurderet og det findes godtgjort, hvem der var det skadevoldende dyrs besidder, afgør vurderingsmændene ansvarsspørgsmålet ved en kendelse, der tillige fastsætter, hvorledes der vil være at forholde med hensyn til omkostningerne ved vurderingsforretningen. Såvel erstatningen som omkostningsbeløbet kan inddrives efter de for fuldbyrdelse af domme gældende regler, når der er forløbet 15 dage efter kendelsens afsigelse eller forkyndelse, uden at kendelsen er indanket for civildommeren i overensstemmelse med reglerne i § 20.
sStk. 2. Findes det ikke godtgjort, hvem der var det skadevoldende dyrs besidder, vurderes skaden, og skadelidte kan, såfremt dyret afhændes i henhold til § 9, kræve sit erstatningskrav fyldestgjort i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1.§ 20. Den af vurderingsmændene afsagte kendelse kan af hver af parterne indankes for civildommeren i den pågældende retskreds, hvis afgørelse er endelig.
Stk. 2. Begæringen om anke skal være civildommeren i hænde inden 15 dage efter kendelsens afsigelse. Har det skadevoldende dyrs besidder ikke overværet vurderingsforretningen, regnes fristen for hans vedkommende fra det tidspunkt, da kendelsen er forkyndt for ham.
Stk. 3. Begæring om anke skal indeholde en angivelse af ankens genstand og hensigt. Udskrift af den påankede kendelse må være bilagt ankebegæringen eller fremsendes inden 8 dage efter denne.
Stk. 4. Landbrugsministeren2kan dog, når særlige omstændigheder taler derfor, meddele tilladelse til anke, uanset at den i stk. 2 fastsatte frist er overskredet. Begæringen herom skal være Landbrugsministeriet2 i hænde inden 4 uger efter ankefristens udløb.§ 21. For hver primærkommune beskikkes 3 vurderingsmænd til at vurdere de i henhold til § 18 anmeldte skader. Kommunalbestyrelsen kan dog i større kommuner bestemme, at kommunen deles i flere vurderingsdistrikter.
Stk. 2. Vurderingsmændene beskikkes af kommunalbestyrelsen, der tillige bestemmer, hvem der skal fungere som formand.
Stk. 3. Vurderingsmændene er forpligtet til også at udføre vurderinger i nærliggende kommuner eller distrikter, når de der beskikkede vurderingsmænd har lovligt forfald, og det kræves af vedkommende vurderingsformand.
Stk. 4. I stedet for at beskikke de i stk. 1 nævnte vurderingsmænd kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de vurderingsmændene tillagte forretninger skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov nr. 259 af 27. maj 1950 om hegn3 nedsatte hegnsyn.§ 22. Vurderingsmændene beskikkes for perioder, der falder sammen med valgperioderne for kommunalbestyrelserne.
Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan beskikkes til vurderingsmand. Ingen, der har opnået en alder af 60 år, er forpligtet til at modtage beskikkelse som vurderingsmand. Den, der har fungeret som vurderingsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Om i øvrigt nogen har gyldig grund til at begære sig fritaget for hvervet, afgøres af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriet.§ 23. Den en vurderingsmand meddelte beskikkelse kan tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriet.
§ 24. Ingen må deltage som vurderingsmand i en vurderingsforretning, når han
1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald,
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller er en af parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv- eller plejebarn,
3) i henhold til § 23 har indbragt spørgsmålet om tilbagekaldelse af den ham givne beskikkelse for Landbrugsministeriet og dettes afgørelse endnu ikke foreligger.§ 25. Såfremt en indsigelse mod en vurderingsmands habilitet ikke medfører, at han viger sit sæde, kan spørgsmålet herom indbringes for civildommeren i den pågældende retskreds, hvis afgørelse er endelig.
Stk. 2. Når det straks forlanges, kan i den anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.§ 26. Vurderingsforretningen, der vil være at afholde snarest muligt, efter at begæring herom er fremsat, foretages af formanden og en af denne tilkaldt vurderingsmand. Dog kan formanden, når han under hensyn til skadens omfang eller art finder det påkrævet, bestemme, at alle tre vurderingsmænd skal deltage i forretningen. I ganske særlige tilfælde kan vurderingsformanden tilkalde sagkyndig bistand. Vurderingsmændene fastsætter det den sagkyndige tilkommende vederlag, der henregnes til sagens omkostninger.
Stk. 2. Til vurderingsforretningen indkaldes skadelidte samt såvidt muligt besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.
Stk. 3. I tilfælde af stemmelighed mellem vurderingsmændene er formandens stemme afgørende.
Stk. 4. Viser det sig under vurderingsforretningen, at dyrene har forvoldt nogen af de indkaldte skade, som ikke omfattes af bestemmelsen i § 3, stk. 1, søger vurderingsmændene også at opnå forlig om erstatningen herfor. Kan forlig ikke opnås, affatter vurderingsmændene en beskrivelse af skadens art og omfang, men henviser iøvrigt skadelidte til at gøre sit erstatningskrav
gældende ved domstolene.
Stk. 5. Udsættelse af vurderingsforretningen kan indrømmes, når en af parterne ønsker det og vurderingsmændene finder, at vurderingen med større sikkerhed kan foretages på et senere tidspunkt. Er der voldt skade på husdyr, vil disses værdi før skaden dog være at fastsætte allerede på det første møde.§ 27. Vurderingsforretningerne indføres i en for kommunens regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret protokol, der opbevares af vurderingsformanden.
Stk. 2. Protokollen underskrives efter hver forretnings afslutning af vurderingsmændene og, hvis forlig opnås, tillige af parterne.§ 28. For afholdelse af vurderingsforretning tilkommer der hver af de i forretningen deltagende vurderingsmænd et vederlag af 10 kr., formanden dog 15 kr. Skadelidte er pligtig forskudsvis at udrede disse vederlag.
Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af formanden mod et vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folioark. Udskrifterne skal være afsendt senest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves betalt forud.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte vederlag kan til enhver tid ændres af landbrugsministeren.4§ 29. De beføjelser, der i nærværende lov er tillagt kommunalbestyrelserne, tilkommer i København magistraten.
Stk. 2. De af magistraten trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere myndighed.5§ 30. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre udfærdigelser angående vurderingsmændenes forretninger er stempelfri.
Kapitel VII indeholder bestemmelser om
Hvis en skadelidt ønsker at fremsætte erstatningskrav i henhold til § 3, stk. 1, skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet ham bekendt, begære den vurderet af vurderingsmændene (§ 18, stk. 1).
Erstatningskravet bortfalder dog, såfremt den i § 18, stk. 1, fastsatte frist overskrides, medmindre skadelidte har truffet overenskomst med dyrets besidder om erstatningens størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde, eller det ved dom fastslås, at skaden er forvoldt i ond hensigt eller ved grov hensynsløshed (§ 18, stk. 3). I tilfælde, hvor skadens omfang først senere kan fastslås, er der i § 26, stk. 5, åbnet adgang til at udsætte vurderingsforretningen. Dette gælder f.eks., hvor der ved angreb på et husdyr voldes en skade, som muligvis kan helbredes, men hvor det først på et senere tidspunkt kan vurderes, i hvilken grad skaden er helbredt.
Viser det sig ved vurderingsforretningen, at husdyr har forvoldt skade, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, skal vurderingsmændene søge at opnå forlig om erstatningen herfor. Hvis der ikke opnås forlig, udarbejder vurderingsmændene en beskrivelse af skadens art og omfang, men henviser skadelidte til at gøre sit erstatningskrav gældende ved domstolene (§ 26, stk. 4).
UndersøgelsenUndersøgelsen viser således, at der i perioden 1997 - 2000 kun har været afholdt et meget begrænset antal vurderingsforretninger, idet der kun har været afholdt 40 vurderingsforretninger i alt og kun i 20 ud af 275 kommuner. Der har således været tale om en meget begrænset anvendelse af ordningen i den undersøgte periode. Desuden tyder oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med undersøgelsen på, at dette har været tilfældet i en længere periode.
Det fremgår af besvarelserne fra kommunerne, at et flertal af kommunerne har udpeget hegnsynsmedlemmerne som vurderingsmænd i overensstemmelse med bestemmelsen i § 21, stk. 4.
Nogle af vurderingsformændene har anført, at det er deres opfattelse, at sagerne i stedet ordnes via parternes forsikringsselskaber, som selv vurderer skaderne.
For at få et indtryk af i hvilket omfang erstatning for skader efter mark- og vejfredsloven ordnes via forsikringsselskaberne, har direktoratet kontaktet de tre forsikringsselskaber, som tilsammen varetager ca. 80% af landbrugsporteføljen To af selskaberne har oplyst, at de årligt hver har ca. 200 skader efter mark og vejfredsloven. Det tredje selskab har oplyst, at der siden 1991 har været et faldende antal skadesanmeldelser fra 474 i 1991 til 312 i 2000. Der er således tale om, at størstedelen af erstatningssager efter mark- og vejfredsloven ordnes via forsikringsselskaberne. Oplysningerne fra det ene forsikringsselskab tyder på, at forsikringsselskaberne ikke forlanger 3 dages fristen overholdt.
Der henvises desuden til afsnit 0 Oplysninger fra Forsikring og Pension.
Der har i den undersøgte periode i alt været afholdt 40 vurderingsforretninger. Heraf har enkelte forretninger dannet grundlag for et forsikringsselskabs udbetaling af erstatning.
Hvis bestemmelserne om vurderingsforretningerne ophæves, vil det medføre, at erstatningssager må rejses ved de almindelige domstole, hvis skadevolder ikke er forsikret. Dette vil ikke være hensigtsmæssigt, uanset at der formentlig vil være tale om et begrænset antal retssager.
Det fremgår af direktoratets undersøgelse i 2000, at systemet med vurderingsforretningerne kun er brugt i meget begrænset omfang i de senere år. Dette kan skyldes manglende kendskab til muligheden for at få foretaget en vurderingsforretning. Det er i stedet forsikringsselskaberne, der træder ind og dækker skader efter det objektive ansvar i det omfang, der er tegnet forsikring.
Udvalget finder, at der kan være væsentlige fordele ved at benytte systemet, bl.a. er vurderingsmændenes kendelse eksigibel, således at erstatningen kan inddrives ved fogedretten. Det betyder, at skadelidte kan undgå at føre en væsentlig dyrere retssag, hvis de skadevoldende dyr ikke er forsikrede.
Det er udvalgets vurdering, at bestemmelserne om vurderingsforretningerne bør opretholdes, således at der ikke opstår et retstomt rum.
Direktoratets undersøgelse viser, at et flertal af kommunerne udpeger hegnsynsmedlemmerne til også at være vurderingsmænd, hvilket udvalget finder hensigtsmæssigt.
Udvalget bemærker, at omkostningerne ved en vurderingsforretning betales af sagens parter, og at de således ikke belaster kommunen. Udvalget anbefaler, at vederlagene, der seneste er ændret ved bekendtgørelse nr. 1079 af 11. december 1996, ajourføres i nødvendigt omfang.