Vejledning om enkeltbetaling
Bilag C. God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)
| Dette bilag beskriver, hvad det betyder at holde landbrugsarealer i god landbrugs- og miljømæssig stand. Det gælder i Danmark for landbrugsarealer, der ikke dyrkes, braklagte arealer og permanente græsarealer. Det betyder bl.a., at der på disse arealer ikke må gødes og sprøjtes, og at arealerne skal holdes plantedækket og fri for opvækst af træer og buske. GLM-reglerne skal overholdes hele kalenderåret. |
Der er i Danmark fastlagt GLM–regler for:
- Landbrugsarealer, der ikke dyrkes (udyrkede landbrugsarealer)
- Braklagte arealer
- Permanente græsarealer
For braklagte arealer og arealer, der ikke dyrkes (udyrkede landbrugsarealer), skal du bl.a.:
- holde arealerne plantedækket
- slå arealerne mindst en gang hvert andet år i juli eller august
- holde arealerne fri for opvækst af træer og buske
- ikke gøde, sprøjte eller kunstvande
For permanente græsarealer skal du bl.a.:
- slå eller få afgræsset arealerne mindst én gang hvert andet år i juli eller august
I 2008 betragtes arealer, som er udyrkede, og som du anvender til at udnytte udtagningsrettigheder, som udyrkede arealer. Dette gælder dog ikke, hvis arealerne er under 0,1 ha eller under 10 m brede, se mere i afsnit B.2. Sådanne arealer betegnes som braklagte arealer i 2008. Dette har betydning, da der er enkelte GLM-regler, der kun gælder for braklagte arealer, bl.a. anvendelsen af frøblandinger nævnt i afsnit C.1.
C.1 Plantedække på braklagte og udyrkede landbrugsarealer
Der skal være plantedække på braklagte og udyrkede arealer. Plantedækket på braklagte og udyrkede landbrugsarealer, skal være etableret senest 14 dage efter høst, og ikke senere end den 1. oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal du etablere plantedækket snarest muligt, dvs. om muligt senest 14 dage efter høst, men ikke senere end den 31. maj året efter.
På udyrkede landbrugsarealer skal plantedækket opretholdes indtil dyrkning genoptages.
Plantedækket kan bestå af:
- græs eller andet grøntfoder i renbestand og blandinger
- fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsårs landbrugsafgrøder
- andre frø eller frøblandinger som er omfattet af nedenstående regler for etablering af plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter
- olieræddiker - på braklagte arealer dog kun efter roer
Ved etablering af plantedække skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet, må ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren.
Etablering ved græs eller andet grøntfoder
Græs eller andet grøntfoder (herunder lucerne og kløver) udsået i renbestand eller i blandinger kan anvendes som plantedække.
Plantedækket må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder også, hvis du etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark.
Etablering ved spildfrø
Plantedække af fremspirede spildfrø fra en landbrugsafgrøde kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, f.eks. en kornafgrøde dyrket til modenhed. Du kan ikke bruge en afgrøde, der ikke giver frøspild, f.eks. roer, helsæd eller majs.
Etablering ved frøblandinger på udyrkede landbrugsarealer
Der kan på udyrkede landbrugsarealer udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at vinterfaste plantearter skal indgå med mindst 66 % af frøene i frøblandingen og beregnet i forhold til normale udsædsmængder.
Ved udsåning i renbestand må kun anvendes vinterfaste plantearter.
Etablering ved frøblandinger på braklagte arealer
Der er fastsat særlige regler for frøblandinger, der bruges til at etablere plantedække på braklagte arealer.
Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at hver art ved udsåning må indgå i blandingen med højst 25 % af normal udsædsmængde for den pågældende art. Korn, dog ikke boghvede, må højst indgå i en blanding med 30 kg pr. hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter.
F.eks. kan du så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre plantearter (se nedenstående om vildtstriber). Tabellen nedenfor angiver plantearter og udsædsmængder.
Tabel C.1 Udsædsmængde der normalt anvendes ved etablering af plantedække:
| * |
Kun ved anlæg af 6 meter vildtstriber, se næste side. |
| ** |
Kan anvendes i renbestand, hvor forfrugten er roer i renbestand i 6 meter vildtstriber (se næste side ) og i frøblandinger (se forrige side). |
Genetablering af plantedække
Hvis der er opstået huller i plantedækket på et braklagt areal eller et udyrket landbrugsareal, skal hullerne eftersås inden 1. oktober i det omfang arealet videreføres som enten braklagt areal eller udyrket landbrugsareal i det efterfølgende år.
Hvis der på anden måde er behov for genetablering af plantedækket, kan det foretages i perioden den 1. september til 30. september efter eventuel forudgående jordbehandling og/eller behandling med sprøjtemidler.
Endvidere kan plantedækket genetableres fra 15. april til 31. maj efter eventuel forudgående jordbehandling, men uden anvendelse af pesticider og gødning. Genetablering kan ske efter samme regler som etablering af plantedækket.
C.2 Vildtog bivenlige tiltag på braklagte og udyrkede arealer
Det er tilladt på braklagte og udyrkede landbrugsarealer i perioderne 1. - 30. september og 15. april - 31. maj at iså vildt- og bivenlige arter. Eftersåning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning uden eftersåning er ikke tilladt.
Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (f.eks. i striber).
Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart, f.eks. korn, højst eftersås med 25 % af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for frøblandinger, som anført ovenfor).
Vildtstriber
I perioderne 1. - 30. september og 15. april - 31. maj må der foretages jordbehandling (pløjning, harvning og lignende) med henblik på etablering af vildtstriber. Der må kun foretages jordbehandling i striberne, som tilsås med vildt- og bivenlige plantearter.
Vildtstriber kan bestå af enten 1. eller 2:
| 1. |
Plantearter, der normalt ikke anvendes til normal landbrugsproduktion (som f.eks. fodermarvkål, hjulkrone, honningurt, olieræddike og andre vildt- og bivenlige plantearter, men ikke stauderug) kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde. Denne type vildtstriber må højst være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10 % af den enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe. Plantedækket i den øvrige del af marken må ikke ødelægges. |
| 2. |
Plantearter, der normalt anvendes i landbrugsproduktion, som f.eks. majs, roer eller ærter, skal udsås i frøblandinger efter reglerne nævnt i C.1. Vildtstriber kan etableres både forår og efterår. Ved etablering om efteråret skal der anvendes vinterfaste plantearter. |
Jordskokker
Jordskokker skal etableres i rækker med en afstand på mindst 2 meter eller i dobbeltrækker med en afstand på mindst 4 meter.
Rørgræs
Der kan i blandinger med andre plantearter plantes rørgræs (Phalaris arundinacea).
Vedplanter
Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske).
2 meter striber og insektvolde på alle arealer
Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst 2 meter rundt om det braklagte eller udyrkede areal. Striben må mekanisk holdes plantefri. Plantedække kan ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier samt beskyttede fortidsminder (f.eks. gravhøje).
Der kan hele året etableres insektvolde på braklagte og udyrkede landbrugsarealer. Insektvoldene må ikke være højere, end de kan pløjes væk igen.
Slåning kan undlades på vildstriber og insektvolde, dog skal vedplanter holdes nede, se endvidere reglerne i afsnit C.3.
De ovenfor nævnte 2 meters barjordsstriber og insektvolde kan etableres på alle typer af støtteberettigede arealer. På dyrkede arealer kan der også være 2 meters striber med anden afgrøde (dog kun støtteberettigede plantearter) end hovedafgrøden. Dette kunne f.eks. være en 2 meters stribe med græs rundt om afgrøden. Sådanne striber og insektvolde betragtes som en del af marken med hovedafgrøden.
C.3 Slåning af plantedække på braklagte og udyrkede arealer
Braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal vedligeholdes ved slåning mindst én gang hvert andet år i juli eller august. Desuden skal arealet holdes fri for opvækst af træer og buske. Hvis du har slået arealet i 2006, men ikke i 2007, skal du slå det i 2008.
Plantedækket må ikke slås i perioden fra 1. maj til 30. juni, undtagen i følgende tilfælde:
- Hvis der er fare for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal da slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler
- Hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige ukrudtsarter, som f.eks. kæmpebjørneklo og vårbrandbæger
- Hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum
Slåning kan derudover undlades på vildstriber og insektvolde, dog skal vedplanter holdes nede.
Når du slår plantedækket, bør du af hensyn til vildtet begynde på midten af arealet.
C.4 Mekanisk jordbehandling
Braklagte og udyrkede arealer må ikke anvendes, så plantedækket fjernes eller ødelægges.
På arealer, hvor braklægning ophører den 31. august, må mekanisk jordbehandling først påbegyndes den 20. oktober. Dog kan et braklagt areal jordbehandles, tilsås og gødskes, men ikke sprøjtes, fra den 15. juli, hvis du sår en overvintrende afgrøde i efteråret, til høst det følgende år (herunder græs til efterfølgende afgræsning eller slæt).
Et udyrket areal kan både jordbehandles, tilsås, gødskes og sprøjtes fra den 15. juli, hvis du sår en støtteberettiget afgrøde i efteråret, til høst det følgende år (herunder græs til efterfølgende afgræsning eller slæt).
Efterafgrøder kan ikke betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder kan, efter reglerne for braklægning, først etableres på braklagte marker efter den 20. oktober og kan derfor ikke opfylde reglerne for lovpligtige efterafgrøder (6 %- eller 10 %-efterafgrøder).
Du må på braklagte og udyrkede arealer gerne dræne, planere og tilføre jord, sand og grus eller egentlige jordforbedringsmidler som f.eks. kalk. Plantedækket skal genetableres, så snart arbejdet med tilførslen er afsluttet.
C.5 Braklagte og udyrkede landbrugsarealer må ikke sprøjtes, gødes eller kunstvandes
På braklagte arealer og udyrkede landbrugsarealer må du ikke:
- anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. Du må dog anvende selektive midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo og selektive midler til bekæmpelse af flyvehavre under forudsætning af, at det
- øvrige plantedække ikke beskadigestilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost kunstvande
På braklagte arealer gælder dette fra 1. oktober forud for ansøgningsåret til 31. august i ansøgningsåret. På landbrugsarealer, der ikke dyrkes, gælder reglerne hele året. På landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan der dog anvendes plantebeskyttelsesmidler fra 15. juli forud for etablering af en afgrøde til næste vækstsæson.
Gødning inficeret med smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser
Den lokale fødevareregion kan godkende, at der i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner udbringes gødning på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Nærmere oplysning fås hos din lokale fødevareregion.
C.6 Permanente græsarealer
Permanente græsarealer skal holdes plantedækket. Læs i afsnit A.2 om definitionen på permanente græsarealer.
Et permanent græsareal skal slås mindst én gang hvert andet år i juli eller august. Hvis arealet er slået i 2006, men ikke er slået i 2007, skal det slås i 2008. Slåningen kan for permanente græsarealers vedkommende erstattes af afgræsning.
Andelen af permanente græsarealer skal opretholdes
Forholdet mellem permanente græsarealer og det totale landbrugsareal i Danmark, må ikke falde med mere end 10 %, sammenlignet med forholdet mellem permanent græs i 2003 og landbrugsarealet i 2005. Forholdet mellem permanente græsarealer og landbrugsarealet skal beregnes hvert år på basis af landbrugernes arealangivelser i ansøgningen om enkeltbetaling. Arealer med græs i 5 år eller mere, er permanente græsarealer. Det gælder også selvom arealet har været pløjet og straks igen udlagt med græs i perioden i løbet af perioden på 5 år.
Arealer der, som følge af et tilsagn om tilskud om miljø- og økologiordning, henligger som permanente græsarealer, indgår ligeledes i opgørelsen over permanente græsarealer, også selvom de har fået tildelt almindelige betalingsrettigheder som græs i omdrift, jf. bilag D.
Fald på mere end 5 % i andelen af permanente græsarealer
Falder andelen med permanente græsarealer mere end 5 %, vil FødevareErhverv med henblik på at modvirke yderligere fald kræve, at de landbrugere, der modtager støtte, skal søge tilladelse til at inddrage permanente græsarealer i omdriften. En tilladelse vil evt. være betinget af, at et tilsvarende areal udlægges med permanent græs.
Fald på mere end 10 % i andelen af permanente græsarealer
Falder andelen med permanente græsarealer mere end 10 %, vil landbrugere, der modtager støtte, og som råder over arealer, der er blevet inddraget til anden anvendelse, blive pålagt helt eller delvis at genetablere de permanente græsarealer, der er blevet inddraget. Alternativt kan landbrugerne blive pålagt at udlægge tilsvarende arealer som permanente græsarealer.
Forpligtelsen til genetablering af permanente græsarealer vedrører de arealer, der er overgået til anden anvendelse inden for de seneste 24 måneder forud for datoen for indgivelse af ansøgning om støtte.
Landbrugerne skal genomlægge en procentdel af det tidligere inddragne areal til permanente græsarealer eller udlægge et tilsvarende areal som permanente græsarealer.
Efter et pålæg om retablering af permanente græsarealer, vil arealer blive betragtet som permanente græsarealer, allerede fra datoen for genomlægningen eller udlægningen som permanente græsarealer. Det betyder, at det pågældende græsareal vil være underlagt reglerne om tilladelse til ompløjning samt reglerne om genetablering allerede fra det første år, uanset at det kun har været dyrket i et år eller mere med græs. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i 5 på hinanden følgende år fra tidspunktet for omlægningen.
Hvis det permanente græsareal, der er inddraget i omdriften, er blevet solgt/overdraget efter omlægningen, skal forpligtelsen til udlægning af et tilsvarende areal som permanent græs kun gælde, hvis salget/overdragelsen fandt sted efter den 7. maj 2004.
Reglerne om, at der under visse omstændigheder skal tilladelse til at inddrage permanente græsarealer i omdriften, og kravet om at genetablere permanente græsarealer, omfatter ikke arealer, der som følge af et tilsagn til miljø- eller økologiordninger henligger som permanente græsarealer. Se nærmere i bilag D.
| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |
Denne side er kapitel 12 af 19 til publikationen "Vejledning om enkeltbetaling".
Version nr. 1 af 16-09-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/9036/index.htm
© 2008