Vejledning om enkeltbetaling
Bilag A. Støtteberettigede arealer
| Dette bilag uddyber betingelserne for, hvilke arealer der kan give dig et grundlag for udbetaling af enkeltbetaling. Det angiver også, hvilke arealer, der ikke er støtteberettigede. For at få enkeltbetaling skal du råde over støtteberettigede landbrugsarealer og arealerne skal være støtteberettigede hele året. |
A.1 Generelle regler for støtteberettigede arealer
Generelt er både dyrkede og udyrkede marker, braklagte arealer og permanente græsarealer støtteberettigede. Fra 2008 er arealer med permanente frugt- og grønt afgrøder samt planteskolearealer også blevet støtteberettigede. Nedenfor samt i ”Vejledningen til Fællesskema 2008” kan du i bilag 1 om afgrødekoder læse mere om hvilke afgrøder, der er støtteberettigede.
Kun arealer, hvor hovedformålet er landbrug, kan anvendes som støtteberettigede arealer. Arealet skal være støtteberettiget hele året.
Adskillelse mellem marker er ophævet
Kravet om fysisk adskillelse af marker er ophævet.
Dette gælder dog ikke for en mark, som dyrkes med støtte til energiafgrøder, hvor der ikke er fastsat et repræsentativt udbytte, og som tilstøder marker med samme afgrøder. Disse skal stadig være tydeligt adskilt.
En fysisk adskillelse skal være tydelig og må ikke kunne flyttes i dyrkningssæsonen. Der må ikke være tvivl om markernes grænser. Adskillelsen kan f.eks. ske ved at pløje, fræse eller sprøjte en tydelig stribe, der klart markerer grænsen mellem to marker. Kørespor og trådhegn godkendes ikke som fysisk adskillelse.
Da reglerne omkring fysisk adskillelse er ophævet, må der ikke længere etableres fysisk adskillelse i marker med tilsagn til miljøordningerne.
Dyrkbare arealer
Et støtteberettiget areal skal være dyrkbart. I ansøgningen om enkeltbetaling skal du angive hver marks samlede dyrkbare areal.
Dyrkbare arealer skal under normale vejrforhold være egnet til mekanisk jordbehandling og høst i perioden 15. maj til 15. september (4 måneder). For permanente græsarealer gælder dog, at arealerne skal kunne afgræsses eller slås i perioden 1. juni til 31. august (3 måneder).
Skel, læhegn, vandhuller, oplagspladser, veje og andre ikke dyrkbare arealer kan ikke medregnes til det dyrkbare areal. Det er dog tilladt på udyrkede landbrugsarealer midlertidigt at opbevare halm, roer, kartofler og lignende.
Opmåling af arealer
Markblokarealet skal i princippet være det samme som det støtteberettigede areal under enkeltbetalingsordningen og under miljø- og økologiordningerne. Hvis der er ikke-støtteberettigede arealer i en markblok, skal markblokken ændres. Som ansøger er det dit ansvar at anmelde det korrekte areal og at indsende anmodning om rettelse af forkerte markblokke.
Det er det vandrette areal/ projektion, der skal angives i ansøgningen om enkeltbetaling. For svagt kuperede marker har forskellen mellem det vandrette og det kuperede areal normalt ingen betydning.
Hvis du ikke kender dine arealers størrelse, kan du anvende forskellige typer af måleudstyr til opmåling. Oplysninger om de enkelte opmålingsmetoder finder du på http://www.dffe.dk. Det er alene dit ansvar, at det anmeldte areal er korrekt opmålt.
A.2 Støtteberettigede arealer
Støtteberettigede landbrugsarealer er marker, der er drevet landbrugsmæssigt, gartnerier samt frugtplantager med støtteberettigede arter. Dertil hører også enge og marskområder, der udnyttes landbrugsmæssigt. Arealer med permanente afgrøder (bortset fra permanente frugt- og grøntafgrøder, og planteskolearealer), skov eller arealer, som anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål, er ikke støtteberettigede. Arealet skal være anvendt til landbrugsmæssige formål hele året.
Der er ikke krav om høst af afgrøder på de arealer, hvor der søges om enkeltbetaling, bortset fra arealer med kontraktpligtige nonfood afgrøder, energiafgrøder og kartofler til stivelsesproduktion.
Støtteberettigede marker skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar. Du kan søge om støtte for mindre arealer, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, vandløb eller naboskel, således at arealet ikke kan lægges sammen med andre arealer. Du kan endvidere dyrke flere støtteberettigede afgrøder på samme mark. Den mindste størrelse for udtagne arealer er 0,10 hektar dog 0,05 hektar for brak i randzonen. Se nærmere i bilag B.
|
AREALER, DER ER STØTTEBERETTIGEDE:
|
Lavskov med en omdriftstid på højst 10 år og hamp er også støtteberettigede under særlige betingelser.
Dyrkede arealer
Dyrkede arealer skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Du kan dyrke alle former for almindelige landbrugsafgrøder herunder permanente frugt- og grøntafgrøder samt planteskolekulturer på støtteberettigede arealer. Se mere afsnit A.3.
Dyrkede arealer kan altid anvendes til landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende. Opbevaringen må ikke strække sig over mere end et år.
Dyrkede arealer skal under normale vejrforhold være sået eller tilplantet senest 31. maj i ansøgningsåret. For grøntsager, som traditionelt bliver sået eller tilplantet sent, er fristen den 30. juni. Kålafgrøder, porre, salat, bladselleri, gulerødder, bønner, knoldfennikel og radiser kan dog sås eller plantes senest den 15. august. Hvis arealerne først bliver sået eller tilplantet senere, så vil de blive betragtet som landbrugsarealer, som ikke dyrkes, og arealerne skal derfor opfylde reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bilag C.
Udtagne arealer
Reglerne om udtagne arealer er beskrevet i bilag B. Reglerne om tilskud til miljøordninger herunder Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) og udtagne arealer er beskrevet i bilag D om enkeltbetaling og MVJ.
Udyrkede landbrugsarealer
Udyrkede landbrugsarealer er arealer, hvor der ikke er nogen form for produktion, og som ikke er braklagt. Disse arealer er, i modsætning til naturarealer, støtteberettigede på linje med dyrkede arealer.
Udyrkede landbrugsarealer skal også under normale vejrforhold være dyrkbare. De er dyrkbare, hvis de er egnede til mekanisk jordbehandling eller høst fra 15. maj til 15. september. Se under afsnit A.4, hvornår et areal ikke er støtteberettiget.
Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan altid anvendes til landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende. Opbevaringen må ikke strække sig over mere end et år.
Du skal være opmærksom på, at arealer med et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder i mere end 5 år, efterfølgende vil blive til permanente græsarealer.
Reglerne for GLM (læs nærmere i bilag C) skal overholdes på arealet. Manglende overholdelse kan medføre nedsættelse eller bortfald af støtten.
Læs mere om tilladte og ikke-tilladte aktiviteter i afsnit A.5.
Permanente græsarealer
Landbrugsarealer med permanent græs er støtteberettigede.
|
Ved permanent græs forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som har ligget med græs eller andet grøntfoder i mindst 5 år. Ved græs eller andet grøntfoder forstås alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge. |
Arealer, der anmeldes som permanent græs, skal hele året have et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder, dvs. græs, kløver og andre bælgplanter samt urteagtige plantearter, som naturligt indgår i foderet til drøvtyggere og heste. Det betyder, at de områder eller dele af marken, som har et plantedække, der består af mere end 50 % andre plantearter end græs eller andet grøntfoder, ikke er støtteberettiget (bedømt ud fra en gennemsnits betragtning i de pågældende dele af marken). Der kan således ikke ydes støtte for arealer, der overvejende er dækket af andre plantearter som:
- Vådbundsplanter (f.eks. lysesiv, kogleaks, dunhammer, tagrør og sødgræs)
- Stive græsarter (f.eks. marehalm, stiv kvik, hjælme og elefantgræs)
- Vedplanter (f.eks. træer, buske, lyng, gyvel, brombær og revling)
- Aggressive plantearter (f.eks. brændenælder, tidsler og flyvehavre)
- Giftige plantearter (f.eks. vårbrandbæger og kæmpebjørneklo)
- Andre arter, som ikke er græs eller andet grøntfoder (f.eks. dueurt, gederams, mjødurt, vild kørvel og rød hestehov/tordenskræppe).
Hvis en mark består af områder (se figur A.1) med varierende græsindhold i plantedækket, skal græsprocenten fastlægges for hver del af marken. Dele af marken med en græsprocent på over 50 godkendes i deres helhed, mens dele af marken med en græsprocent på 50 eller derunder underkendes i deres helhed (se figur A.2). De dele af marken, som kan medregnes, skal hver for sig udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha.
Ved vurderingen af et område med en lav græsprocent kan sammenhængende dele af arealet, som udgør mindre end 500 kvadratmeter indgå i den samlede vurdering af området uanset græsprocent
Støtteberettigede arealer skal også holdes fri for træer, træstubbe og buske. Der må dog pr. hektar være op til 50 enkeltstående træer, træstubbe eller buske.
Hvis arealet under fritstående træer er græsbevokset, kan arealet medregnes, men klynger af træer (inklusiv træstubbe) og buske skal fratrækkes ved arealopgørelsen. Ved klynger forstås i denne forbindelse arealer med mere end to træer, to træstubbe eller to buske pr. 100 kvadratmeter. Dele af marken med mere end 50 træer pr. ha er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs.
Permanente græsarealer skal endvidere være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt i perioden 1. juni til 31. august.
Arealer med permanent græs skal overholde reglerne om GLM. Dette betyder, at permanente græsarealer skal slås mindst én gang hvert andet år i juli eller august. Arealer der er slået i 2006, men ikke er slået i 2007, skal slås i 2008. Slåning kan for permanente græsarealers vedkommende erstattes af afgræsning. Dette er minimumskrav, der skal overholdes. Hvis du ikke kan overholde bestemmelserne om sammensætningen af plantedækket, kan dette evt. løses ved hyppigere slåning af arealet. Læs nærmere om GLM i bilag C.6.
|
Eksempel Landmand A har en eng på 5 ha med permanent græs i en ådal. Engen afgræsses af kreaturer. Den lavest beliggende del af engen ned mod åen er tæt bevokset med lysesiv og tagrør, som derefter gradvis afløses af græsmarkplanter. På de første 20 m (0,5 ha) består plantedækket udelukkende (mere end 95 pct.) af lysesiv og tagrør. På den resterende del af arealet består den overvejende del af plantedækket samlet set af græs eller andet grøntfoder. Spredt over engen er der en vis forekomst af lysesiv og tidsler, men græs og andet grøntfoder er dominerende og udgør mere end 50 pct. af plantedækket. Ved ansøgning om enkeltbetaling søger A ikke om støtte for de 0,5 ha af arealet, hvor mere end 95 pct. af plantedækket består af lysesiv og tagrør. Engen anmeldes derfor med 4,5 ha permanent græs. De 0,5 ha med lysesiv og tagrør anføres med afgrødekode 902 (naturlignende arealer) i kolonnen for ikke-støtteberettigede arealer. |
Du skal være opmærksom på, at det er dit ansvar at anmelde dine marker, herunder permanente græsarealer, korrekt i ansøgning om enkeltbetalingen. Du skal derfor selv foretage evt. fradrag for arealer eller dele af arealer, der ikke opfylder betingelserne for støtte. Hvis det ved kontrol konstateres, at det areal, du søger støtte til, ikke opfylder betingelserne, vil der blive foretaget fradrag i det støtteberettigede areal. Dette vil blive betragtet som en arealafvigelse, der som ovenfor nævnt kan medføre sanktion i form af nedsættelse eller bortfald af støtten. Læs mere om kontrol og sanktion i bilag F.
Arealer med lavskov, elefantgræs og rørgræs
Arealer med lavskov (stævningsskov), elefantgræs og rørgræs er kun berettiget til enkeltbetaling, hvis:
- der rettidigt er indgået en kontrakt i overensstemmelse med reglerne for energiafgrøder, eller
- arealet er anmeldt som non-food produktion på udtagne arealer
Der kan undtagelsesvis udbetales støtte til et areal på grundlag af almindelige betalingsrettigheder, hvis arealet blev tilplantet mellem 30. april 2004 og 10. marts 2005. Det samme gælder, hvis du i perioden 30. april 2004 til 10. marts 2005 har forpagtet eller på anden måde erhvervet arealer, der var tilplantet med disse afgrøder før 30. april 2004.
Ved lavskov forstås skovtræer, der kan skyde fra stødet, og som stævnes mindst én gang hvert tiende år. For pil og poppel i renkultur dog mindst en gang hvert tyvende år. I blandede beplantninger kan indgå op til 25 % træarter, som normalt ikke skyder fra stødet. Der skal primært dyrkes skovtræer, som kan skyde fra stødet. Stævning skal foretages på en sådan måde, at der sikres genvækst.
Se nærmere i vejledningerne ”Non-food afgrøder uden kontraktpligt, Vejledning for producenter” samt ”Støtte til energiafgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter”. Du kan finde vejledningerne på http://www.ferv.fvm.dk eller få dem ved henvendelse til FødevareErhverv.
A.3 Støtteberettigede afgrøder: gartneri, frugtavl og planteskoler
Permanente afgrøder.
Du kan fra 2008 få enkeltbetaling til arealer med f.eks. æbler, pærer, blommer og kirsebær.
Arealer med kartofler samt frugt- og grøntafgrøder, herunder som noget nyt fra 2008 også frugtplantager er støtteberettigede, ved anvendelse af almindelige betalingsrettigheder. Læs mere i afsnit 5.4 om tildeling af betalingsrettigheder til permanente frugt- og grøntafgrøder samt planteskolearealer.
Alle arealer med planteskolekulturer inkl. permanente afgrøder og skovplanteskoler (undtagen planteskoler, der drives i skov til dækning af bedriftens eget forbrug) er også støtteberettigede. Arealer med stiklinger o. lign., der anvendes i egen bedrift, er dog ikke støtteberettigede, hvis der er tale om stiklinger af afgrøder, som ikke er støtteberettigede efter udplantning på værestedet. Som eksempel kan nævnes arealer med skovplantekulturer, der anvendes til opformering af egne skovplanter.
Arealer med gartneriafgrøder og planteskolekulturer er støtteberettigede, uanset om de dyrkes på friland, under glas eller anden form for overdækning.
Dyrkning af ærter og bønner som proteinafgrøder
Ærter og bønner dyrket til frisk konsum er ikke støtteberettiget under ordningen for støtte til proteinafgrøder, se kapitel 6.
Arealer med blomster
Et- og toårige arter af blomster, der dyrkes på friland, under glas eller anden overdækning, er støtteberettigede. Stauder, roser m.v. er dog ikke støtteberettigede med mindre det drejer sig om planteskolearealer.
Du kan finde en samlet oversigt over støtteberettigede afgrøder i bilag 1, afgrødekoder i Vejledning til fællesskema 2008.
A.4 Ikke-støtteberettigede arealer
Ikke-støtteberettigede arealer er:
- Arealer med vedplanter (bortset fra frugttræer og planteskolekulturer)
- Arealer med stauder
- Arealer, som anvendes til andre formål end landbrug
- Arealer med mere end 50 træer, buske eller træstubbe pr. ha.
- Vandlidende arealer
Der findes en række grænseområder, især ved overgange mellem græs-, hede- og naturarealer, hvor det kan være svært at fastlægge, om det er et landbrugsareal og dermed et støtteberettiget areal. Det er dit ansvar, at fastlægge om et ansøgt areal er støtteberettiget.
Bemærk at arealerne skal være støtteberettigede hele året for at kunne indgå i din ansøgning om enkeltbetaling.
Arealer med træer
Der kan være op til 50 enkeltstående træer, træstubbe og buske pr. hektar på et støtteberettiget areal. Står der mere end 50 træer, træstubbe og buske pr. hektar spredt ud over arealet, bliver det karakteriseret som naturareal, som ikke er støtteberettiget. Marker, der udelukkende består af sammenhængende skov, krat, buske eller siv mv. godkendes ikke som støtteberettigede.
Eksempler på støtteberettigede og ikke-støtteberettigede arealer En landbruger har et areal med permanent græs på 10 ha. På de 2,5 ha heraf findes 140 stubbe (dvs. ca. 56 stubbe pr. ha). Den resterende del på 7,5 ha består af græs eller andet grøntfoder. De 7,5 ha uden stubbe udgør den støtteberettigede mark, mens de 2,5 ha ikke er støtteberettigede på grund af forekomsten af mere end 50 stubbe og må derfor ikke medregnes til marken. De 2,5 ha skal anmeldes som øvrige arealer, hvortil der ikke søges støtte.
Stauder og permanente afgrøder
Du kan ikke få støtte til arealer med træer og permanente afgrøder under enkeltbetalingsordningen. Permanente afgrøder er kulturer, som kan leve 5 år eller mere, og derfor er f.eks. arealer med stauder ikke støtteberettigede. En undtagelse til dette er frugtbuske, frugttræer, nødder og planteskolekulturer, samt nogle krydderurter jævnfør afsnit A.3.
Når det bliver vurderet, om en afgrøde er permanent, bliver der taget udgangspunkt i, om kulturen normalt kan leve 5 år eller mere. Der bliver ikke taget hensyn til, om kulturen faktisk står på arealet i mindre end 5 år. En kultur, som anvendes til fremstilling af naturmedicin, er også en permanent afgrøde, når den normalt kan leve 5 år eller mere. Dette gælder uanset om den står på arealet mindre end 5 år.
Permanente afgrøder, som anvendes til produktion af frø samt potteplanter og frilandsblomster, som (f.eks. chrysantemum, primula, roser og julestjerner) er ikke støtteberettigede uanset dyrkningsmetode og -cyklus, når kulturerne normalt kan leve 5 år eller mere. Arealerne er dog støtteberettigede, hvis de er planteskolearealer. Et- og toårige arter er altid støtteberettigede, f.eks. Chrysantemum Garland.
Arealer, som anvendes til andre formål end landbrug
Følgende arealer er ikke støtteberettigede landbrugsarealer efter enkeltbetalingsordningen:
- Naturarealer, herunder hedearealer med fx lyng
- Arealer med træer og buske
- Arealer med siv, kogleaks, dunhammer, tagrør, marehalm, hjælme o.l. Spredt forekomst kan dog accepteres
- Arealer, hvor normalt plantedække ikke kan opretholdes, f.eks. på grund af oversvømmelse store dele af året
- Arealer som anvendes til f.eks. parker, dyreparker, festivalpladser, sportspladser, campingpladser, golfbaner, rekreative områder, etablerede spejderlejre, skydebaner, ridebaner, landingsbaner (inkl. sikkerhedszoner) for alle typer af fly, militære øvelsesområder, arealer med fortidsminder eller arealer, der anvendes til andre ikke-landbrugsmæssige formål
- Andre arealer, som har ligget hen uden landbrugsaktivitet i længere tid (5 år eller mere)
- Skov, se dog om skovrejsning i afsnit B.4.
- Åbne naturarealer, der er omfattet af fredskovspligt, se dog herunder
- Veje, befæstede stier, gårdspladser, hegn, haver mv.
Vandlidende arealer er ikke støtteberettigede
Arealer, som der søges støtte til, skal som nævnt fysisk have karakter af dyrkbar landbrugsjord. Arealerne må ikke permanent eller en stor del af året stå under vand eller være meget fugtige. Vådområder med miljøordninger herunder MVJ-aftaler, der anmeldes til udnyttelse af udtagningsrettigheder, er undtaget herfor, jf. bilag D. Marker, som ellers er drænet, men hvor drænet enten er nedlagt eller defekt, er kun støtteberettiget, hvis arealet er så tørt, at det kan udnyttes landbrugsmæssigt.
Under normale vejrforhold skal arealerne som nævnt i afsnit A.1 have en sådan beskaffenhed, at det er muligt at udføre mekanisk jordbehandling og høst i perioden 15. maj til 15. september. For permanente græsarealer gælder dog, at de skal kunne afgræsses eller slås i perioden 1. juni til 31. august. På dyrkede og udyrkede marker, hvor større eller mindre områder er med vand eller sump, må de våde dele ikke medregnes til det støtteberettigede areal.
Fredskovspligtige arealer
Arealer, hvorpå der er pålagt fredskovspligt, er som udgangspunkt ikke berettigede til enkeltbetaling.
Dette gælder f.eks. eksisterende arealer med fredskov, der:
- er ryddet for træer med henblik på at etablere lysåbninger og andre åbne naturarealer, eller
- aldrig har været tilplantet, og som samtidig er pålagt fredskovspligt
Det gælder også for åbne arealer i ny skovtilplantning, fordi de anses som naturarealer og dermed ikke er støtteberettigede.
En undtagelse er dog eksisterende fredskovarealer, hvor det kan dokumenteres, at de traditionelt og gennem lang tid har været anvendt som landbrugsjord. Det er typisk arealer, som har været anmeldt som foderarealer under den hidtidige præmieordning for kvæg eller på anden måde har været anvendt til afgræsning.
Nye fredskovspligtige arealer
For nye fredskovspligtige arealer, som hidtil har været anvendt til landbrugsformål gælder, at de er støtteberettigede så længe arealet fortsat anvendes til landbrugsformål. Kun hvis disse marker stadig anvendes som landbrugsjord, kan de anvendes som støtteberettigede landbrugsarealer. Læs mere om støtteberettigede arealer i afsnit A.2.
Arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning kan dog i visse tilfælde anvendes til at udnytte udtagningsrettigheder. Læs mere i afsnit B.4.
A.5 Tilladte og ikke-tilladte aktiviteter
Landbrugsarealer, hvortil du søger enkeltbetaling, kan kun i begrænset omfang anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål. Anvendelse til andre formål må ikke have en sådan karakter eller om-fang, at arealets primære anvendelse er et andet end landbrug. Desuden må arealet som hovedregel kun anvendes på en måde, der ikke medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Skader på plantedækket efter anvendelse skal straks udbedres.
Tilladte aktiviteter på støtteberettigede arealer
Aktiviteter i forbindelse med kortvarige arrangementer, som ikke overstiger 5 dage pr. år, er tilladt.
Eksempler på tilladte kortvarige arrangementer:
- Militære øvelser
- Opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift
- Til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder, som foregår på landbrugsarealer
- Pløjestævner, traktortræk, udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning, ridearrangementer
- Koncerter, sportsarrangementer, markeder og lignende arrangementer
- Spejderlejre og lignende teltarrangementer
For koncerter, sportsarrangementer, markeder og lignende arrangementer omfatter de fem dage hele den periode, hvor pladsen er åben for publikum. Hvis arrangementet ikke varer længere end det nævnte antal dage, kan arrangementet finde sted uden yderligere godkendelse. Spejderlejre og lignende teltarrangementer kan dog vare op til 9 dage pr. år.
FødevareErhverv kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis godkende længerevarende arrangementer. Følgende længerevarende aktiviteter er tilladte:
- Udlejning til jagt og anden indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder
- Privat ikke-organiseret ridning
- Trampestier
- Arkæologiske udgravninger hvor arealet før og efter bliver anvendt til landbrugsaktivitet
- Udyrkede landbrugsarealer (ikke braklagte arealer), må anvendes til landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende. Opbevaringen må ikke strække sig over mere end et år
Det er ansøgers ansvar, at reglerne om krydsoverensstemmelse til enhver tid er overholdt.
Ikke-tilladte aktiviteter på støtteberettigede arealer
Eksempler på aktiviteter, der uanset varighed ikke er tilladt:
- Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed
- “Markrace”
- Etablering af motorbane, landingsbane og lignende
- Etablering af befæstede stier og veje
- Opbevaring af f.eks. træ, tømmer, brænde, biler, maskiner, skrot, byggematerialer og byggeaffald
- Forberedende aktiviteter i forbindelse med byggeri, råstofindvinding og andet, f.eks. fjernelse af muldlag
I 2008 gælder at braklagte arealer på under 0,1 ha og mindre end 10 m brede ikke må ikke anvendes til nogen former for landbrugsaktivitet, herunder til græsning, høslæt eller oplagring af f.eks. halm, dybstrøelse, kompost eller roekuler. Læs om braklagte arealer i afsnit B.2.
| Til top | Forside | Indhold | Forrige | Næste |
Denne side er kapitel 10 af 19 til publikationen "Vejledning om enkeltbetaling".
Version nr. 1 af 16-09-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/FVM/9036/index.htm
© 2008