Regeringen har med handlingsplanen ”En enklere offentlig sektor” sikret, at der løbende udvælges områder, hvor mulighederne for forenkling skal analyseres. Der er bl.a. i den forbindelse nedsat et udvalg, der skal analysere muligheden for forenkling af mark- og vejfredsloven, herunder muligheden for at ophæve loven.
Loven stammer fra 1872 og blev afløst af lov nr. 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred, men mange af de grundlæggende regler er ikke ændret væsentligt siden 1872.
Mark- og vejfredsloven indeholder regler om skader forvoldt af husdyr og afholdelse af vurderingsforretninger i forbindelse hermed samt regler om færdsel på fremmed ejendom.
Baggrunden for udvalgets arbejde har bl.a. været en undersøgelse af loven, som Direktoratet for FødevareErhverv startede i 2000. Formålet med undersøgelsen var at få et overblik over, hvordan og i hvilket omfang loven benyttes og har betydning.
Direktoratet anmodede i brev af 7. november 2000 samtlige politikredse om at oplyse, hvor mange sager efter mark- og vejfredsloven de havde haft i en 4 årig periode fra 1997 til 2000, samt om hvorledes disse var fordelt efter loven. Ligeledes blev samtlige kommuner bedt om at oplyse antallet af vurderingsforretninger samt disses fordeling efter lovens § 3, stk. 1, og § 26, stk. 4. Vedrørende resultatet af undersøgelsen henvises til bilag 7.10.
Ifølge kommissoriet skal udvalget komme med en indstilling til fødevareministeren om forenkling af loven, herunder muligheden for at ophæve loven. Udvalgets arbejde skal præsenteres i en rapport, som skal foreligge inden 1. marts 2004.
Efterfølgende har udvalget efter aftale med Fødevareministeriets departementschef fået forlænget afleveringsfristen til 1. april 2004.
Direktoratet for FødevareErhverv nedsatte den 15. juli 2003 Udvalget vedrørende forenkling af lov om mark- og vejfred med følgende kommissorium:
”Lov om mark- og vejfred stammer fra 1872 og blev afløst af lov nr. 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred, men mange af de grundlæggende regler er ikke ændret væsentligt siden 1872.
Der er derfor et stort behov for en modernisering og forenkling af loven. Det vurderes umiddelbart, at en del af lovens bestemmelser er blevet overflødiggjort. De tilbageværende bestemmelser kan evt. integreres i allerede eksisterende lovgivning. Hermed skabes mulighed for, at lov om mark- og vejfred kan ophæves.
Gennemgang af loven skal også ses som et led i den nuværende regerings bestræbelser på at forenkle lovgivningen.
Til at forestå arbejdet nedsættes et udvalg, som får følgende opgaver:
Sammenfattende skal udvalget komme med indstilling til fødevareministeren om forenkling af loven herunder muligheden for at ophæve loven.
Udvalgets arbejde skal præsenteres i en rapport, som skal foreligge inden 1. marts 2004.
Udvalget sammensættes som følger :
Direktør Arent B. Josefsen, Direktoratet for FødevareErhverv, Formand
…………………………….Direktoratet for FødevareErhverv
…………………………….Fødevaredirektoratet
…………………………….Fødevareministeriet, departementet
…………………………….Trafikministeriet
…………………………….Miljøministeriet
…………………………….Justitsministeriet
…………………………….Foreningen af Politimestre i Danmark
…………………………….Dansk Landbrug
…………………………….Amtsrådsforeningen
…………………………….Kommunernes Landsforening
…………………………….Foreningen af Hegnsyn
…………………………….Rådet for Dansk Forsikring og Pension
Udvalgets sekretariat forankres i Arealkontoret, Direktoratet for FødevareErhverv. Der er herudover mulighed for efter aftale med udvalgets formand løbende at tilknytte relevant ekspertise til arbejdet.”
Udvalget fik følgende sammensætning:
Formand for udvalget, direktør Arent B. Josefsen, Direktoratet for FødevareErhverv
Chefkonsulent Elsbeth Teichert, Direktoratet for FødevareErhverv
Agronom Annette B. Bay, Fødevaredirektoratet
Specialkonsulent Poul Arne Iversen, Fødevareministeriet, departementet
Afdelingsleder Grethe Skov, Vejdirektoratet, for Trafikministeriet
Konsulent Hans Henrik Scheibel Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen, for Miljøministeriet
Fuldmægtig Louise Christophersen, Justitsministeriet
Fuldmægtig Jacob Waage (suppleant), Justitsministeriet
Politimester Kjeld Roum Svendsen, Foreningen af Politimestre i Danmark
Cand. Jur. Ole Bjørn Johansen, Dansk Landbrug
Fuldmægtig Camilla Nordal Rask, Kommunernes Landsforening
Formand Helge Sølgaard, Foreningen af Hegnsyn
Forsikring og Pension (F & P) og Amtsrådsforeningen har ikke ønsket at deltage i udvalgsarbejdet.
Under udvalgsarbejdet indtrådte
Fuldmægtig Cristina Gulisano, Justitsministeriet
Fuldmægtig Nina Grønbæk Ringsted (suppleant), Justitsministeriet
Fuldmægtig Arne Sunesen, Fødevaredirektoratet
i udvalget i stedet for
Fuldmægtig Louise Christophersen, Justitsministeriet
Fuldmægtig Jacob Waage (suppleant), Justitsministeriet
Agronom Anette B. Bay, Fødevaredirektoratet.
Endvidere har følgende deltaget i udvalgsarbejdet:
Kontorchef Bodil Ekner, Direktoratet for FødevareErhverv
På det første møde i udvalget den 25. september 2003 blev det besluttet at nedsætte to undergrupper.
Den ene undergruppe (§ 3-gruppen) har behandlet lovens § 3 (det objektive ansvar) samt lovens øvrige bestemmelser om husdyr. Den anden undergruppe (§ 17 gruppen) har behandlet lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund.
§ 3-gruppenUndergruppen fik følgende sammensætning:
Chefkonsulent Elsbeth Teichert, Direktoratet for FødevareErhverv
Agronom Anette B. Bay, Fødevaredirektoratet
Fuldmægtig Arne Sunesen, Fødevaredirektoratet (i stedet for Anette B. Bay)
Specialkonsulent Poul Arne Iversen, Fødevareministeriet, departementet
Konsulent Hans Henrik Scheibel Nielsen Skov- og Naturstyrelsen, for Miljøministeriet
Fuldmægtig Jacob Waage, Justitsministeriet
Fuldmægtig Cristina Gulisano, Justitsministeriet (i stedet for Jacob Waage)
Politimester Kjeld Roum Svendsen, Foreningen af Politimestre i Danmark
Cand. Jur. Ole Bjørn Johansen, Dansk Landbrug
Fuldmægtig Camilla Nordal Rask, Kommunernes Landsforening
Formand Helge Sølgaard, Foreningen af Hegnsyn
Endvidere har chefkonsulent Sven Erik Nordal Rask, Fødevareministeriet, departementet, og vicepolitikommissær Jan Johansen, Roskilde Politi, deltaget i arbejdet i undergruppen.
§ 17-gruppenUndergruppen fik følgende sammensætning:
Chefkonsulent Elsbeth Teichert, Direktoratet for FødevareErhverv
Specialkonsulent Poul Arne Iversen, Fødevareministeriet, departementet
Afdelingsleder Grethe Skov, Vejdirektoratet, for Trafikministeriet
Konsulent Hans Henrik Scheibel Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen, for Miljøministeriet
Fuldmægtig Jacob Waage, Justitsministeriet
Fuldmægtig Nina Grønbæk Ringsted, Justitsministeriet (i stedet for Jacob Waage)
Politimester Kjeld Roum Svendsen, Foreningen af Politimestre i Danmark
Konsulent Karen Post, Dansk Landbrug
Fuldmægtig Camilla Nordal Rask, Kommunernes Landsforening
Endvidere har politiadvokat Lise Lotte le Maire, Københavns Politi, og politiassessor Ebbe Arentoft, Københavns Politi, deltaget i arbejdet i undergruppen.
Udvalget har afholdt 4 møder i tiden fra 25. september 2003 til 10. februar 2004.
Undergrupperne har afholdt 3 møder i tiden fra 13. oktober 2003 til 24. november 2003.
Udvalget har efter skriftlig høring i udvalget afsluttet sit arbejde med rapporten den 22 marts 2004. Formanden og sekretariatet forestår den endelige redaktion af rapporten, som herefter afgives til fødevareministeren.
Sekretariatsopgaverne for udvalget og undergrupperne er varetaget af Arealkontoret, Direktoratet for FødevareErhverv ved:
Fuldmægtig Anne Holst
Fuldmægtig Eva Nissen
Specialkonsulent Leif Klæsøe
sLandinspektør Michael Larsen
Udvalget har gennemgået den nugældende lovs funktion med udgangspunkt i de dele af loven, som den enkelte bruger har interesse i, bl.a. på baggrund af den undersøgelse som Direktoratet for FødevareErhverv startede i 2000. Udvalget har herved fået et godt overblik over, hvordan og i hvilket omfang loven benyttes og har betydning.
I kapitel 2 gives en kort omtale af historikken, hvoraf fremgår at flere af bestemmelserne i mark- og vejfredsloven går helt tilbage til landskabslovene.
Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af bestemmelserne om husdyr i lovens kapitel I-V.
Lovens kapitel I indeholder lovens almindelige bestemmelser, herunder lovens § 1, stk. 1, hvoraf fremgår, at enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget. Dette krav om, at man skal holde sine husdyr på sit eget danner grundlaget for lovens øvrige bestemmelser. Herudover indeholder kapitel I bl.a. en definition af, hvad der nærmere forstås ved begreberne ”anden mands grund”, ”sit eget”, ”besidder” og ”veje” .
Begrebet ”husdyr” er ikke nærmere defineret i lovens kapitel I. I lovens § 1, stk. 2, fastslås det dog, at under begrebet ”husdyr” henregnes tillige pelsdyr, der er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner. Begrebet ”husdyr” antages herudover almindeligvis foruden nyttedyr i landbruget, såsom heste, kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, også at omfatte visse kæledyr, herunder ejerhunde og ejerkatte, jf. således også lovens § 14
I forbindelse med omtalen af lovens kapitel I er der en beskrivelse af forholdet til beslægtet eller kommende lovgivning. Dette gælder ”smittefare” og Det centrale Husdyrbrugsregister (CHR) samt forholdet til forslag til lov om hold af dyr.
Lovens kapitel II indeholder regler om erstatning for skade forvoldt af husdyr. Der er omtalt en række oplysninger fra Forsikring og Pension samt en beskrivelse af politiets opgaver i henhold til mark- og vejfredslovens bestemmelser om husdyr.
Bestemmelsen i § 3 om det objektive ansvar danner grundlag for, at forsikringsselskaberne årligt udbetaler erstatning i et stort antal skadesager. Det må forventes at give anledning til en lang række tvister, som ikke kendes i dag, såfremt det objektive ansvar efter § 3, stk. 1, ophæves.
I lovens kapitel III findes en række bestemmelser om optagelse af husdyr. Formålet med optagelsesretten er at beskytte grundejeren, idet der tidligere var mange tilfælde af undslupne dyr. Bestemmelserne har stor betydning for at dyrene kommer tilbage til deres ejer, og ikke mindst for at undgå smitterisiko ved at undslupne dyr får kontakt med andre dyrebesætninger.
I forbindelse med omtalen af lovens kapitel III er der en beskrivelse af forholdet mellem loven om mark- og vejfred og politivedtægterne. Det fremgår heraf, at det vurderes, at der ikke umiddelbart er fornøden hjemmel til at lade mark- og vejfredslovens regler om husdyrs indtrængen på anden mands grund optage i vedtægterne.
Lovens kapitel IV indeholder bestemmelser om ufredsbøder og uvane husdyr mv. Ifølge § 13 kan besidderen straffes med bøde for ufred, når husdyr, som uden hjemmel færdes på fremmed grund, forgæves er søgt optaget. Bestemmelsen bruges af politiet som hjemmel til at give bøder og har formentlig også en præventiv effekt.
Efter § 14 har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og katte fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret herved kommer til skade eller omkommer. Nedskydning eller anden direkte på drab sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.
I forbindelse med omtalen af § 14 er der en beskrivelse af forholdet til straffeloven.
Reglerne om tøjring og græsning findes i lovens kapitel V. § 15 handler om græsning og tøjring i relation til offentlige veje, medens § 16 vedrører ”sniggræsning” og tilfælde, hvor nogen uberettiget med forsæt løser anden mands tøjrede husdyr eller åbner bur, fold eller lukket mark, således at dyrene kan komme ud heraf.
I forbindelse med omtalen af lovens kapitel V er der en beskrivelse af færdselslovens § 88.
Kapitel 4 omhandler lovens § 17, der er dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom.
Ifølge § 17 er det ikke tilladt at færdes på anden mands grund, uden at man har ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Forbudet mod færdsel på fremmed grund uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel gælder, uanset om arealet er afspærret, om der er forvoldt skade, eller om arealet er under kultur eller lignende.
Derimod er det tilladt at færdes ad en privat vej, medmindre ejeren ved lovlig skiltning har forbudt færdsel generelt eller færdsel af den pågældende art. Mark- og vejfredslovens § 17 fastslår, at ejeren af en privat vej har ret til ved skiltning helt eller delvist at begrænse færdslen på vejen, medmindre der ifølge anden lovgivning, deklaration eller andet særligt retsgrundlag, f.eks. hævd, gælder en pligt til at holde vejen åben for andre.
I tilfælde, hvor der ikke gælder en pligt til at holde vejen åben for andre, kan vejejeren således selv bestemme, hvilken færdsel der må finde sted på vejen. Vejejeren bestemmer derimod ikke selv, hvordan forbudet skal afmærkes/gennemføres, jf. færdselslovens § 97.
Anvendelsesområdet for § 17 er blevet væsentligt begrænset af naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til strande, skove, udyrkede arealer og veje og stier i det åbne land og af privatvejslovens regler, som giver adgang for offentligheden til færdsel på private fællesveje og fællesstier i byer og bymæssige områder. Anvendelsesområdet er desuden begrænset ved, at et stort antal fredningsafgørelser i årenes løb har åbnet adgang for offentlighedens færdsel.
I kapitel 4 er der en beskrivelse af forholdet mellem mark- og vejfredsloven og beslægtet lovgivning. Dette gælder forholdet til vejlovgivningen, færdselsloven, straffeloven, naturbeskyttelsesloven og politivedtægterne.
Kapitel 5 indeholder beskrivelse af lovens bestemmelser om vurderingsforretningerne, herunder bl.a. om fremgangsmåden ved fremsættelse af begæring om afholdelse af vurderingsforretninger, vurderingsmændenes kendelser og beskikkelse af vurderingsmænd.
Ved direktoratets undersøgelse i 2000 om bl.a. anvendelsen af vurderingsforretninger kom der svar fra 246 kommuner. Undersøgelsen viser, at der i perioden 1997-2000 kun har været afholdt et meget begrænset antal vurderingsforretninger, idet der kun har været afholdt 40 vurderingsforretninger i alt og kun i 20 ud af 275 kommuner.
Størstedelen af erstatningssagerne efter mark- og vejfredsloven ordnes i stedet for via forsikringsselskaberne, der træder ind og dækker skader efter det objektive ansvar i det omfang, der er tegnet forsikring.
Kapitel 6 sammenfatter udvalgets overvejelser og indeholder udvalgets indstilling. Udvalget kan ikke anbefale, at bestemmelserne i mark- og vejfredsloven ophæves. Der er kun mulighed for eventuelt at overføre kapitel I til anden nuværende eller kommende lovgivning, herunder Fødevareministeriets forslag til ny lov om hold af dyr, og udvalget finder ikke en sådan overførsel hensigtsmæssig. Udvalget finder, at der kun er behov for enkelte mindre justeringer som følge af samfundsudviklingen. Udvalget indstiller derfor, at der ikke på nuværende tidspunkt sker ændring af mark- og vejfredsloven.