Vejledning om enkeltbetaling
Bilag B. Udtagning
| B.1 | Udtagning af jord |
| B.2 | Braklægning |
| B.3 | Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer |
| B.4 | Særlige ordninger for udtagne arealer |
| I dette bilag beskrives reglerne for at udnytte udtagningsrettigheder. I 2008 har du ikke pligt til at udtage jord for at udnytte dine udtagningsrettigheder. Der gælder dog stadig en række regler for udnyttelsen af udtagningsrettigheder. |
B.1 Udtagning af jord
I 2008 har landbrugere, som råder over udtagningsrettigheder, ikke pligt til at tage et tilsvarende landbrugsareal ud af produktionen. Du kan derfor i 2008 modtage enkeltbetaling på grundlag af udtagningsrettigheder udnyttet på både dyrkede og udyrkede arealer. Denne regelændring gælder kun i 2008. Hvad der videre skal ske afgøres først i EU i løbet af 2008.
| Du skal stadig anmelde de marker, hvor du vil anvende udtagningsrettigheder i kolonne 7 side 3 i fællesskemaet. Læs mere i ”Vejledning om fællesskema 2008”. |
Arealer, som anvendes til at udnytte udtagningsrettigheder i 2008
Det har betydning i forhold til GLM-kravene i bilag C og i forhold til anvendelse af plantemateriale, hvordan det areal der udnyttes med udtagningsrettigheder defineres.
Arealer udnyttet med udtagningsrettigheder:
- der er dyrket, betragtes ikke som udtagne arealer.
- over 0,10 ha og over 10 m brede, der ikke er dyrket, betragtes som udyrkede arealer (se bilag A.2) og ikke som udtagne arealer
- under 0,10 ha på mindst 0,05 ha og mindst 5 meter brede, betragtes som udtagne arealer. Det samme gælder arealer som er under 10 m brede. Læs mere i afsnit B.2 om regler for braklægning.
Vær opmærksom på, at GLM-kravene gælder for vedligeholdelse af udyrkede og braklagte arealer, læs mere i bilag C.
Mange regler gælder stadig
En lang række regler gælder stadig, når du vil udnytte udtagningsrettigheder.
Det er bl.a. stadig kun udtagningsrettigheder, du kan udnytte på arealer med:
- Et tilsagn fra Skov- og Naturstyrelsen om tilskud til skovrejsning, hvis der er søgt om tilsagn efter den 28. juni 1995. Udtagningsrettigheder kan dog ikke udnyttes på arealer med skovrejsning i neutralområder, hvis tilsagnet er givet efter 1. januar 2007
- Et tilsagn om tilskud til miljøordninger med udtagningsforpligtigelse på arealerne, hvis der er søgt om tilsagn efter 28. juni 1995
- Flerårige nonfood afgrøder
- Et areal under 0,3 ha, som ikke er varigt afgrænset.
Læs mere herunder i afsnit B.2, B.3 og B.4.
Udtagningsrettigheder kan fortsat ikke udnyttes på arealer, uanset om de dyrkes eller ej, der 21. april 2003 blev brugt til følgende formål:
- Permanent græs
- Permanente afgrøder, fx æbletræer, juletræer og skov, bortset fra de skovrejsningsarealer, som er nævnt ovenfor
- Ikke-landbrugsmæssige formål, fx grusgravning
Det gælder endvidere stadig, at alle udtagningsrettigheder skal anvendes før de øvrige betalingsrettigheder. Dette har dog kun betydning, hvis du har flere betalingsrettigheder, end det anmeldte antal støtteberettigede hektar.
Ombytning af arealer til udtagning
Under særlige omstændigheder kan du søge om tilladelse til at anvende udtagningsrettigheder på landbrugsarealer, der ellers ikke kan anvendes til udtagning. Det kan f.eks. dreje sig om landbrugsarealer, der var med permanent græs eller andre permanente afgrøder 21. april 2003. Du kan søge om denne tilladelse, hvis:
- bedriftens struktur eller støtteberettigede areal ændres pga. offentligt omstruktureringsprogram
- det hidtil støtteberettiget areal ikke længere kan udtages som følge af offentlige foranstaltninger, og anvendelse af et nyt areal til udtagning sker for at du kan fortsætte din normale landbrugsmæssige drift, eller
- du som følge af miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold ønsker at ombytte arealer, der kan udtages, med arealer der ikke kan udtages
Du kan kun opnå tilladelsen, hvis du anviser et andet areal, der hidtil har kunnet udtages. Dette areal kan efter ombytningen ikke længere danne grundlag for udbetaling af enkeltbetaling på grundlag af udtagningsrettigheder. Det nye areal, der ønskes anvendt til udtagning, må desuden ikke være større end det areal, som efter ombytningen ikke længere danner grundlag for udbetaling.
Fristen for at søge om ombytning af arealer til udtagning er 1. januar i det støtteår, hvor ombytningen skal gælde. Ansøgningen skal bl.a. indeholde en redegørelse for årsagen til ombytningen, samt markkort med angivelse af de berørte markers areal angivet i hektar med 2 decimaler.
B.2 Braklægning
Reglerne om braklægning, som er beskrevet i dette afsnit, gælder kun for en række mindre arealer. I praksis er det kun udtagne arealer på under 0,10 ha og på mindst 0,05 ha, som betragtes som braklagte i 2008. Sådanne arealer skal være mindst 5 meter brede. Det samme gælder arealer over 0,10 ha, som er under 10 meter brede. Øvrige arealer over 0,10 ha, der ikke dyrkes, og som du udnytter udtagningsrettigheder på, betragtes som udyrkede arealer i 2008. Udyrkede arealer skal vedligeholdes ifølge GLM-reglerne, læs mere i bilag C.
Størrelse på braklagte arealer
Braklagte arealer i 2008 er som nævnt mindre end 0,10 ha. Et braklagt areal skal være mindst 5 meter bredt i over halvdelen af længden og udgøre mindst 0,05 hektar. Dette betyder, at braklagte arealer i 2008 hovedsageligt er det samme som braklagte randzoner.
I randzoner langs søer, åbne vandløb, kystlinjer og beskyttede fortidsminder (f.eks. gravhøje), kan du braklægge arealer med en bredde på mindst 5 meter og en størrelse på mindst 0,05 hektar. Hvis de 2 meter dyrkningsfrie bræmmer var med permanent græs i 2003, kan de ikke medregnes i 5 meterrandzonen, medmindre arealet er omfattet af tilsagn til miljøordninger med udtagningsforpligtelse, f.eks. braklagte randzoner.
Kravet om en bredde på 5 meter gælder hele arealet. Der må ikke være dyrkede arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. Der må heller ikke være mere end én række træer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet.
Vedligeholdelse af braklagte arealer.
Braklagte arealer skal også vedligeholdes ifølge GLM-reglerne, jævnfør bilag C. Dette betyder, at arealet skal slås mindst en gang hvert andet år i juli eller august. Hvis arealet er slået i 2006, men ikke er slået i 2007, skal det slås i 2008.
Anvendelse af plantemateriale
Afslået plantemateriale fra braklagte arealer fremvokset i udtagningsperioden må hverken fjernes fra arealet, presses i baller eller anvendes som fodermateriale.
Anvendelse af plantedække ved braklægning
| Det er kun den landbruger, som har medtaget arealet i sin støtteansøgning det pågældende år, der kan anvende plantedækket fra udtagningsperiodens ophør frem til den 15. januar. |
Plantedække, der er fremvokset efter udtagningsperiodens ophør den 1. september, må i tiden indtil den 15. januar kun anvendes inden for din egen bedrift til f.eks. foder i form af afgræsning eller slæt. Dette gælder også, selvom en eventuel forpagtning af arealet er ophørt, eller arealet er afhændet inden den 15. januar.
Det er en betingelse, at det plantedække, der er fremvokset i udtagningsperioden, bliver slået efter den 1. august og mindst 14 dage før anvendelsen af det nye plantedække påbegyndes. Det nye plantedække må ikke sælges eller anvendes til en anden producents husdyr.
Bemærk, at der er mulighed for at anvende plantedækket efter de særlige regler for levering af plantedække til løntørring efter udtagningsperiodens ophør den 31. august. Læs mere i vejledningerne om tørret foder på http://www.ferv.fvm.dk.
Arealer, der ikke kan braklægges
Et areal, der pr. 15. januar i ansøgningsåret ikke opfylder betingelserne for braklægning, kan ikke anvendes som braklagt areal i ansøgningsåret.
Eksempler på arealer, som ikke kan anvendes til udtagning som braklagte arealer, er:
- arealer, der permanent eller i en stor del af året står under vand, så normalt plantedække ikke kan opretholdes
- arealer, der pr. 15. januar i ansøgningsåret er tilsået med en vinterafgrøde, herunder også marker, der først konstateres at være udvintret efter denne dato
- arealer, der er tilsået med kontraktpligtige nonfood afgrøder pr. 15. januar i ansøgningsåret, og hvor der ikke er indgået en gyldig kontrakt senest ved ansøgningsfristen i ansøgningsåret
Hvis du etablerer et læhegn på en del af et areal, som du udtager under støtteordningen, kan du ikke medregne den del af arealet, hvor læplantningen foretages.
B.3 Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer
Du kan stadig dyrke nonfood afgrøder på arealer, hvor du udnytter udtagningsrettigheder og dermed modtage enkeltbetaling på grundlag af udtagningsrettigheder. På disse arealer kan du dyrke non-food afgrøder med eller uden kontraktpligt.
Du kan i 2008 fortsat kun udnytte udtagningsrettigheder på arealer, hvor der dyrkes nonfood afgrøder, som ellers ikke ville være støtteberettigede ved udnyttelse af almindelige betalingsrettigheder. Det gælder fx flerårige nonfood afgrøder, dvs. – typisk lavskov og pil, som ikke er omfattet af kravet om kontrakt, men også andre afgrøder, som fx stauder, som er omfattet af kontraktpligt.
Hvis afgrøden er støtteberettiget under enkeltbetalingsordningen ved udnyttelse af almindelige betalingsrettigheder, skal du ikke indgå en nonfood kontrakt, da afgrøder i 2008 også vil være støtteberettiget ved udnyttelse af udtagningsrettigheder. Dette betyder, at du ikke skal indgå en nonfood kontrakt ved dyrkning af raps.
Afgrøder uden kontraktpligt
Du kan dyrke en række afgrøder, som ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer, uden at indgå en kontrakt. Blandt disse afgrøder kan nævnes lavskov med en omdriftstid på højst 10 år. I ansøgningen om støtte skal du oplyse slutanvendelsen af afgrøden.
Vejledninger om non-food kan hentes på FødevareErhvervs hjemmeside http://www.ferv.fvm.dk
B.4 Arealer med skovrejsning og tilsagn om tilskud til miljøordninger
Skovrejsning
Du kan stadig anvende udtagningsrettigheder på arealer, hvor du har tilsagn om tilskud til skovrejsning på landbrugsjord fra Skov- og Naturstyrelsen. Det er en betingelse, at du har søgt om støtte til skovrejsning på arealet efter den 28. juni 1995.
Det er endvidere en betingelse, at du er landbruger. Det betyder, at hvis hele landbrugsarealet anvendes til skovrejsning, så kan du ikke modtage enkeltbetaling ved at anvende udtagningsrettigheder. Skov er ikke en landbrugsafgrøde og skovdyrkning er ikke en landbrugsaktivitet. Produktion af juletræer og pyntegrønt, der danner grundlag for omsætning, betragtes som en landbrugsaktivitet. Læs mere om at være aktiv landbruger i afsnit 4.2.
Du skal anmelde den afgrøde, der findes på arealet på ansøgningstidspunktet, men huske at indsende en rettelse til ansøgningen om enkeltbetaling, hvis du senere tilplanter arealet med skov. Hvis et landbrugsareal i ansøgningen om enkeltbetaling er anmeldt med almindelige betalingsrettigheder, kan du ikke plante skov og samtidig modtage enkeltbetaling i det pågældende kalenderår. Kun hvis arealet er anmeldt med udtagningsrettigheder, kan du plante skov i løbet af kalenderåret og modtage enkeltbetaling
Vælger du at bruge udtagningsrettigheder på arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning, bliver der ikke udbetalt indkomstkompensation. Hvis arealet er bortforpagtet, og forpagteren opnår støtte fra enkeltbetalingsordningen, vil ejeren ikke modtage indkomstkompensation fra Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen vil tilbageholde hele skovprojektets indkomstkompensation, selvom kun en del af projektet indgår som grundlag for udbetaling af støtte baseret på udtagningsrettigheder.
Som noget nyt kan udtagningsrettighederne ikke anvendes til udbetaling af enkeltbetaling på arealer med skovrejsning i neutralområder, hvis tilsagnet om støtte til skovrejsning er givet i 2007 eller senere. Arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning i neutralområder givet før 2007, hvor der ikke udbetales indkomstkompensation, vil uden konsekvenser for tilskuddet til skovrejsning kunne indgå som udtaget areal under enkeltbetalingsordningen.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen eller på http://www.skovognatur.dk
Fredskovspligtige arealer
Arealer, hvorpå der er pålagt fredskovspligt, er som hovedregel ikke støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen.
Dette gælder også arealer, der er blevet pålagt fredskovspligt, og som f.eks. er ryddet for træer med henblik på at etablere lysåbninger, arealer som aldrig er tilplantet, samt andre åbne skovarealer. Læs dog mere om undtagelsen for marker i fredsskov i afsnit A.4.
Miljøordninger med udtagningsforpligtigelse
Læs nærmere i bilag D.
Udtagning med garantibetaling
Med enkeltbetalingsordningens indførsel ophørte grundlaget for aftalerne om garantibetaling. For de eksisterende aftaler er der fortsat en forpligtelse overfor dig som landbruger til at yde det garanterede beløb. Derimod har du ikke længere nogen forpligtelse til at braklægge det pågældende areal.
I de tilfælde hvor du meddeler FødevareErhverv, at du ikke ønsker at fortsætte en aftale, opkræves der ikke gebyr. Garantibetalingen kan ikke overdrages til andre producenter.
| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |
Denne side er kapitel 11 af 19 til publikationen "Vejledning om enkeltbetaling".
Version nr. 1 af 16-09-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/9036/index.htm
© 2008